Få indeklima på skoler øverst på agendaen for elevernes skyld

Over en halv million børn og unge har deres hverdag i skolerne, hvis bygninger udgør rammerne for den kommende generations indlæring. Vi ved, at indeklimaet i skolen kan aflæses direkte i elevernes sygdom, indlæring og præstation. Forskningen viser, at et godt indeklima kan medføre præstationsforbedringer i størrelsesordenen 10 %. Sammenholder vi det med det mindre sygefravær for både elever og undervisere, er det samfundsøkonomiske potentiale massivt.

Hovedparten af vores skoler - næsten 80 % af arealet - er opført før 1980 og dermed før, der var reel forståelse for vigtigheden af indeklimaet i skolerne og tydelige lovkrav hertil. Der er i denne bygningsmasse stadigt et betydeligt efterslæb. Indeklimaet er ofte utilstrækkeligt, og det går alt for langsomt med at få rettet op på problemerne – som løbende bliver mere utalt på grund af de stadigt stigende klassekvotienter.

Der mangler stadigt en massiv renoveringsindsats i de eksisterende skoler, og uanset om vi renoverer de eksisterende eller bygger nyt for at erstatte, bør indeklimaet være et af de vigtigste fokusområder. Et undervisningslokale med et godt indeklima har høj luftkvalitet, temperaturer, der ikke er for høje, samt gode lys- og akustikforhold.

Det viser sig bare, at det at skabe et optimalt indeklima er vanskeligere, end man tror. Faktisk er klasselokalet et af de mest komplicerede – men måske også vigtigste - rum at løse indeklimaet i overhovedet.

Den fredede københavnerskole, Skolen ved Sundet, gennemgår en helhedsrenovering, der blandt andet sikrer et bedre indeklima og klimatilpasning. Foto: Andreas Trier Mørch/Arkitekturbilleder.dk

Ny branchevejledning til indeklima på skoler

Vi har igennem mange år arbejdet intenst med skoler og undervisningsrums indeklima, og hver gang oplever vi, at det kræver alle redskaber i værktøjskassen. En viden, som vi også har fået bekræftet i forbindelse med vores arbejde med at skrive den nye Branchevejledning for indeklima i skoler.

Alle vores erfaringer og analyser viser, at det særlige fokus, der de seneste år har været på luftkvalitet og CO₂, ikke er tilstrækkelig – særligt temperaturen er overset – der er simpelthen for varmt – så varmt, at det går ud over indlæringen. Det er ikke anderledes, end hvad vi har oplevet i alt andet byggeri gennem de seneste år – mere kompakte byggerier med flere personer pr. m², flere glasarealer af hensyn til dagslys og det forhold, at vi bygger med lettere materialer betyder, at nye byggerier bliver for varme, hvis man ikke tænker anderledes end tidligere.

Jeg oplever, at kommunerne i et misforstået forsøg på at minimere netop behovet for anlæg til klimastyring og tilhørende energiforbrug i mange tilfælde arbejder med urealistiske elevtal i klasserne eller helt urimelige omfang af udluftning. Vi oplever også, at kommunerne helt konsekvent siger nej tak til at anvende køling, idet det opfattes som ikke miljørigtigt og særligt energiforbrugende.

Men helt ærligt - det ene er mere forkert end det andet. En forventning om urealistiske lave klassekvotienter eller for meget udluftning betyder i praksis, at vores unge enten har det for varmt eller sidder i træk - ikke bare i pausen, men ofte i time efter time fra marts til oktober.