Indsigt

Få indeklima på skoler øverst på agendaen for elevernes skyld

School In Sydhavn The South Harbour Copenhagen NS 07028 Photo Torben Ekserod

Skolen i Sydhavnen, opført af blandt andre B. Nygaard Sørensen, JJW Landskab, Keinicke & Overgaard Arkitekter og NIRAS, var et af de første byggerier til at leve op til Lavenergiklasse 1 og blev i 2015 kåret til både Årets Skolebyggeri og Årets Byggeri. Foto: Torben Eskerud

Peter Noyé

Peter Noyé

Ekspertisechef, Bæredygtighed, Energi og Indeklima

Kommunerne har ikke helt forstået opgavens alvor. De vil også bygge mere kompakt med intensiv brug af arealerne og mulighed for høje klassekvotienter. Hvis der så ikke allerede fra marts og til udgangen af oktober skal blive for varmt, kræver det særlige byggetekniske løsninger og et ikke uvæsentligt omfang af klimastyring – der er ingen vej udenom.

30. november, 2021

Over en halv million børn og unge har deres hverdag i skolerne, hvis bygninger udgør rammerne for den kommende generations indlæring. Vi ved, at indeklimaet i skolen kan aflæses direkte i elevernes sygdom, indlæring og præstation. Forskningen viser, at et godt indeklima kan medføre præstationsforbedringer i størrelsesordenen 10 %. Sammenholder vi det med det mindre sygefravær for både elever og undervisere, er det samfundsøkonomiske potentiale massivt.

Hovedparten af vores skoler - næsten 80 % af arealet - er opført før 1980 og dermed før, der var reel forståelse for vigtigheden af indeklimaet i skolerne og tydelige lovkrav hertil. Der er i denne bygningsmasse stadigt et betydeligt efterslæb. Indeklimaet er ofte utilstrækkeligt, og det går alt for langsomt med at få rettet op på problemerne – som løbende bliver mere utalt på grund af de stadigt stigende klassekvotienter.

Der mangler stadigt en massiv renoveringsindsats i de eksisterende skoler, og uanset om vi renoverer de eksisterende eller bygger nyt for at erstatte, bør indeklimaet være et af de vigtigste fokusområder. Et undervisningslokale med et godt indeklima har høj luftkvalitet, temperaturer, der ikke er for høje, samt gode lys- og akustikforhold.

Det viser sig bare, at det at skabe et optimalt indeklima er vanskeligere, end man tror. Faktisk er klasselokalet et af de mest komplicerede – men måske også vigtigste - rum at løse indeklimaet i overhovedet.

Den fredede københavnerskole, Skolen ved Sundet, gennemgår en helhedsrenovering, der blandt andet sikrer et bedre indeklima og klimatilpasning. Foto: Andreas Trier Mørch/Arkitekturbilleder.dk

Ny branchevejledning til indeklima på skoler

Vi har igennem mange år arbejdet intenst med skoler og undervisningsrums indeklima, og hver gang oplever vi, at det kræver alle redskaber i værktøjskassen. En viden, som vi også har fået bekræftet i forbindelse med vores arbejde med at skrive den nye Branchevejledning for indeklima i skoler.

Alle vores erfaringer og analyser viser, at det særlige fokus, der de seneste år har været på luftkvalitet og CO2, ikke er tilstrækkelig – særligt temperaturen er overset – der er simpelthen for varmt – så varmt, at det går ud over indlæringen. Det er ikke anderledes, end hvad vi har oplevet i alt andet byggeri gennem de seneste år – mere kompakte byggerier med flere personer pr. m2, flere glasarealer af hensyn til dagslys og det forhold, at vi bygger med lettere materialer betyder, at nye byggerier bliver for varme, hvis man ikke tænker anderledes end tidligere.

Jeg oplever, at kommunerne i et misforstået forsøg på at minimere netop behovet for anlæg til klimastyring og tilhørende energiforbrug i mange tilfælde arbejder med urealistiske elevtal i klasserne eller helt urimelige omfang af udluftning. Vi oplever også, at kommunerne helt konsekvent siger nej tak til at anvende køling, idet det opfattes som ikke miljørigtigt og særligt energiforbrugende.

Men helt ærligt - det ene er mere forkert end det andet. En forventning om urealistiske lave klassekvotienter eller for meget udluftning betyder i praksis, at vores unge enten har det for varmt eller sidder i træk - ikke bare i pausen, men ofte i time efter time fra marts til oktober. 

Tilsvarende viser det sig ikke kun, at køling er den mest effektive løsning overhovedet. I praksis realiserer den ofte et sammenlagt lavere energibehov, og de reelle alternativer er næsten uoverskueligt omfattende.

Vi har det med at romantisere vores egen skoletid – der var da ikke varmt, og indeklimaet var da også ok, var det ikke? Måske, men dengang var vi 16 i klassen, sad i gamle, tunge bygninger og med moderate glasarealer. Sådan er det bare ikke i dag. Eleverne sidder flere, tættere sammen og i længere tid. Hvis man vil have det sådan, må man også bygge derefter – som man i øvrigt har gjort i alle andre tilsvarende byggerier de seneste mange år.

Vil du vide mere?

Peter Noyé

Peter Noyé

Ekspertisechef, Bæredygtighed, Energi og Indeklima

Allerød, Denmark

Peter Noyé er civilingeniør og ekspertisechef i NIRAS inden for bæredygtighed, indeklima og energiområdet. Han har været ansat i NIRAS siden 2000 og er en yndet ekstern foredragsholder samt ekstern lektor på DTU.

Kontakt

Se også: