Nyhed
Skole sparer penge og bliver miljøvenlig
Den nye Vilhelmsro Skole i Fredensborg har gravet 13 km jordslanger ned og får nu både lunet og kølet lokalerne via stabil og miljøvenlig jordenergi. For kommuner er der mange penge at spare på varmeregningen ved brug af varmepumper.
29. december, 2015
Elever og lærere på Vilhelmsro Skole i Fredensborg holder tæerne lune om vinteren og hovedet koldt om sommeren takket været et varmepumpeanlæg fra Klimadan.
Den nordsjællandske skole har udnyttet de store omkringliggende engarealer til at nedgrave 13 kilometer jordslanger, som optager energi direkte fra jorden. Denne energi bruger skolen ikke blot til at opvarme om vinteren, men også til at nedkøle, når engens muld om sommeren er væsentligt koldere end skolens klasselokaler.
Når et jordvarmeanlæg – som også kunne hedde et jordkøleanlæg – installeres i forbindelse med et parcelhus, udnytter ejeren ofte kun den varme, som varmepumpen genererer, mens den udledte kulde går tabt – det er trods alt de færreste husejere, der har behov for at køle huset om sommeren i regnfulde Danmark.
”Men fordi Vilhelmsro Skole hver dag året rundt danner ramme om flere hundrede elever og lærer, er det nødvendigt også at inddrage varmepumpens kølefunktion,” siger salgschef Søren Jensen fra Klimadan, der står bag det store jordvarmeanlæg.
Du kan genindvinde varme fra...
• Luft
• Havvand
• Undergrund
• Procesvarme mv.
Skolen har et estimeret varmebehov på 310 MWh og et kølebehov på 85 MWh, hvilket gjorde et varmepumpeanlæg med en varmeydelse på 270 kW til den ideelle løsning. Skolen forventer at spare betydelige beløb på energibudgettet, og jordvarme er samtidig en yderst miljøvenlig løsning, som tiltaler skolens ledelse.
Stabilt og vedligeholdelsesfrit
Maskinmester Jesper Valant fra Fredensborg Kommune står for driften af varmepumpeanlægget på skolen og lægger ikke skjul på, at der i starten var flere udfordringer med anlægget.
”Anlægget tabte tryk, slangerne skulle skylles igennem, og sidste vinter var det svært at holde skolen varm,” siger han.
Nu er der styr på tingene, og varmemesteren går en tryg vinter i møde.
”Når anlægget kører, er der tale om en meget stabil varmeforsyning i forhold til fx en gaskedel. Derudover er anlægget vedligeholdelsesfrit ud over det lovmæssige eftersyn,” siger Jesper Valant.
Kommunerne bugner af billige varmekilder
Kommunerne landet over bugner af varmekilder, som kan udnyttes ved hjælp af varmepumper. Potentielle varmekilder kan være alt fra jordvarme til varmegenvinding fra ventilations- og serverrum samt lokal industri med grønne symbioseprojekter.
”En gennemsnitlig dansk kommune har potentiale for at skære mindst 20 procent af sin varmeregning ved hjælp af varmepumper,” siger ekspertisechef Peter Viking fra NIRAS.
Sparepotentialet er så stort for netop kommuner, fordi de både ligger inde med mange potentielle varmekilder, og samtidig står for driften af mange større bygninger, hvor en varmepumpe er ideel at installere. Fx kan man typisk spare væsentligt på steder som plejehjem, skoler, børnehaver, vuggestuer, sportshaller og kommunekontorer. Årsagen er, at varmeproduktion med varmepumper er billigere end fjernvarme, olie og gas.
Elprisen har været stabil og lav og har ikke fulgt udviklingen i olie- og gaspriserne, og med en varmepumpe med en virkningsgrad på typisk 4,0 er nettovarmeproduktionsprisen fortsat og konstant lav.
