Flooded residential street
Til at træffe de bedst mulige beslutninger i kommunernes klimatilpasning er der brug for adskillige værktøjer. Her er NIRAS' anbefalinger.
nyhed

Her er NIRAS’ bud på effektive undersøgelser og ensartede prioriteringer til kommunernes klimatilpasning

Cost-benefit analyserne bliver kun vigtigere for kommunernes klimatilpasning. Projektleder Johan Harkjær Kristensen fortæller om NIRAS’ anbefaling til, hvordan kommunerne får hurtigt overblik og billige beregninger. Mød ham på Dansk Vand Konference 2018.

07. nov 2018

Det handler om vand fra oven. Masser af vand. De seneste år har klimaforandringer været på den politiske dagsorden både internationalt, nationalt og kommunalt. Der er en forventning om, at de danske kommuner klimatilpasser i deres lokalsamfund for at sikre både borgere og offentlige såvel som private værdier.

Det betyder, at kommunerne over de næste mange år fortsat skal investere meget store beløb i klimatilpasning. Derfor er det afgørende, at investeringerne er velovervejede og velbegrundede. Oversvømmelserne er nemlig langt fra lige bekostelige, når man kigger på skaderne, og løsningerne i form af klimatilpasning kan også variere meget i pris. Derfor er cost-benefit-analyserne helt centrale i den udfordring, kommunerne står overfor.

”Første skridt for kommunerne er at lave koblingen mellem de områder i lokalsamfundet, som er truede af oversvømmelse, og så de omkostninger, som de enkelte scenarier vil have. Her kigger man på værdierne i form af huse, erhverv osv., som potentielt bliver oversvømmede. Næste skridt er så at kigge på, hvad løsningerne i form af klimatilpasningsprojekter koster, og hvor man får mest værdi for investeringerne,” siger Johan Harkjær Kristensen, som er projektleder i NIRAS med speciale i klimatilpasning.

Skybrudsvand

De danske forsyningsselskaber har til opgave at tage sig af det regnvand, der falder over Danmark op til ’serviceniveau’. Det betyder, at der er ekstreme regnhændelser, som falder uden for forsyningsselskabernes forpligtigelser. Grænsen er defineret som, at skybrud, der er kategoriseret som større end en ’fem-års hændelse’, falder uden for det serviceniveau, som forsyningerne skal dække.

Den klimatilpasning, som er nødvendig for, at Danmarks byer og landområder kan håndtere skybrudsvand over serviceniveauet, skal kommunerne betale for, hvorimod forsyningsselskaberne selv skal dække omkostningerne inden for serviceniveau.

”Det er kommunens ansvar at hjælpe med, at de mest udsatte risikoområder ikke bliver oversvømmet. Men der er udpeget mange risikoområder i kommunerne, og derfor er sagens kerne for kommunerne at finde ud af, hvordan de skal prioritere i deres klimatilpasning,” siger Johan Harkjær Kristensen.

Effektiv kombination af forskellige værktøjer

Til at træffe de bedst mulige beslutninger er der brug for adskillige værktøjer. Men for kommunerne er det vigtigt dels at kunne regne på og få overblik over forskellige risikoområder hurtigt og endnu vigtigere at kunne finde frem til de samfundsøkonomisk klogeste investeringer.

”Det er helt vildt vigtigt, at kommunerne får lavet de gode prioriteringer men også, at de kan rykke hurtigt i analyserne af forskellige scenarie og løsninger. Til den opgave anbefaler vi i NIRAS en effektiv metode, som kobler værktøjerne SCALGO Live, PLASK og Skrift 31. Den giver hurtige resultater og mulighed for mange scenarieberegninger til en fornuftig pris,” siger Johan Harkjær Kristensen.

LÆS OGSÅ: Sådan vil Hedensted engagere borgerne i byens vandudfordringer

Et kig i værktøjskassen

For at sikre de bedst mulige prioriteringer inden for klimatilpasning arbejder NIRAS med en palet af værktøjer.

  • Værktøjet SCALGO, som er en platform til at arbejde med oversvømmelsesrisiko inden for klimatilpasning, byplanlægning, beredskab og administration af vandløb.
  • MIKE Urban, som laver meget præcise analyser og beregninger af oversvømmelser.
  • Værktøjet PLASK, som kan beregne den samfundsøkonomiske gevinst fra klimatilpasning ved at sammenholde investeringer med besparelser fra undgåede vandskader.
  • Spildevandskomiteens bestemmelser i Skrift 31, som opstiller metoder, der kan hjælpe kommuner til at fastlægge differentierede serviceniveauer for vand på terræn ved ekstrem regn.