Portrait of a male NIRAS employee standing on a field
Gennem de seneste 10 år har Søren Rygaard Lenschow fra NIRAS gradvist arbejdet mere og mere med pesticider og især undersøgelser af forurening fra punktkilder.
Indsigt

Stigende fokus på ‘glemte’ pesticider i drikkevandet

Danmark har noget af verdens reneste drikkevand. Fundet af ‘glemte’ pesticider i offentlige boringer viser dog, at fortiden hjemsøger det danske drikkevand. Dette kan true både forsyningssikkerheden og folkesundheden.

Trods mange års indsats med grundvandsbeskyttelse er det danske drikkevand stadig udfordret af nye forureningskilder, der dukker frem fra fortiden. De senere år har NIRAS arbejde med pesticidet chloridazon vist, at ubehagelige overraskelser kan vente lige rundt om hjørnet, og at vi derfor bør øge fokus på arbejdet med pesticidrester.

I Danmark har vi gennem mere end 60 år brugt flere hundrede stoffer og produkter som sprøjtemidler. Dertil er der mange tusinde nedbrydningsprodukter, som i dag kan udgøre et problem for både private og offentlige vandboringer og i sidste ende folkesundheden.

Et af de stoffer, der er dukket frem, er nedbrydningsprodukter af chloridazon. Chloridazon er et pesticid, der i stor stil blev sprøjtet og strøet ud over roemarker mellem 1965 og 1980. I 1996 blev stoffet forbudt og dermed glemt. I hvert fald indtil sensommeren 2017.

Salg af chloridazon i Danmark i perioden 1956 til 2010. Kilde: www.miljoeogressourcer.dk

Kraftig stigning

I NIRAS havde vi gennem længere tid advaret om risikoen for forurening fra rester af sprøjtemidlet. Stoffet er særligt problematisk, fordi det nedbrydes meget langsomt. Samtidig er det meget mobilt, fordi det ikke binder sig til jorden og derfor transporteres med grundvandet.

Vores arbejde med at udføre undersøgelser på maskinstationer og andre lokaliteter, hvor sprøjtemidlet tidligere blev håndteret, viste, at især nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon ofte forekom i høje koncentrationer og med en spredning, der var større end mange andre stoffer.

Man ved ikke meget om pesticiders eventuelle kroniske påvirkning eller den såkaldte ”cocktail effekt”, hvor truslen kommer fra flere stoffer samtidigt. Det er svært at påvise disse effekter.

Søren Rygaard Lenschow

I samarbejde med vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, vurderede NIRAS i 2017, at mindst 60 vandværker var berørt. Omfanget voksede markant i takt med, at prøverne fra vandværker tikkede ind i løbet af efteråret 2017 og foråret 2018. Disse bekræftede, at desphenyl-chloridazon er så udbredt som frygtet. Ifølge de seneste tal har over 200 ud af ca. 2.500 danske vandværker nedbrydningsprodukter af chloridazon over grænseværdierne.

På baggrund af fundene gennemførte De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, i foråret en screening for nedbrydningsstoffer i grundvandsmagasinerne, og også disse resultater var nedslående: Desphenyl-chloridazon er udbredt både i åbent land og i de grundvandsmagasiner, som bruges til at indvinde drikkevand.

Fortidens ageren bliver med andre ord et meget aktuelt problem i dag.

Problematiske punktkilder

NIRAS arbejde viser, at punktkilder i landområder udgør et særligt problem. Punktkilder kan eksempelvis være vaskepladser ved maskinstationer, hvor chloridazon og andre pesticider er håndteret i forbindelse med påfyldning af sprøjter og vask af maskiner. I forbindelse med undersøgelserne har vi ofte konstateret desphenyl-chloridazon i koncentrationer over grænseværdierne for grundvand.

De høje koncentrationer af desphenyl-chloridazon er især fundet i prøver fra grundvandsmagasiner, som ligger i nærheden af punktkilder. Det kan være ved maskinstationer, som er virksomheder, der har udført sprøjtearbejde for lokalområdets landmænd.

Den gennerelle brug af pesticider i markerne (fladekilder) kan også medføre overskridelse af grænseværdier, men giver typisk ikke anledning til høje koncentrationer i grundvandet (figurerne er udarbejdet med inspiration fra Miljøprojekt nr. 1502, Miljøstyrelsen 2013).

