NIRAS deler viden om fremtidens bæredygtige vejsektor

Bæredygtighed i vejdesign

Forståelsen for bæredygtighed og FN’s verdensmål er ofte meget individuel og subjektiv, og det kan være svært at omsætte verdensmålene til konkrete, målbare handlinger eller valg i f.eks. infrastrukturprojekter.   

Med udgangspunkt i en designmetode udviklet for byggebranchen i en erhvervs-ph.d. i samarbejde mellem NIRAS og DTU blev det præsenteret, hvordan FN’s 17 verdensmål, herunder de forskellige dimensioner af bæredygtighed (social, miljø og økonomi) kan omsættes til helt konkrete målsætninger og handlinger.  

Designmetoden betragter hele livscyklussen og oversætter verdensmålene til konkrete tiltag, der kan integreres i vejprojekter. I oplægget gav Mia konkrete eksempler på, hvordan metoden kan bruges i relation til infrastruktursektoren. Der blev præsenteret tiltag inden for sociale aspekter i forhold til råmaterialeudvindingen (fx risiko for tvangsarbejde), arbejdsforhold i anlægsfasen (nedslidning), ressourceknaphed (genbrug af materialer), klimabelastning (CO2-udledning) og mobilitet og adfærd (pladser til samkørselsordninger).

LCA (livscyklusvurderinger) som anvendes til at beregne CO2 er velkendt på tværs i branchen, og dette tyder på, at vejsektoren er meget klar til at arbejde med klima-beregninger og reducere udledningen fra veje.  

Om Mia Heide:

Mia er bæredygtighedsspecialist i NIRAS, hvor hun især beskæftiger sig med bæredygtighedsledelse og med konkrete og målbare bæredygtighedstiltag på projektniveau på tværs af sektorer. Mia har udført en erhvervs-ph.d. i samarbejde med NIRAS og DTU. I denne udviklede Mia en metode til at operationalisere verdensmålene, som blev testet på byggeri, her blev verdensmålene omsat til konkrete målsætninger og handlinger til brug på f.eks. projektniveau.

Ladestanderstrategi eller det vilde vesten

Udskiftningen af fossildrevne biler til el-biler er en vigtig del af omstillingen til et mere miljø- og klimavenligt samfund. I den forbindelse har både staten og kommuner høje ambitioner om at øge antallet af el-biler på vejene i fremtiden. For at disse ambitioner skal kunne lykkes, skal den nødvendige infrastruktur etableres, og i den forbindelse er ladestanderinfrastruktur helt centralt. Bilister skal kunne lade deres biler op, når og hvor det er nødvendigt.   

Jan præsenterede en opdateret status på antallet af elbiler og ladestandere i DK, og han gav et indblik i prognosen frem mod 2030.

6% af personbilparken er i dag rene elbiler svarende til ca. 177.000 køretøjer, men hvis vi skal nå Energistyrelsens prognose for CO2 udledninger fra transportsektoren i 2030, skal der ske en forcering af udrulningen af elbiler. I 2023 har andelen af nyregistrerede elbiler været 33%. Det tal skal i løbet af få år være tæt på 100%. Det lyder svært, men i Norge er andelen 83% i 2023.    

CO2 reduktioner fra udrulningen af elbiler løser dog ikke trængsels- og parkeringsproblemer i byerne og får ikke flere til at benytte den bæredygtige mobilitet.  

Jan præsenterede også, hvorfor det er vigtigt at få lavet en robust og fremtidssikret ladestanderstrategi, så udrulningen af ladestandere ikke bliver ”det vilde vesten”.  Budskabet er, at hvis udrulningen af elbiler skal forceres, skal fremtidige elbilejere have klare rammer. De skal vide, hvad elbilen koster i fremtiden, og de skal føle sig sikre på, at de kan oplade deres elbil i dag og i fremtiden. Derfor er det vigtigt med en strategi for udrulningen af ladestandere.  

