Projekt
Nordisk tradition med træ og tegl præger Privathospitalet Mølholms nye byggeri
RAVN Arkitektur
Projekt
RAVN Arkitektur
DGNB-guld certificering og energioptimering
”Det har hele tiden været et ønske fra bygherren at fokusere på mere bæredygtige løsninger i dette projekt. Derfor er det også planen, at byggeriet skal certificeres ambitiøst og have DGNB-guld, ligesom vi har et gennemgående fokus på de lidt mere klimavenlige løsninger,” siger projektansvarlig i NIRAS, Nikolaj Holst-Hvitved.
Derfor er der nogle steder brugt trækonstruktioner, hvilket særligt præger hovedindgangen, hvor fremtidens brugere vil opleve store ovenlysvinduer og en hovedtrappe i træ. Derudover er der arbejdet intensivt med energioptimeringer, der som noget helt særligt også har fokuseret på hospitalets udstyr:
”Vi arbejder jo altid med energioptimering i henhold til energirammen for bygningen. Men det er noget mere unikt, at man her har valgt også at se på energioptimeringen af alt det udstyr, der skal være indeni bygningen,” forklarer Nikolaj Holst-Hvitved og påpeger, at det er en løsning, andre hospitaler med fordel kunne adoptere.
I den forbindelse er der også lavet styresystemer for installationerne (BMS), der sikrer mest mulig energioptimering for både køl, varme, el- og vandforbruget for bygningen og for udstyret. Som et eksempel kan nævnes, at operationsstuerne kører ned på et minimum af luftskifte og scannere drosler køleforsyningen ned. Derudover får det nye hospital solceller på taget for at sikre grønnere energi til bygningens eget forbrug.
Som ethvert andet sygehusbyggeri er også Privathospitalet Mølholm et meget installationstungt byggeri, men det er ikke noget brugerne i fremtiden vil kunne mærke. Der er nemlig taget en meget aktiv beslutning om at gemme alle installationerne væk, så rammerne føles så hjemlige som muligt:
”Vi har gjort os umage med at være tro mod ledelsens ønsker både visuelt i materialevalg, de fysiske rammer og omgivelser for at ramme lige præcis den atmosfære og ånd, som Privathospitalet Mølholm er så kendt for,” siger Uffe Lumbye Nielsen, arkitekt ved RAVN Arkitektur.
Øvelsen har da også krævet krumspring og særlige løsninger for både arkitekter og ingeniører, men god kommunikation og samarbejde har fået det hele til at lykkedes forbilledligt, mener Nikolaj Holst- Hvitved.
Fakta: Privathospitalet Mølholm blev grundlagt i 1992 af speciallæge Steen Kofod og lå dengang i en patriciervilla. Sidenhen er hospitalet blevet løbende udvidet og i 2021 offentliggjorde Mølholm så planerne om et helt nyt byggeri, der nu skal løse hospitalets pladsmangel.
De store ambitioner for fremtidens nye Privathospital Mølholm har krævet bred tværfaglig involvering internt i NIRAS, hvor intet mindre end 10 forretningsenheder har været med til at skabe projektet:
”Vi har draget stor nytte af vores mange in-house eksperter, der blandt andet har hjulpet med medicoteknik, gasarter, regnvandshåndtering, miljøhensyn, jordhåndtering samt certificering af bæredygtighed, brand og statik” siger Nikolaj Holst-Hvitved.
Det tværfaglige samarbejde var blandt andet relevant for at imødekomme ambitionerne om at genbruge al den overskydende jord fra byggepladsen.
Projektet er også blevet beriget af dygtige landskabsarkitekter, der har samarbejdet tæt med NIRAS-eksperter med henblik på at inddrage al den overskydende jord fra byggepladsen i landskabet:
”Det omkringliggende landskab er designet og anlagt med overskydende jord fra byggepladsen af hensyn til miljøet. På grunden er der etableret åbent vandløb til overfladevand for at understøtte biodiversiteten, så landskabet over tid udvikler sig i tråd med det plante-og dyreliv, som naturligt er i området,” skriver Privathospitalet Mølholm på deres egen hjemmeside.
Det ambitiøse arbejde med hospitalets omkringliggende landskabsmiljø har krævet involvering af både jordeksperter og miljøeksperter, der har arbejdet tæt sammen med bæredygtighedskonsulenterne. Det bakkede landskab af genbrugt jord er nemlig et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt byggeriprojekt, hvor en cyklisk og helhedsorienteret håndtering af overskudsmaterialer giver stor værdi.