Projekt

Kloakseparering fra ende til anden i Langholt

Næsten 10 års anlægsarbejde er ved at være slut i Langholt.

Næsten 10 års anlægsarbejde er ved at være slut i Langholt.

Siden 2017 har NIRAS detailprojekteret, udbudt og ført tilsyn med kloaksepareringen af den nordjyske landsby Langholt, og nu kan der sættes hak ved en opgave, som måske nok har været traditionel i anlægsforstand, men ingenlunde ensformig eller uden faglige udfordringer.

24. februar, 2026
  • Sektor: Vand
  • Lande: Danmark
  • Klient: Aalborg Forsyning, Kloak
  • Tid: 2017-2025

For den almindelige forbipasserende er forstadsbyen Langholt i Aalborg Kommune en lille provinsby som enhver anden, men for Aske Korup Andersen og Jacob Kiel Thomsen fra NIRAS, har det i mange året været et projektområde, hvor fagligheden var i højsædet.

”Der kan i branchen være en opfattelse af, at kloaksepareringsprojekter er lige ud af lande vejen, ikke så svært og noget, der køres på rutinen. Det er bare ikke virkeligheden. Behovet for høj faglighed på flere fagområder har været rigtig stort på Langholt-projekterne i hele projektperioden, og jeg er virkelig stolt af, at vi nu kan vinge en hel by af,” fortæller Aske, som i dag er afdelingschef i NIRAS, men som startede projektet op som projektleder i 2017.

”Og komplicerede afløbs- og geotekniske problemstillinger har der været nok af,” supplerer Jacob, som overtog projektledelsen fra Aske i 2019, og har haft den frem til i dag.

”Jeg tror ikke, der findes den jordtype i Danmark, som vi ikke er stødt på i Langholt. Der har været områder med blød bund, områder med silt, områder med ler og så videre, og vi har anvendt specielle afstivninger og andre alternative løsninger for at komme i mål. Dertil kommer udfordringer med højtstående grundvand, som også har bidraget til kompleksiteten,” fortæller Jacob.

Hvad er kloakseparering?

Kloakseparering betyder, at regnvand og spildevand ledes i to separate rør i stedet for ét fælles system. Spildevand går til et renseanlæg, mens regnvand renses lokalt og ledes til vandløb, søer eller nedsives lokalt. 

Kloakseparering er en central del af klimatilpasningen i Danmark.

”Det er vigtigt for os hos Aalborg Forsyning, at vi er på forkant i forhold til de nødvendige renoveringer af kloaknettet og separeringer i forhold til miljøet, og det er vi nu i Langholt, så det er vi glade for.”

Heidi Ina Madsen, teamleder – Aalborg Forsyning

Også et miljø-projekt

I det hele taget er der løbet meget spildevand gennem ledningerne, siden projektets opstart, og i alt 7 etaper er gennemført på lidt under 10 år.

”Jeg synes, det er ret fedt, at kunne sige, vi har været med hele vejen gennem byen og på den måde givet forbrugerne noget miljø for pengene. For det er jo også et miljø-projekt, hvor regnvandet er koblet fra spildevandet og renses i et stort bassin, inden det løber ud i recipienten,” forklarer Aske.

Nødvendige renoveringer

Heidi Ina Madsen er teamleder hos Aalborg Forsyning og forsyningens projektleder på projektet. Hun er også godt tilfreds med, at man nu er i mål.

”Det er vigtigt for os hos Aalborg Forsyning, at vi er på forkant i forhold til de nødvendige renoveringer af kloaknettet og separeringer i forhold til miljøet, og det er vi nu i Langholt, så det er vi glade for.”

”Behovet for høj faglighed på flere fagområder har været rigtig stort på Langholt-projekterne i hele projektperioden, og jeg er virkelig stolt af, at vi nu kan vinge en hel by af.”

Aske Korup Andersen, afdelingschef - NIRAS

Vil du vide mere?

Aske Korup Andersen

Aske Korup Andersen

Afdelingschef

Aalborg, Denmark

+45 3016 9271

Jacob Kiel Thomsen

Jacob Kiel Thomsen

Projektchef

Aalborg, Denmark

+45 6026 1919

Se også