Energi og indeklima
Få rådgivning til alt inden for indeklima og energi. Vi skaber resultater, der holder, og bygninger der realiserer bygherrens og brugernes forventninger.
Vi rådgiver fra A til Z inden for indeklima og energi for at skabe de bedste rammer for et sundt indeklima - uanset hvilken bygning, der er tale om.
Et godt indeklima er helt essentielt, når man udfører nye byggerier, renoverer eller optimerer eksisterende bygninger. Det er derfor vigtigt, at man tænker indeklima ind bredt i forhold til bygningen og dens funktion. Vi arbejder fra de indledende faser til den endelige realisering i det færdige byggeri.
I NIRAS er vi eksperter i indeklima og energi. Vi rådgiver om, hvordan man skaber det bedste og sundeste indeklima i byggerier for at sikre de bedste rammer for dem, der skal bruge og have glæde af byggeriet.
Vi bidrager til såvel forskning, lovgivning og vejledninger som de konkrete løsninger i det færdige byggeri.
Indeklima, der er tilpasset bygningen
Det er vigtigt med et sundt indeklima, men det er også vigtigt, at indeklimaet er tilpasset den enkelte bygning og brugsmønster. I NIRAS tager vi altid udgangspunkt i det enkelte byggeri, når vi rådgiver om indeklima og energi. På den måde sikrer vi, at bygningens indeklima bliver så godt som muligt, og at det passer til det, bygningen skal bruges til.
Indeklima handler om flere parametre, som alle skal spille sammen, og som man skal tilpasse bygningens design og brug. Når vi rådgiver om indeklima, tager vi højde for alt fra temperatur, luftkvalitet og dagslys og til lyd, støj og farlige stoffer.
Energirådgivning
Byggeriets energiforbrug hænger ulasteligt sammen med brugen og indeklimaet. Energieffektivisering af byggeriet er stadig et særligt fokusområde.
I nybyggeriet projekterer vi i henhold til nye og ambitiøse krav, mens vi i det eksisterende byggeri arbejder med optimering og en kombination af nye og tidssvarende funktioner og energieffektive systemer, som sikrer et tidssvarende indeklima med mindst muligt energiforbrug.
Vores energirådgivere arbejder med alt fra de indledende tanker og potentialeanalyser til den endelige optimering og drift af byggeriet og dets installationer.