Projekt
Pest på Papirøen? Mobil borerig hjælper arkæologer
Københavns Museum kortlægger Papirøens miljøhistorie, før nyt byggeri på øen går i gang.
14. april, 2020
- Sektor: Miljø
- Lande: Danmark
Tilbage i slutningen af 1600-tallet blev Papirøen, eller Christiansholm, som den rigtigt hedder, bygget for at huse et privat skibsværft. Fundamentet var affald fra byen. Der gemmer sig derfor en regulær guldgrube af viden om forbrug og husholdning fra den tid.
En hurtig og effektiv metode
NIRAS har i den forbindelse været ude og tage jordprøver med en Geoprobe-borerig for at hjælpe ca. 20 arkæologer fra Københavns Museum med at afdække byens miljøhistorie.
”Vi har lavet otte boringer og udtaget 38 jordkerner i ned til otte meter under terræn. Med denne metode får man lynhurtigt en forståelse af, hvordan geologien ser ud. Det er især effektivt, når man som her ikke har tid til at grave hele øen op. Og så er det ret fantastisk at være med til at finde fortidslevn – man mærker tydeligt historiens vingesus,” fortæller projektleder Lars Prinds fra NIRAS.
Prøverne bliver scannet, og resultaterne kan fortælle en masse om byens miljøhistorie, for eksempel i form af forurening, spor efter Københavns historiske brande og meget andet.
Læs mere: Ny Geoprobe går 50 m i undergrunden
eDNA afslører miljøhistorie
Derudover bliver de undersøgt for eDNA (environmental DNA). Det er ganske nyt inden for den arkæologiske verden, hvor man indtil nu mest har beskæftiget sig med aDNA (ancient DNA).
”eDNA-undersøgelser kan i princippet give et meget bredt billede af flora og fauna, som har levet i kontakt med prøven fra det pågældende lag. Desuden vil man kunne finde spor efter svampe, bakterier, virus osv. - og muligvis spor efter pestudbruddet i 1711 i København,” siger museumsinspektør Gerd Bindesbøl Ravnholt fra Antikvarisk Afdeling, Københavns Kommune.
Meget mere arkæologi
Kerneprøverne lægger sig op ad projektet City Core ved Kurt Kjær, Global Institute, Københavns Universitet, som er gennemført i vådbundssedimenter fra Botanisk Have i København. City Core-projektet viste, at man ved at udføre XRF-scanninger og undersøge for tungmetaller i kerneprøver kunne opstille en detaljeret hændelsesrække, som påviser menneskets miljøpåvirkning siden midten af 1600-tallet. For eksempel kunne man i prøverne se Københavns brande i 1728 og 1795, 1800-tallets stigende industrialisering og 1970’ernes energikrise.
Københavns Museum håber på at kunne udtage lignende kerneprøver andre steder i hovedstadsområdet, så de på sigt kan beskrive hele Københavns miljøhistorie.
Hun glæder sig over Geoprobens indsats: ”Vi får et ret tydeligt billede af, hvad der gemmer sig i jorden på trods af tidsmangel, og det er guld værd for Københavns historie.”
Mastekran fra 1754
Udover jordprøverne graver arkæologerne også efter andre fund. Allerede nu er der fundet rester fra det private skibsværft, som øen oprindeligt blev bygget til, samt fra Artilleriskolen, som senere logerede på øen, og en mastekran fra 1754.
Hvad skal der ske med Papirøen?
Fra 2024 ser Papirøen i Københavns inderhavn ganske anderledes ud i forhold til i dag. Arkitektvirksomheden COBE og entreprenør NCC opfører et vandkulturhus designet af den verdensberømte japanske arkitekt Kengo Kuma foruden almene boliger, ejerlejligheder, et hotel og en markedshal til butikker, caféer, restauranter og kulturliv.
Læs mere og se video: Lille lyskilde sladrer om forurening på Søndre Havn i Køge
Vil du vide mere?