Vandværkerne har viden og systemer til løbende kontrol, så man opdager stofferne, når man først screener for dem i drikkevandsprøverne. Desphenyl-chloridazon er efter NIRAS og andre fagfolks advarsler kommet på en liste over stoffer, som de almene vandværker nu skal analysere for.

I efteråret 2017 fastsatte Miljøstyrelsen en akut grænseværdi for desphenyl-chloridazon på 50 mikrogram pr. liter før børn og 200 mikrogram pr. liter for voksne. Ingen af fundene af desphenyl-chloridazon i offentlige vandværker overstiger grænseværdierne, men der er alligevel grund til at være på vagt.

Når en pesticidforurening bliver vurderet, fokuserer man ofte på værdier for den akutte påvirkning. Der er sjældent viden om stoffernes eventuelle kroniske påvirkning eller den såkaldte ”cocktail effekt”, hvor truslen kommer fra flere stoffer samtidigt, og umiddelbart er det omfattende og svært at påvise disse effekter. Flere studier baseret på befolkningsundersøgelser i USA, har dog samstemmende påvist, at pesticider skader fostrets udvikling under graviditeten.

Private er udsatte

Cirka 400.000 danskere får deres drikkevand fra private boringer. Disse mennesker er særligt udsatte, fordi der er en reel risiko for, at boringer på tidligere landbrugsejendomme er forurenede med pesticidrester uden at de, der drikker vandet, opdager det.

I den seneste drikkevandsbekendtgørelse er der ingen krav til analyser fra private boringer, og ansvaret for at udtage prøverne er lagt ud til grundejerne selv. Dette komplicerer naturligvis problemet og bidrager til den allerede eksisterende risiko ved at have private boringer, fordi vandet fra disse boringer kan indeholde desphenyl-chloridazon i forekomster, som ikke er sundhedsmæssigt forsvarlige. Flere steder har NIRAS fundet indhold af desphenyl-chloridazon ved undersøgelserne i punktkilder i koncentrationer over grænseværdierne. 

Flere stoffer?

Sagen om chloridazon var overraskende for offentligheden, og fundene betyder, at der er kommet øget fokus på andre af fortidens nedbrydningsstoffer. Eksempelvis er der fundet flere svampemidler blandt andre nedbrydningsproduktet N,N-dimethylsulfamid af tolylfluanid i vandforsyningsboringer.

Sagen har også været med til at skabe debat om pesticider. Tænk bare på COOP’s medlemsblad Samvirke, der i september sidste år havde et tema om brugen af pesticider til dyrkningen af frugt og grønt, hvilket skabte en ophedet debat.

Dialog om problemerne er i udgangspunktet en positiv udvikling, men vi skal huske at holde hovedet koldt. Diskussioner for og imod forskellige pesticider kan risikere at fjerne fokus fra fortidens anvendelse af stofferne, så vi ikke får opsporet og kortlagt lokaliteter med gamle forureningskilder.

NIRAS vurderer, at der fortsat kan være stoffer, man ikke udfører analyser for, som udgør en potentiel risiko, vi endnu ikke kender.

Sundhed i fremtiden

Danmark skal naturligvis blive ved at have noget af verdens bedste drikkevand, og vandværkerne er i fuld gang med at sikre dette. Mange vandværker har løst de akutte problemer ved at ændre driften – for eksempel ved at lukke boringer. Andre har opnået dispensation fra kommunerne, mens de eksempelvis etablerer nye kildepladser og boringer. Yderligere er der mulighed for at rense grundvandet i aktive kulfiltre, hvis andre forsyningsmuligheder er begrænsede.

Historien viser også, at det er en god idé fremadrettet at holde brug og især håndtering af pesticider ude af nærområderne til vandværkernes boringer og kildepladser. Dette er en vigtig erfaring.

Borgere, som får drikkevand fra private boringer, er som nævnt udsatte, og derfor bør disse boringer fremover testes rutinemæssigt for desphenyl-chloridazon og andre af fortidens ‘glemte’ stoffer.

Sammen med data fra vandværkerne er dette den eneste måde at få et overblik over problemernes reelle omfang – og dermed sikre både drikkevandsforsyningen og folkesundheden fremadrettet.