Landskabsplanlægger Hanne Brendstrup Nielsen ved et typisk nordjysk landskab ved Lindholm Høge.
Indsigt

Landskabet er under pres

Når man taler om landskabet tænker mange på skov, natur og kyst. Men landskabet dækker over langt mere, når vi taler om planlægning. Der er mange interessenter i spil og mange muligheder, så hvordan udnytter vi landskabet på en intelligent måde?

Landskabet er under stigende pres. Vi har som samfund rigtig mange ønsker til, hvordan vi skal anvende de ca. 43.000 kvadratkilometer, som udgør Danmark.

Vi vil gerne have plads til byudvikling – både de attraktive boliger og erhvervsområder med god beliggenhed. Vi vil hurtigt frem på nye motorveje og jernbaner. Vi vil have store skove og naturområder, der både har en oplevelsesværdi og fremmer biodiversitet og naturkvalitet. Samtidig er det nødvendigt, at vi håndterer fremtidige klimaudfordringer med intelligente løsninger. Og vi skal også sikre et bæredygtigt landbrug.

Mange ønsker

Landskabet er hele den ramme, som udviklingen af vores byer, erhverv og samfund udspiller sig i – både det unikke som eksempelvis mange af vores kyster og det mere hverdagsagtige som eksempelvis marker og skov.

Landskabet har stor betydning for et områdes eller en bys udvikling og identitet, uanset om vi betragter landskabet på nationalt, regionalt, kommunalt eller lokalt niveau, og uanset om vi ser på det som borger, erhvervsliv eller turist.

Det og meget andet er ambitioner, der vil lægge beslag på store arealer.

Faktisk ca. 140 % af det danske areal, hvis vi ikke tænker i synergier med en helhedsorienteret tilgang til fremtidens planlægning og forvaltning af det danske landskab (Fonden Teknologirådet, 2015). Derfor er vi nødt til at lave intelligent planlægning.

Vi skal tænke nyt

Men hvordan sikrer vi, at vi planlægger intelligent, når det kommer til udviklingen af vores landskab?

Hvis det danske landskab skal lægge areal til alle ønsker, skulle Danmark være halvanden gang større.

Med de lovmæssige rammer, der i dag er sat op for planlægning af det åbne land, er det ikke nemt at planlægge intelligent. For at tage vare på de mange forskellige interesser og ønsker, der er til anvendelsen af vores landskab, er vi som planlæggere nødt til at tænke nyt og udvikle måden, vi planlægger på.

Og staten er som øverste planmyndighed nødt til at sikre, at vi har mulighederne for at lave strategisk planlægning af landskabet, hvor vi som samfund og kommunale planlæggere reelt prioriterer, hvordan vi udnytter landskabet, afvejer de mange interesser i spil og laver den bedst mulige planlægning af landskabet – for lokalsamfundet, for kommunen, for regionen og i et nationalt perspektiv.

Bakkelandskabet ved Stærhøj på Nordmors.

Kommuneplanen bør afspejle en prioritering af landskabet

Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, har kommunernes planlægning udspillet sig meget forskelligt. Mange sammenlagte kommuner har haft en stor opgave i at skabe et nyt plangrundlag, der afspejler kommunens identitet og visioner for kommunens udvikling. Fokus i den fysiske planlægning har først og fremmest været på byerne og erhvervslivet, og derfor er mange kommuner fortsat ikke i mål med at tage stilling til anvendelsen og udviklingen af det åbne land.

Men det er nødvendigt, at der i kommuneplanen tages stilling til kommunens landskab/det åbne land. Det er nu engang dér, hvor vores byer og erhverv ligger, og hvor vores liv leves. Landskabet er en væsentlig ressource, der kan understøtte den ønskede udvikling, eksempelvis i forhold til bosætning, oplevelse, turisme, erhverv og natur. Men det er også en ressource, der skal udnyttes med omtanke.

Man skal ikke underkende, at planlægning for det åbne land er meget kompleks og forbundet med interessekonflikter. Det er afspejlet i lovgivningen på området og kommunernes meget forskellige tilgange til proces, tværfaglighed og borgerinddragelse i planlægningen.

Lokalt ejerskab og stolthed over landskabet

Man skal ikke underkende den store gevinst, det er for en kommune, et lokalsamfund eller en større region, når det lykkes at lave planlægning med en god prioritering af interesser og udviklingsperspektiver.