Ifølge Jan er der flere elementer, der er vigtige at overveje, når strategien skal udarbejdes, og hvordan det kan påvirke det efterfølgende koncessionsudbud. Det er bl.a. vigtigt at få landdistrikterne indarbejdet i udbuddet. Kommercielt er ladestanderplaceringer i landdistrikter ikke så attraktive, så de skal puljes med attraktive placeringer. Ladeparkerne er en del af den grønne omstilling, men kan også blive de nye knudepunkter for bæredygtig mobilitet både i byen og i landdistrikterne.   

Om Jan Ingemann Ivarsen:

Jan er én af NIRAS’ eksperter inden for bæredygtig mobilitet. Han beskæftiger sig ligeledes med den grønne omstilling i relation til transportsektoren, herunder bl.a. mobilitetsplaner, adfærdsændringer og livscyklusvurderinger. Han har stor erfaring med ladestanderstrategier og udrulning af ladestandere for flere kommuner.

Klimamålsætninger og CO2-beregninger i mobilitetsplaner

Grøn omstilling handler ikke kun om drivmidler, men også om mere inkluderende transport. Julie og Lars-Christian præsenterede erfaringer fra tidligere arbejde med CO2-beregninger, og hvordan vi kan understøtte mindre udledning af CO2 gennem omlægning af vores transportvaner. Oplægget tog udgangspunkt i forskellige typer mobilitetsplaner, og hvordan man kan bruge CO2-beregninger i forskellige sammenhænge for at belyse, hvor stor en effekt ens tiltag vil få.  

En mobilitetsplan kan hjælpe både kommuner og virksomheder med at sætte rammerne for at gøre arbejdsrelaterede og fritidsmobilitet mere bæredygtigt. Yderligere kan de bidrage til: 

• Grønnere klimaregnskab

• Mindre trængsel

• Reducere parkeringsbehov

• Bedre miljø

• Øget sundhed

• Øget tilgængelighed

• Bedre økonomi

• Branding

Eksempelvis viste CO2-beregninger fra Odense Mobilitetsplan, at omlægning af bilflåden til el (privat og offentlig) ikke er tilstrækkelig for at få kommunen i mål med CO2-reduktion inden for transportsektoren. Derfor bliver de også nødt til at tænke i holistiske løsniger, der indebærer nye transportvaner og omlægning af infrastruktur, der til gode ser offentlig transport, cykel og gang.

Et eksempel fra en mobilitetsplan fra en virksomhed er NIRAS’s egen mobilitetsplan for Aalborg Kontoret, hvor de enkle, lavpraktiske løsninger viste sig at være de mest effektive i at reducere brugen af bil. Det indebar omlægning af to p-pladser i parkeringskælderen tættest på indgangen og indkøb af 2 firma el-cykler. Det har på halvandet år fået medarbejderne til sammenlagt at cykle ca 3.500 km i stedet for at bruge en bil, når de skulle frem og tilbage til møder, hvilket tilsvarer en besparelse på ca. 426 kg CO2. 

Om Julie Majlund Buschardt:

Julie har stor erfaring inden for bæredygtig mobilitet og strategisk byplanlægning. Hun har især erfaring med adfærdsforståelse og mobilitetsløsninger, der imødekommer forskellige borgergruppers behov for at opnå transportvaner, der er mere bæredygtige. Julie har bl.a. erfaring i at udarbejde mobilitetsplaner for kommuner og virksomheder, der tilsigter at begrænse CO2-udledningen fra transporten.

Om Lars-Christian Sørensen

Som miljøøkonom bidrager Lars-Christian i samarbejde med eksperter i livscyklusvurderinger (LCA) til analyser af udledningen af drivhusgasser fra transportsektoren. Lars-Christian har bred erfaring med analyser af udledninger indenfor specifikke geografiske områder men også partielle analyser af udledningerne før og efter gennemførelsen af specfikke tiltag og projekter.

InfraLCA som værktøj til at træffe CO2-venlige valg ved projektering af en cykelsti

Fredensborg Kommune skal projektere og anlægge en 900m lang dobbeltrettet cykelsti i åbent land. I projektet har Fredensborg Kommune og NIRAS udført en bæredygtighedsgranskning i starten af projektet. Her blev det besluttet at arbejde fokuseret med at reducere CO2-udledningen. 

