Fund af miljøfremmede stoffer i drikkevandet – hvad nu?

Hvad er miljøfremmede stoffer?

Begrebet ”miljøfremmede stoffer” dækker over en lang række forskellige stoffer, som enten er menneskeskabte eller forekommer i unaturligt høje koncentrationer grundet menneskelige aktiviteter. Et øget fokus på nye stoffer og mere følsomme analysemetoder betyder, at der bliver opdaget forurening i flere og flere drikkevandsboringer, ofte over det tilladte kvalitetskrav.

De mest udbredte pesticider i grundvandet er DPC (Desphenyl chloridazon), DMS (N,N-Dimethylsulfamid) og BAM (2,6-Dichlorbenzamid). PFAS er også kommet i fokus de seneste år og da kvalitetskravet blev sænket markant fra 0,1 µg/l til 0,002 µg/l for summen af de fire stoffer PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS, har flere vandværker udfordringer med at levere drikkevand med tilstrækkeligt lavt niveau af PFAS.

Vandforsyningens handlemuligheder

De bedst egnede handlemuligheder afhænger af den enkelte vandforsyning og hvilke miljøfremmede stoffer, der er blevet målt i vandet, samt hvilket niveau der er målt.

På kort sigt kan ændret indvindingsstrategi fra egne boringer, køb af vand fra andre forsyninger, eller rensning enten centralt på vandværket eller decentralt på de enkelte boringer være en god løsning. På lang sigt skal vandforsyningen sammen med myndighederne forebygge forurening og sikre grundvandsressourcen, så det ikke er nødvendigt med rensning. Eksempler på handlemuligheder er skitseret nedenfor.

Lær problemets omfang at kende

Når en vandforsyning måler miljøfremmede stoffer i en indvindingsboring, bør problemets omfang til en start afdækkes. Miljøfremmede stoffer kan stamme fra både flade- og punktkilder. Det er derfor relevant at foretage kildeopsporing og indgå i dialog med myndighederne (kommunen og regionen) for at finde årsagen til fundet. Det kan være nødvendigt med supplerende vandanalyser for at sikre, at stoffet genfindes, når boringen er i drift og for at undersøge, om andre boringer også er forurenede. Utætte boringer kan være årsag til fund af miljøfremmede stoffer, og det skal derfor undersøges nærmere om forureningen stammer fra grundvandsmagasinet eller skyldes en utæt boring.

På kort sigt: Ændret indvinding og rensning

Hvis vandværket råder over flere indvindingsboringer, og kun få af dem er forurenet, vil første tiltag ofte være at blande vand fra forurenede og ikke-forurenede boringer for at opnå vand med en koncentration under drikkevandskvalitetskravet. I nogle tilfælde kan vandværker også købe vand fra en naboforsyning eller i andre tilfælde lade sig forsyne fuldt ud fra naboforsyningen.

Kan vandværket ikke nå under kvalitetskriteriet ved at blande vand fra forskellige boringer, kan det være nødvendigt at etablere nye boringer i områder, hvor grundvandet ikke er forurenet og sløjfe de forurenede boringer. Denne løsning er dog forbundet med en vis risiko, fordi man ikke med sikkerhed kan vide, om vandet fra en ny boring er forurenet, før boringen er etableret. Sammenlægning med en naboforsyning kan for nogle vandforsyninger også være den rigtige løsning.

For nogle vandforsyninger vil det være nødvendigt at implementere avanceret vandbehandling på vandværket eller ved den forureningsramte boring for at fjerne forureningen fra drikkevandet. Der er forskellige teknologier til både decentral og central rensning af drikkevand, der alle har fordele og ulemper. Det optimale teknologivalg afhænger bl.a. af hvilke(t) stof, der skal fjernes fra vandet, og hvor stor en vandmængde, der skal behandles. Rensning af vandet kræver en særskilt tilladelse fra myndighederne, og valget af metode bør foretages i tæt samarbejde med myndigheden.

Grundvandsbeskyttelse – sikring på den lange bane

Grundvandsbeskyttelse er i de fleste tilfælde et nødvendigt tiltag for at sikre, at vandforsyningerne på den lange bane kan indvinde rent vand, som kun kræver simpel vandbehandling.

Den langsigtede sikring af rent drikkevand kan være en både indgribende, langstrakt og dyr proces. Et af de vigtigste elementer er derfor prioritering af, hvilke kildepladser der er del af den fremtidige forsyningsstruktur, hvad det forventede vandforbrug i fremtiden er, samt i hvilke områder der er tilstrækkelig stor sikkerhed i arealudpegningen. Prioriteringen bør foretages på baggrund af koblingen mellem vandforsyningsplanlægning, omkostninger til grundvandsbeskyttelse, samt usikkerheder og omkostninger forbundet med alternative løsninger. Derfor kræver det ofte en fælles strategi i samarbejde med naboforsyningerne. Dialogen kan opstartes bl.a. i et grundvandssamarbejde eller i det lokale vandråd i kommunen. Dialogen kan bl.a. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

Hvordan kommer man i gang?

Ofte vil den optimale indsats mod miljøfremmede stoffer være en kombination af forskellige tiltag. Der vil typisk være en akut fase, hvor problemets omfang afdækkes, og der findes en kortsigtet løsning. Derefter følger en langsigtet plan, hvor de forskellige løsninger bør vurderes i forhold til bl.a. tekniske forhold, økonomi og bæredygtighed.

Den enkelte vandforsyning kan ikke sikre drikkevandskvaliteten og grundvandsressourcen alene. Processen bør ske i tæt dialog med de relevante myndigheder. I første omgang er kommunen vigtig at inddrage, da mange af tiltagene, som f.eks. nye boringer, avanceret vandbehandling eller midlertidig dispensation fra kravværdierne men også sammenlægninger af vandværker, kræver godkendelse fra kommunen. Sideløbende skal det afklares om grundvandsbeskyttelse på lang sigt kan afhjælpe forureningsproblemet, eller om der skal etableres ny forsyningsstruktur. På denne måde kan drikkevandet i det enkelte forsyningsområde sikres på både den korte og den lange bane.

NIRAS’ rolle

NIRAS rådgiver vandforsyninger gennem hele processen fra første måling af miljøfremmede stoffer til etablering af konkrete tiltag, herunder:

• Udarbejdelse af en handlingsplan for håndtering af konstaterede forureninger
• Fastlæggelse og implementering af indvindingsstrategier som kan sikre, at drikkevandskravene overholdes
• Tilstandsvurdering og renovering af boringer, samt etablering af nye kildeplads
• Beskrivelse af fordele, ulemper og økonomiske forhold ved etablering af rensning for miljøfremmede stoffer
• Beskrivelse af fordele, ulemper og økonomiske forhold ved forsyning af nabovandforsyning
• Rådgivning ved etablering af tekniske foranstaltninger, herunder myndighedsdialog og gennemførelse af udbudsforretning
• Udarbejdelse af forureningsundersøgelser og moniteringsprogram mhp. oprensning og overvågning af forureningstrusler, afværgeboring og oprensning
• Facilitering af dialog mellem vandforsyninger om fremtidig vandforsyningsstruktur
• Rådgivning om grundvandsbeskyttelse – vurdering af behov samt gennemførelse af den nødvendige indsats via indgåelse af dyrkningsaftaler, køb af jord mm.

Denne artikel er skrevet af Camilla Tang, Lone Kildal Møller, Søren Duch-Hennings og Tina Erenskjold Moeslund, alle fra NIRAS. Indlægget er også bragt på Ingeniørens nichemedie WaterTech her.