Projekt

Danmarks hemmelige atombunker er hjertet i det nye koldkrigsmuseum REGAN Vest

Foto: Rasmus Hjortshøj Studio

Foto: Rasmus Hjortshøj Studio

Et underjordisk bunkeranlæg, som ligger midt i Rold Skov, var Regeringens og kongehusets tilflugtssted i 1960’erne, hvor dommedags-uret stod på få minutter i midnat. Nu er bunkeren omdannet til hele Danmarks Koldkrigsmuseum.

23. marts, 2023
  • Sektor: Byggeri
  • Lande: Danmark

REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) er en 5.500 m2 stor atomsikker bunker, der i al hemmelighed blev opført i 1960’erne under Den Kolde Krig. Den skulle huse regering og regent i tilfælde af en atomkrig. Bunkeren blev fredet i 2014 og står med alt originalt interiør intakt.

NIRAS var som rådgivende ingeniør en del af det team, der opførte en ny velkomst- og udstillingsbygning med moderne publikumsfaciliteter, udstillinger og læringscenter i tilknytning til bunkeren, som nu er en del af et nyt museum over Den Kolde Krig.

”Det var en enig dommerkomité, der pegede på teamet, som med sit forslag formåede at skabe en løsning, hvor den eksisterende bunker og den tilhørende maskinmesterbolig sammen med det unikke naturområde og den nye bygning fremstod som en naturlig helhed. Den nye udstillingsbygning fremstår som fire delvist nedgravede bokse, der let skjult bag en skovtykning gradvist toner frem for den besøgende. Flowet både mellem de fire bokse – og mellem samtlige dele af REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum – er løst både logisk og enkelt. Det giver publikum en spændende totaloplevelse,” siger formanden for Ejendomsfonden REGAN Vest, Claus Holm fra Rebild Kommune.

 

RASMUS HJORTSHOJ Regan Vest WEB 187 Min
Rasmus Hjortshøj Studio

Fantastisk spændende projekt

Ifølge seniorprojektleder i NIRAS Knud Skovgaard Pedersen har kulturbyggeri og museumsbyggeri i særdeleshed en anden ånd og en samfundsmæssig større interesse end mange andre traditionelle byggerier, hvilket gør det ekstra spændende at arbejde med.

I projektet fik NIRAS brug for specielle kompetencer inden for bæredygtighedscertificeringen DGNB, arbejdsmiljøkoordinering, anlægsarbejde, sikring og specialinstallationer.

”Regan Vest havde desuden nogle teknisk spændende udfordringer omkring fundering, tekniske forsyninger og byggepladsindretning samt logistik,” fortæller Knud Skovgaard Pedersen. 

NIRAS' ydelser på projektet:
Ingeniørrådgivning og bistand i forbindelse med udvikling og opførelse, herunder om anlæg, el, konstruktioner og VVS-installationer, energi og indeklima, brandrådgivning, fagtilsyn, byggeledelse, arbejdsmiljøkoordinering, bæredygtighedsledelse og DGNB-certificering.

RASMUS HJORTSHOJ Regan Vest WEB 183 Min
REGAN Vest er en underjordisk by med plads til 350 personer med bl.a. hospital og 232 rum. Foto: AART architects & Nordjyllands Historiske Museum.
REGAN Vest er en underjordisk by med plads til 350 personer med bl.a. hospital og 232 rum. Foto: AART architects & Nordjyllands Historiske Museum.

Bygningen lukker sig hemmelighedsfuldt om natten

På overfladen er velkomst- og udstillingsbygningen den eneste synlige manifestation af det nye koldkrigsmuseum. Som fire sorte bokse ligger bygningen gemt dybt i skoven. Med sit dynamiske lamelsystem åbner velkomst- og udstillingsbygningen sig om dagen, mens den om natten lukker sig hermetisk og hemmelighedsfuldt.

Velkomst- og udstillingsbygningen rummer syv udstillingsafsnit, der involverer de besøgende og giver forskellige perspektiver på den kolde krig. Lige fra frygten for atomvåben til de skarpt optrukne politiske fronter og scenarier for krigen, hvis den kom. Det hele sat i scene, så der skabes sammenhæng mellem de enkelte udstillingsafsnit.

Bunkeren rummer en samfundsfortælling om den kolde krig, som ikke er formidlet før. Det nye museum gør historien levende og give nye, stærke oplevelser til både børn og voksne.

Museet blev indvidet den 10. feberuar 2023.

RASMUS HJORTSHOJ Regan Vest WEB 104 Min
Foto: Rasmus Hjortshøj Studio
Foto: Rasmus Hjortshøj Studio

Team

Det var AART architects, som sammen med udstillingsarkitekterne Thøgersen & Stouby, landskabsarkitekterne SLA samt NIRAS, der  realiserede velkomst- og udstillingsbygningen til det nye REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum i Rold Skov.

Vil du vide mere?

Knud Skovgaard Pedersen

Knud Skovgaard Pedersen

Projektchef

Aarhus, Denmark

+45 8732 3315

Læs også