InfraLCA er et værktøj, som kan beregne et anlægsprojekts CO2 udledning fra start til slut. InfraLCA kan vise projektets baseline, som er udgangspunktet og man kan herefter regne på forskellige alternative/bæredygtige løsninger, og hermed få et overblik over projektets mulige CO2 besparelse.  

Bæredygtighed kan opfattes som en meget stor og udefinerbar størrelse. Det kan være svært at omsætte bæredygtighed i et konkret projekt, men ved hjælp af InfraLCA kan man faktisk få små anlægsprojekters CO2-udledning til at blive en mere håndterbar størrelse.  

Vi har i projektet undersøgt tre forskellige anlæg/opbygninger for at anskueliggøre, hvilke løsninger der reducerer mest CO2. Det har givet et overblik over, at kalkstabilisereringen fx ikke reducerer CO2, men reducerer transporter og jomfruelige materialer, knust beton nærmest halverer CO2-udledningen og at EPD-værdier på produkter er altafgørende for, at man kan arbejde videre med LCA beregninger.

At udføre InfraLCA beregninger kan for mindre projekter udføres på 4-5 timer alt afhængig af kompleksitet, og kan revideres ved hvert faseskift i projektet, så man altid har en opdateret LCA beregning for sit projekt.  

Om Grethe Shack Schmidt:

Grethe har erfaring med projektledelse og projektering af forskellige vej- og stiprojekter. Hun har erfaring med livscyklusvurderinger og bruger LCA-beregninger i sit arbejde med projekterne til bl.a. at træffe mere CO2-venlige valg.

Jord som ressource

Hvert år flyttes mange millioner tons jord fra bygge- og anlægsprojekter. Det foregår i lastbiler, der efterlader store CO2-udledninger, støj og partikelforurening og belaster især gader i byområder i forhold til trafiksikkerhed. Mange bygherrer overser, at overskudsjord ikke bare er et restprodukt men en ressource af økonomisk værdi, hvis jorden håndteres lokalt og rigtigt.   

I samfundet er der generelt de seneste år kommet mere fokus på cirkulær økonomi, herunder på øget genbrug og genanvendelse, men der er stadig mange vaner, der skal ændres (jord skal tænkes tidligt ind i planlægningsfasen), værktøjer der skal tages i brug (fx beregning af jordbalance og overblik over jordtyper og konkrete anvendelser), og behov for vidensdeling (nye metoder, lovgivning mm).  

Man kan arbejde med cirkulær jordhåndtering både på et strategisk niveau for eksempelvis en kommune eller en forsyning, men også i konkrete projekter. Det handler om at arbejde med forebyggelse/reducering af mængder, anvendelse lokalt i projekter og nyttiggørelse i eksempelvis rekreative landskaber og klimatilpasning på et tidligt stadie, så det er muligt at arbejde med jorden på en anden måde end i dag, hvor jordhåndtering først tænkes sent ind i projekterne.  

Pointerne er således: 

• Skab overblik over mængder og jordtyper 

• Arbejd med forebyggelse/reducering som det første  

• Skab overblik over anvendelsesmuligheder for jorden, der ikke kan undgå at blive opgravet 

• Overvej om jorden skal sorteres og evt. stabiliseres for øget anvendelse 

• Såfremt jorden ikke kan bruges i projektet afsøg muligheder for lokal nyttiggørelse i andre projekter 

• Ved at planlægge anvendelsesmulighed for jorden før opgravning er jorden ikke overskudsjord og skal dermed ikke håndteres som affald.  

• Skab muligheder ved at genanvendelse og nyttiggørelse indtænkes i lokalplaner 

Om Jette Karstoft:

Jette har i flere år arbejdet med at gøre opgravet jord til en ressourcer, der genanvendes enten i de konkrete projekter eller i andre relevante sammenhænge som f.eks. rekreative naturlandskaber. Hun arbejder med indsatser på såvel strategisk som operationelt niveau i konkrete projekter.