Nyhed

En specialstyrke løfter det digitalt byggeri til et nyt niveau

Specialstyrken 3

NIRAS har det digitale byggeri på rygraden. Nøglen er en specialstyrke, der samarbejder og deler viden på tværs, fremfor specialister på piedestaler.

20. september, 2017

Mange store virksomheder i byggebranchen vælger i øjeblikket at ansætte BIM-direktører. Building Information Modeling handler om, hvordan man bruger computerbaseret 3D-teknologi, når man projekterer, opfører og drifter bygninger og anlægsarbejder.

NIRAS er gået den anden vej og har i stedet en specialstyrke på 15 BIM-specialister, der på tværs af stillinger, afdelinger og geografi samarbejder og deler viden. Netværksorganisationen har betydet, at NIRAS som den første rådgiver i Danmark har fået det digitale byggeri helt ind i rygraden.

”Hos os har det ikke været et spørgsmål om at have et fagligt fyrtårn, men at være en flok, der løfter de digitale kompetencer ud til alle. Vores erfaring er, at ny viden flyder lettere gennem et netværk ,” siger Jette Bakgaard Stolberg fra NIRAS’ BIM-specialstyrke.

Digitale værktøjer er ikke noget i sig selv

De digitale kompetencer giver NIRAS’ kunder større gennemsigtighed og bedre kommunikation på projekterne.

”De digitale værktøjer tilføjer ikke noget, som vi ikke kan i forvejen, men de gør os i stand til at udføre vores arbejde endnu bedre. Udfordringen er at finde ud af, hvornår digitalisering bidrager med værdi, og hvornår de gamle metoder er bedst,” siger Jette Bakgaard Stolberg.

NIRAS har gode eksempler på flere aktuelle projekter, som

  1. DTU, hvor NIRAS bruger byggedata i et interaktivt kort, og på den måde hjælper universitetet med at styre logistikken, mens de opfører 20 bygninger til i alt fire mia. kr.
  2. Axel Towers i København, hvor der ligger kompleks geometri bag de spektakulære tårne 
  3. Aarhus Universitets Hospital (AUH) i Skejby, hvor fleksibilitet er et nøgleord i byggeriet. Hospitalet får en fleksibel løsning, der er robust over for både nedskalering, omrokering og senere udvidelser.

Deler gerne viden

Mange mennesker kommer og hører om NIRAS’ erfaringer under en stor BIM-uge i Aarhus fra tirsdag den 3. oktober til lørdag den 7. oktober 2017.

”Vi er indstillede på at bidrage til læring og netværk i branchen, tale med kollegaer og dele erfaringer med vores kunder og samarbejdspartnere. Det er med til at udvikle os og giver os bedre muligheder for at gennemføre projekterne til vores kunders bedste. Gode projekter for vores kunder er gode projekter for os”, siger direktør for Byggeri Vest Mikael Voldborg fra NIRAS.

Her deltager NIRAS i BIM-ugen 

  • Indlæg: Joining BIM, CAD and GIS ved projektleder Morten M. Sørensen og bygherrerådgiver og arkitekt MAA Thorsten Falk Jensen - betalingskonference   
  • Indlæg: Aarhus University Hospital. Confidence and Courage to Innovate ved ekspertisechef Stig Brinck, arkitekt MAA, bygherrerådgiver Søren Sti Andersen og Peter Hytte Sørensen, Rådgivergruppen DNU for bygherre Region Midt - betalingskonference 
  • Indlæg: “Digital handover to Facility Management today and then what?” ved BIM-fagleder Jette Bakgaard Stolberg og Mads Bjerregaard, FM Manager, Region Midt - betalingskonference 
  • Indlæg: No Errors Culture ved koncerndirektør for Byggeri Mads Søndergaard - gratis konference
  • Åbent-hus-arrangement på Aarhus-kontoret Ceres Alle bl.a. med oplæg af BIM-chef Salman Pey om, hvordan NIRAS optimerede kollisionskontrol via åbne standarder
  • Student workshop ved ingeniør Ronni Lundoff Stenløkke

Vil du vide mere?

Jette Bakgaard Stolberg

Jette Bakgaard Stolberg

Ekspertisechef BIM/IKT

Allerød, Denmark

+45 4810 4674

Se også