Akustik i byggeri – rådgivning om og måling af lydforhold
Gode lydforhold kræver mere end et lag akustikplader i loftet. De kræver, at akustik rådgivning indgår som en integreret del af byggeriet fra de tidligste skitser. NIRAS’ akustikere hjælper med at designe bygninger og rum, der sikrer sunde lydforhold for alle brugere.
Vi tilbyder akustikrådgivning og akkrediterede målinger inden for alle typer byggeri og industri. Med ca. 20 rådgivere i Aarhus, Allerød og Aalborg dækker vi hele Danmark og er blandt de største akustikteams i danske rådgivervirksomheder.
Tidlig akustikrådgivning sparer tid og materialer
Akustik, der først bliver adresseret sent i projekteringen, ender ofte med dyre tilpasninger og kompromiser. Når NIRAS involveres tidligt, kan vi kommentere på byggeriets udformning og i mange tilfælde opnå betydelige materialebesparelser på lydisolation og absorption.
Det handler ikke kun om at overholde krav. Det handler om at skabe rum, hvor mennesker trives, kan koncentrere sig og kommunikere. Lydforhold påvirker produktivitet i kontorer, indlæring i skoler og restitution på hospitaler.
Vi arbejder ressourcebevidst og tværfagligt. Tidlig involvering betyder, at vi i mange tilfælde kan reducere materialeforbruget til lydisolation og absorption markant. Derfor samarbejder vi tæt med alle øvrige fag i projektet.
Projekter inden for akustik i byggeri
Bygherrerådgivning
Dansk lovgivning dækker ikke alle aspekter af akustik i byggeri. Der kan være huller, som gør det nødvendigt at opstille projektspecifikke krav, der sikrer tilfredsstillende lydforhold uden at gå på kompromis med sundhed og trivsel.
NIRAS hjælper bygherrer med at:
- Definere projektspecifikke akustikkrav, der supplerer bygningsreglementets krav
- Deltage i udvælgesesprocesser og evaluere tilbud fra rådgivere og entreprenører
- Granske afleveringer i byggeriets forskellige faser
- Sikre, at akustiske krav bliver overholdt fra program til aflevering
Projektering, renovering og ombygning
Når de projektspecifikke krav er fastlagt, beregner og dokumenterer vi alle lydforhold i og udenfor byggeriet. Det omfatter luftlydisolation, trinlydniveau, rumakustik, hensigtsmæssig indretning samt støj fra tekniske installationer, trafik og aktiviteter i byggeriet.
Vi holder os løbende opdateret med bygningsreglementet (BR18), nye danske og internationale standarder samt den seneste udvikling inden for byggeriets materialer og konstruktioner. Det sikrer, at vores rådgivning altid er aktuel og i overensstemmelse med gældende krav.
Bygningsakustik
Bygningsakustik handler om, hvordan lyd bevæger sig mellem rum i en bygning. I komplicerede byggerier som kontordomiciler, undervisningsbygninger og industriarbejdspladser er det afgørende at få overblik over den samlede bygnings lydforhold, ikke kun de enkelte konstruktioner.
Beregningsværktøjer
Vi arbejder med flere specialiserede værktøjer, der kan undersøge og beregne lydisolation af den enkelte konstruktion og samtidig give et samlet overblik. Det sikrer, at lydens udbredelse i hele bygningen, inklusive flanketransmission, kan undersøges og håndteres i projekteringen.
Akkrediterede bygningsakustiske målinger
NIRAS er DANAK-akkrediteret og udfører målinger af:
- Luftlydisolation mellem rum
- Trinlydniveau
- Efterklangstid
- Støj fra tekniske installationer (ventilation, elevatorer, pumper m.m.)
Målingerne dokumenterer, at byggeriet lever op til bygningsreglementets krav og de projektspecifikke akustikkrav.
Støj og vinduers lydisolation
Vi anvender en kombination af selvudviklede modeller Revit eller Excel til hurtigt at vurdere vinduers nødvendige lydisolation og beregne lydforhold udefra og ind i bygningen. Ved høje støjniveauer på facader som følge af trafikstøj hjælper vi med at dimensionere lydkrav til vinduer, så kravene til indendørs støjniveauer overholdes.
Sammen med vinders lydisolation dæmpes støj i byggeriet ved god projekteringsskik på alle akustikparametre og i forhold til f.eks. tekniske installationer og gennemføringer. Vi beskæftiger os med støj i alle typer af byggerier og i det udendørs miljø.
Læs mere om trafikstøjberegning og støjkortlægning
Rumakustik
Rumakustik handler om lydforholdene inde i det enkelte rum: efterklangstid, taleforståelighed, lydfordeling og baggrundsstøj. Vi rådgiver om rumakustik i alle typer rum og bygninger, fra åbne kontorer, laboratorier og undervisningslokaler til koncertsale og auditorier.
ODEON - avanceret rumakustisk simulering
NIRAS er medejer af det rumakustiske software ODEON, som er et af verdens førende værktøjer til 3D-simulering af lydforhold i rum. Det giver os direkte adgang til den nyeste version af programmet og mulighed for at udføre avancerede rumakustiske målinger, beregninger og simuleringer.
Med ODEON kan vi auralisere de fremtidige lydforhold i et rum. Det betyder, at bygherre og arkitekt kan lytte til akustikken i byggeriet, før det er opført, og træffe kvalificerede beslutninger om akustisk design på et oplyst grundlag.
Højtalerforstærkning og taleforståelighed
Mange rum har højtalerforstærkning i forbindelse med videokonferencer, beskeder eller talevarsling. Det gælder auditorier, lufthavne, stationer og konferencelokaler.
Rum med højtalerforstærkning stiller skærpede krav til rumakustikken. Vi samarbejder med AV-udbydere om at sikre god taleforståelighed, både fra mennesker og højtalere, i samspil med den rumakustiske indretning.
Vil du vide mere?
FAQ - Akustik i byggeri
Hvornår bør en akustiker involveres i et byggeprojekt?
Så tidligt som muligt. Ideelt allerede i idé- og programfasen, hvor de overordnede valg om placering, geometri og konstruktionsprincipper træffes. Tidlig involvering kan forebygge dyre ændringer og i nogle tilfælde reducere materialeforbruget til lydisolation og absorption.
Hvad er forskellen på bygningsakustik og rumakustik?
Bygningsakustik handler om lydisolation mellem rum, altså hvor godt konstruktioner (vægge, dæk, vinduer) dæmper lyd fra det ene rum til det andet. Rumakustik handler om lydforholdene inde i det enkelte rum, fx efterklangstid, taleforståelighed og lydfordeling.
Hvilke krav stiller bygningsreglementet til akustik?
Bygningsreglementet (BR18) stiller krav til luftlydisolation, trinlydniveau, efterklangstid og støj fra tekniske installationer. Kravene afhænger af bygningstypen og anvendelsen. NIRAS hjælper med at tolke kravene og sikre, at de overholdes.
Hvad er efterklangstid, og hvorfor er det vigtigt?
Efterklangstid er et mål for, hvor hurtigt lyden dør ud i et rum. En lang efterklangstid giver en rummende, ”hul” lyd, der forringer taleforståelighed. En for kort efterklangstid kan gøre rummet ”dødt”. Den rette efterklangstid afhænger af rummets funktion.
Kan god rumakustik reducere støj i åbne kontormiljøer?
Ja. Med den rette kombination af absorptionsmaterialer, afskærmning og rumindretning kan støjens udbredelse i åbne kontormiljøer reduceres markant. NIRAS beregner og projekterer løsninger, der forbedrer koncentration og trivsel.