Det skaber lokalt ejerskab, stolthed af ”mit landskab” og ikke mindst gensidig forståelse for planlægningen og prioriteringen i et område, uanset om man bor der, driver erhverv der eller har andre interesser i området.

Heldigvis er tanken om en mere strategisk planlægning af landskabet ved at vinde indpas - både rundt om i landets kommuner og på landsplanniveau. Det kommer til udtryk i forskellige udviklingsprojekter.

Dalelandskab omkring Dommerby Ådal på Vestfjends ved Skive.

Nye tilgange til landskabsplanlægning er under udvikling

Flere spændende projekter rundt om i landet viser nye tilgange til planlægningen i det åbne land. De fleste projekter involverer lokalområder, og tager afsæt i lokalområdets kvaliteter – både landskab, natur, erhverv og ikke mindst dialogen med lokalbefolkningen, men der er også projekter, der arbejder med landskabet på kommuneniveau.

En række eksempler findes under det nu afsluttede forskningsprojektet ”Fremtidens landskaber” (Københavns Universitet, 2017). Det omfatter 12 planprojekter landet over, hvor landskabet på forskellig vis er afsæt for en udviklingsorienteret planlægning. Projekterne omfatter blandt andet jordfordeling, lokale landskabsstrategier, vindmølleplanlægning og kommuneplanlægning. Det er alle eksempler på, at vi bør have langt større fokus på dialog og inddragelse i vores planlægning. Det er i dialogen, vi skaber ejerskabet og forståelsen for planlægningen hos interessenter, borgere og kommune. Det er også i dialogen, at vi finder de bedste løsninger for prioritering og planlægning af landskabets arealanvendelse. 

Langt de fleste kommuner har efterhånden udarbejdet en landskabskarakteranalyse og har et godt vidensgrundlag for planlægning af landskabet. Opgaven er nu, at denne viden skal i spil.

Når vi snakker prioritering af landskabets arealanvendelse, er vi også nødt til at snakke indretning af landskabet. Derfor er det meget spændende at følge arbejdet i Collective Impact – Det åbne land som dobbeltressource. Her samarbejder en bred gruppe af interesseorganisationer ud fra en fælles erkendelse af, at der er brug for at nytænke den måde, vi planlægger, forvalter og udvikler vores landskab på. Og at nytænkningen ikke kun kan komme ”nedefra”, men at der også skal nytænkes ”ovenfra”. Gruppen arbejder blandt andet for moderne jordreformer som et værktøj til at skabe en bedre indretning af landskabet. Det skal sikre de gode fælles løsninger mellem blandt andet landbrug, natur, vand, klima og rekreation (Collective Impact, 2017).

Kendskab til landskabet er en forudsætning

For at lave intelligent planlægning af vores landskab, hvor vi prioriterer og skaber udvikling, er det en forudsætning, at vi kender vores landskab.

Landskabet er forskelligt. Alene inden for samme kommune kan landskabet have meget forskellig karakter og dermed forskellige kvaliteter og potentialer. I nationalt perspektiv er forskellene endnu større og giver os som nation et meget varieret og ikke mindst spændende landskab. I et internationalt perspektiv har flere af vores landskaber en unik karakter. Det gælder blandt andet de store klitlandskaber langs Vestkysten, de stejle klintkyster på Stevns og de store parforcejagtlandskaber i Nordsjælland.

Et godt afsæt for at kende landskabet i en kommune eller et lokalområde er en landskabsanalyse, der stiller skarpt på landskabets bærende karaktertræk, styrker, sårbarheder, potentialer og særlige værdier. Anbefalingen herfra er at lave en landskabskarakteranalyse, der har en relevant skala og detaljeringsgrad.

 

Landskabsanalysen giver viden om den enkelte kommunes landskab. Den viden er en væsentlig forudsætning for at kunne håndtere og skabe synergier mellem det krydsfelt af interesser, der er.

 

Langt de fleste kommuner har efterhånden udarbejdet en landskabskarakteranalyse og har dermed et godt vidensgrundlag for planlægning af landskabet. Opgaven er nu, at denne viden skal i spil. Kommunernes forvaltning af landskabet har afgørende betydning for balancen mellem at udnytte landskabets potentialer og bevare eller styrke landskabets unikke kvaliteter.

Vi vil rigtig meget med vores landskab og har mange mål for arealanvendelsen. Viden om landskabet er en væsentlig forudsætning for at kunne håndtere og skabe synergier mellem det krydsfelt af interesser, der findes i det åbne land.

Kystlandskabet omkring Virksund i Midtjylland.