Projekt

Første hotel i Danmark modtager DGNB Guld i renovering

Den vellykkede renovering af den tidligere kontorbygning resulterede i en DGNB Guld-certificering. Hotellet benytter bl.a. havnevand til at køle bygningen om sommeren. Foto: ATP Ejendomme

Den vellykkede renovering af den tidligere kontorbygning resulterede i en DGNB Guld-certificering. Hotellet benytter bl.a. havnevand til at køle bygningen om sommeren. Foto: ATP Ejendomme

Renoveringen af det tidligere Ørkenfort - Nordeas tidligere, ikoniske hovedkontor - handlede ikke kun om at ombygge en kontorejendom. Udover at tilbyde 5-stjernede hoteloplevelser bestemte NH Collection Hotels Copenhagen og ATP Ejendomme A/S, at den 33.000 kvm store bygning på Christianshavn også skulle opnå DGNB Guld.

13. januar, 2023
  • Sektor: Byggeri

I et samarbejde med ATP Ejendomme, NCC, Arkitema, Erik Arkitekter og HENNING LARSEN ARCHITECTS SL stod vi som bygherrerådgiver bag renoveringsprojektet.

”Det var en spændende opgave, hvor hotelkædes konceptstandarder skulle matche en eksisterende bygning. Vi lykkedes med at skabe en balance mellem NH Collections krav om brandets look and feel, projektets forudsætninger for pris, Københavns Kommunes krav om arkitektonisk udtryk samt kravene i DGNB-certificeringen,” siger udviklingschef og bygherrerådgiver Mark Howell fra NIRAS.

For at opnå en DGNB Guld skal man indtænke en lang række elementer i sin renovering. Det omfatter alt fra CO2-krav til indeklima. Ved at bruge denne helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed går man efter at skabe en bygning, som påvirker miljø og klima mindst muligt, og som samtidig er brugbar i rigtig mange år.

Det resulterede i nogle innovative og kreative løsninger med fokus på at minimere bygningens klimaaftryk, som samtidig imødekommer gæsternes behov og det lokale byrum - f.eks. er det last-bærende system af mange fine betonsøjler genbrugt og indarbejdet i hotellet, værelser nedkøles ved hjælp af havvand og et plante-tag hjælper med biodiversitet og optager regnvand.

Hotellet vil også som det første hotel i Danmark få strøm produceret af vedvarende energikilder gennem en elkøbsaftale med energiselskabet Bette Energy. Fra den 1. januar 2023 aftager NH Collection Copenhagen 2 GWh om året.

Vil du vide mere?

Mark Howell

Mark Howell

Business Development Director

Allerød, Denmark

+45 2275 7925

Se også: