Renoveringen af det tidligere Ørkenfort - Nordeas tidligere, ikoniske hovedkontor - handlede ikke kun om at ombygge en kontorejendom. Udover at tilbyde 5-stjernede hoteloplevelser bestemte NH Collection Hotels Copenhagen og ATP Ejendomme A/S, at den 33.000 kvm store bygning på Christianshavn også skulle opnå DGNB Guld.
13. januar, 2023
I et samarbejde med ATP Ejendomme, NCC, Arkitema, Erik Arkitekter og HENNING LARSEN ARCHITECTS SL stod vi som bygherrerådgiver bag renoveringsprojektet.
”Det var en spændende opgave, hvor hotelkædes konceptstandarder skulle matche en eksisterende bygning. Vi lykkedes med at skabe en balance mellem NH Collections krav om brandets look and feel, projektets forudsætninger for pris, Københavns Kommunes krav om arkitektonisk udtryk samt kravene i DGNB-certificeringen,” siger udviklingschef og bygherrerådgiver Mark Howell fra NIRAS.