Indeklimaet i skolerne er en svær størrelse

Indeklima på skoler

Måske har vi det med at romantisere vores egen skoletid – der var da ikke varmt, og indeklimaet var da også ok, var det ikke? Måske, men dengang var vi 16 i klassen og sad i gamle, tunge og utætte bygninger med moderate glasarealer. Sådan er det bare ikke i dag. Begreber som kloge kvadratmeter og effektivitet betyder, at eleverne sidder flere, tættere sammen og i længere tid. Tilsvarende har krav til dagslys og energi betydet, at vi bygger med mere glas, let og kompakt. Skolen er forandret, og det er indeklimaet også på alle parametre.

Ny branchevejledning til indeklima på skoler

Den nye Branchevejledning for indeklima i skoler gør op med forståelsen af, at indeklima i skolen bare handler om at etablere ventilation. Frisk luft er vigtigt, men indeklimaet i skolen er meget mere end bare luft. Når det samlede indeklima, som også inkluderer temperatur, lys og akustik, skal løses, bliver klasselokalet pludseligt blandt de mest udfordrende lokaler overhovedet.

Ny viden viser ikke kun, at der er en tæt sammenhæng mellem indlæring og luftkvalitet. Der er tilsvarende og lige så betydende sammenhænge med temperatur, lys og akustik. Konkret ved vi i dag, at temperaturen er for høj i klasselokalerne - også i mange af de skoler, hvor vi har løst det atmosfæriske indeklima med rigtig ventilation – og det bliver kun værre, når vi stille og roligt benytter muligheden for højere klassekvotienter. 

Nu er tiden kommet til børnene og deres ’mødelokaler’

I erhvervsbyggeri er køling et standardværktøj i forhold til et godt indeklima. Indeklimaet i et undervisningslokale er endnu mere udfordret end de mødelokaler i erhvervsbyggeriet, som vi i branchen har kælet for i mange år. Nu er tiden kommet til børnene og deres ’mødelokaler’.

Både nye og gamle skolebyggerier kræver køling for at holde en temperatur, der ikke går ud over indlæringen. Alligevel fravælger kommunerne det, idet de fejlagtigt tror, at det giver driftsmæssige udfordringer og er dyrt på energikontoen – i stedet peges der på, at overtemperaturen kan løses med ”passive” tiltag.

De ”passive” tiltag – masser af plads – højt til loftet – tunge materialer og alt orienteret mod nord – er bare allerede – dog indirekte - fravalgt af hensyn til andre parametre – effektivitet og økonomi og ved renovering af eksisterende forhold. Branchevejledningen viser, at det ikke er et spørgsmål om et tilvalg af et enkelt eller to ”passive” tiltag – men af dem alle, og det bliver der ikke et hus ud af i dag.  

Før i tiden fravalgte vi køling ud fra en forståelse af, at det var energi- og miljømæssigt forkert. I dag kan vi konstatere, at køl er forbundet med lavere energibehov, fordi vi rykker mindre luft. De skadelige kølestoffer er fortid, og så betyder køling jo i praksis mindre pladsbehov, idet vi ikke skal forøge ventilationsmængderne udover atmosfæriske behov for at køle med smålummer luft.  

Vi ved også godt, at køl kræver drift, men det gør alle bygninger uanset køling eller ej. Vores bygninger har teknisk komplicerede systemer, hvor f.eks. luftmængden reguleres efter behov, og hvor der er automatisk, udvendig solafskærmning. Uanset om der er køling eller ej, skal vi have teknisk driftspersonale, fordi bygningerne er blevet mere komplicerede at drifte. Det er en forudsætning for at spare energi, og for at vi kan rykke tættere sammen og optimere kvadratmeterne.

Vores unge har det enten for varmt eller sidder i træk

Når man alligevel fravælger køling på forhånd, ser vi altid, at der skrues på forudsætningerne – færre elever i klasserne, at eleverne er der i kortere tid, eller også skal man udlufte i så store mængder, at eleverne sidder i træk.

En forventning om urealistiske lave klassekvotienter eller for meget udluftning betyder i praksis, at vores unge enten har det for varmt eller sidder i træk - ikke bare i pausen, men ofte i time efter time fra marts til oktober.

Hvis vi vil have mulighed for at bygge vores klasselokaler så kompakte og bruge dem så intensivt, som vi har mulighed for i dag, så må man også bygge derefter – som vi har gjort i det øvrige byggeri de seneste mange år.

Fravælges køling og mobil solafskærmning på forhånd, bliver alternativet næsten overskueligt omfattende - vi skal bygge tungt, med mere volumen, mod nord og højst sandsynligt med mere luft og med færre elever. Det bliver svært især i en kontekst, hvor det også af hensyn til klima handler om at bygge mindre tættet og med lavere indbygget CO2.

Vi har igennem mange år arbejdet intenst med skoler og undervisningsrums indeklima, og hver gang oplever vi, at det kræver alle redskaber i værktøjskassen. En viden, som vi også har fået bekræftet i forbindelse med vores arbejde med at skrive den nye Branchevejledning for indeklima på skoler.

De bedste råd, vi kan give videre er:

• Husk nu alle indeklimaets parametre
• Lad være med at frasige dig de mest væsentlige virkemidler på forhånd - alternativerne bliver omfattende
• At indeklima er vigtigere end energiforbrug
• Og at energiforbruget i en klimakontekst betyder stadigt mindre i forhold til byggede kvadratmeter og materialeforbrug