I NIRAS hylder vi princippet om, at viden forpligter. Vi stiller op på konferencer, og vi inviterer løbende vores kunder og samarbejdsparter til gå-hjem-møder, hvor fagligheden inden for et område er i centrum. Vi gør det samme digitalt. Under Indsigt kan du læse indlæg fra NIRAS’ eksperter, og her handler det ikke om et enkelt projekt. Vi er steget lidt længere op i helikopteren og sætter et større tema i perspektiv. Vi håber, at vi med faglig indsigt og fakta kan inspirere andre fagfolk og beslutningstagere.
Nyt forskningsprojekt mellem NIRAS, Københavns Lufthavn og Rytmisk Musikkonservatorium giver svar på, hvordan vi benytter digitale værktøjer i inddragelsesprocesser. Vi skal jamme mere.
Med innovative løsninger kan vi begynde at indfange og opsamle CO2 i atmosfæren for at håndtere det på ansvarlig vis. Det er især teknologier, der gemmer CO2 i undergrunden, som kan hjælpe med at reducere mængden af CO2 i atmosfæren i de kommende år.
I skolebyggeri glemmer vi at se kvaliteten af de eksisterende skoler. Ofte kan man sammenligne de gamle skoler med solide patricier-villaer, man har ladet gå i forfald – både funktionelt og tilstandsmæssigt – men som gemmer på stor bygningsmæssig kvalitet, der kan genbruges.
Danmark er godt i gang med at realisere de 17 verdensmål, men har samtidig selv et astronomisk klimaaftryk målt per indbygger. Det kan vi lave om på ved at investere massivt i transportsektoren.
Med en dansk industrigigant som case er NIRAS i gang med at udvikle et værktøj, som kan hjælpe med at gøre FNs verdensmål konkrete i byggeprojekter. Man er nødt til at prioritere i valg af mål for at opnå størst effekt i den samlede livscyklus for byggeprojektet, viser erfaringen.
Træbyggeri reducerer klimabelastningen med ca. 50 procent. Det er vigtigt på tværs i byggebranchen med en diskussion om, hvornår træ – og hvilket – er et fornuftigt valg.
Selvkørende og delte køretøjer såsom delebiler og kollektiv transport får omfattende konsekvenser for både vores transportbehov og måde at udnytte infrastruktur og gaderum på. Nyt udviklingsprojekt gentænker vores trafik og byrum rekreativt og bæredygtigt.
Logistik indenfor hospitalssektoren er et område, der har været negligeret i adskillige år, og det har påvirket effektivitet og omkostninger inden for sektoren. Men med investeringer for mange milliarder i nye hospitaler, så er der et stort potentiale for fremtidig optimering også inden for dette felt.
Energisektoren ændrer sig voldsomt i disse år. Investeringer for millioner venter forude og stiller krav om solide, grundige beslutningsgrundlang for at minimere risici. Automatreaktion hersker ofte over fornuften.
Nu følger den svære del efter de mange nye supersygehus nemlig at sætte den eksisterende bygningsmasse i stand. Gøres det rigtigt, kan man spare energi, udnytte spildvarme og øge genvinding af varme på fx ventilation.
Byggebranchens nye aftalesæt – ABR 18, AB 18 og ABT 18 – lægger umiddelbart op til mere styring. Men vi har en unik mulighed for at skabe øget transparens og komme af med konflikterne.
Helhedsorienteret planlægning i vandforvaltningen er en nødvendighed, har en ekspertgruppe under Miljøministeriet fastslået. Men det bliver en sand balanceakt at implementere den nye, helhedsorienterede tilgang til vandløb.
Danmark har noget af verdens reneste drikkevand. Fundet af ‘glemte’ pesticider i offentlige boringer viser dog, at fortiden hjemsøger det danske drikkevand. Dette kan true både forsyningssikkerheden og folkesundheden.
De senere år er der kommet øget fokus på indsamling af plastaffald fra husholdninger. Desværre giver indsamlingen sjældent en reel miljøgevinst. Derfor er det tid til, at vi tænker nyt og finder på bedre måder at håndtere affaldet.
Ingeniør Mads Holten Rasmussen skaber i sit ph.d.-projekt i samarbejde med DTU rammerne for en vidensmodel, som giver overblik over al den information, man producerer gennem en byggeproces, så intet bliver overset.
Det er vigtigt ikke at undervurdere kompleksiteten af flytninger og ibrugtagning af nye hospitaler, som ofte medfører fejl og mangler.
Når man taler om landskabet, tænker mange på skov, natur og kyst. Men landskabet dækker over langt mere, når vi taler om planlægning. Der er mange interessenter i spil og mange muligheder, så hvordan udnytter vi landskabet på en intelligent måde?
Mange danske skoler er så nedslidte, at det ikke kan betale sig at investere i bedre indeklima uden samtidig at tænke hele skolens funktion ind i billedet. Løsningen er at totalrenovere og optimere læringsrum og indeklima på én gang.
Den private sektor har stor appetit på vedvarende energi. Den grønne bølge drives i stigende grad af virksomhedernes efterspørgsel.
Vi har længe vurderet dagslys med målbare indikatorer som for eksempel dagslysfaktor eller dagslysautonomi. I fremtiden kan vi også vurdere graden af udsigt med en målbar indikator. Det giver byggebranchen nye fordele.
Danske virksomheder skal blive langt bedre til at indregne klimabelastningen fra leverandører i andre lande. Det er langt fra retvisende kun at fokusere på aktiviteterne, der foregår inden for virksomhedens egne grænser.
Riv pyramiderne ned, og lad de digitale entusiaster få plads. En agil organisation er afgørende for, at ny viden ikke er outdated, før den når frem til projekterne.
Intelligent brug af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter rummer enorme økonomiske og klimamæssige fordele for kommuner, private bygherrer og det øvrige samfund. Gevinsterne hænger lige foran snuderne på os.
Kaffe er den næstmest handlede råvare i verden, kun overgået af olie. Kaffe er en stor industri baseret på småbønder, som trues af klimaændringer.
Der findes ingen gode standardløsninger i den udvikling, som flere forsyningsselskaber netop nu overvejer at kaste sig ind i. Vi kan kigge nok så meget imod udenlandske erfaringer med blødgøring af vand, men det helhedsorienterede svar findes i skræddersyede løsninger til hvert unikke vandværk.
Når klimaændringerne betyder, at tusindårs-oversvømmelser sker hvert tredje år, haster det med at sikre Danmark mod konsekvenserne. Oversvømmelsesekspert Peter Fløcke Klagenberg giver konkrete bud på, hvad vi bør gøre – og en trylleformular til, hvordan vi finder pengene.