inside a school
Skolen ved Sundet. En smuk fredet skole får nyt liv og indeklima ved totalrenovering. Foto: Nøhr & Sigsgaard.
INDSIGT

Skolebyggeri: Er du stolt nok af din gamle skole?

I skolebyggeri glemmer vi at se kvaliteten af de eksisterende skoler. Ofte kan man sammenligne de gamle skoler med solide patricier-villaer, man har ladet gå i forfald – både funktionelt og tilstandsmæssigt – men som gemmer på stor bygningsmæssig kvalitet, der kan genbruges.

Med udgangspunkt i nye læringsformer – folkeskolens tre hovedformål om at bibringe faglighed, sociale kompetencer og virkelyst – ser vi ofte på rammerne, den eksisterende bygningsmasse, med en vis modløshed. 

De eksisterende rammer er ofte udfordret af behovet for at indføre nye læringsformer, et stort fokus på optimalt indeklima og at effektivisere ved at skabe en mere effektiv skolestruktur baseret på typisk større skoler. Med det udgangspunkt ser vi ofte, at man bliver inspireret til at efterlade det gamle og bygge nyt: En ny, moderne og effektiv skole, der med rummelighed og indeklima understøtter moderne indlæringsformer. Men får vi så det, vi drømmer om?                              

Godt indeklima på bekostning af robusthed

Når vi så bygger nyt i dag, så bygger vi som udgangspunkt et bedre indeklima og også et byggeri med lavere energiforbrug – men det er på bekostning af robusthed og rummelighed. Med økonomien og tid for øje bygger vi ofte i materialer, der er lette, ofte mindre robuste, men hurtige at håndtere såsom gips, aluminium, pladeinddækninger og tilsvarende.

Disse ’hurtige’ materialer erstatter de tidligere robuste bygningsmaterialer og bygningsdele, men kræver ofte et løbende større vedligehold. Indeklimaet i det nye hus styrer og regulerer vi med komplicerede og ofte sindrige systemer, som, hvis de ikke bygges meget omhyggeligt, giver driften grå hår i hovedet mange år fremover.

Inden vi efterlader det gamle og bygger nyt, bør vi måske overveje, om der i virkeligheden er tilstrækkelige værdier i vores eksisterende bygninger til at renovere dem frem for at bygge nyt.

Hvis man nu får en bedre, mere rummelig og robust skole ved at renovere en gammel skole, må en renovering så ikke gerne koste det samme som at opføre et nyt byggeri, hvor indeklimaet er i top, men hvor der altid er gået på kompromis om kvaliteten?

Jeg mener, at man ofte kan få en bedre balance mellem de gamle dyder – rummelighed og robusthed – og optimalt indeklima ved at renovere grundigt. Men det kræver, at man går så meget til det eksisterende, at man er parat til at skabe plads til føringsveje og har øje for, hvor man skal tilføre nye, mindre tilbygninger, som kan dække nye behov, man ellers ikke kan indpasse i det gamle.   

Dyvekeskolen: Rummelige og robuste klasseværelser. Foto: KANT arkitekter

Få merværdi ved at renovere

Der er tre ting, du skal tage stilling til, før du bestemmer, om du skal rive ned og bygge nyt, eller om du hellere skal renovere den eksisterende skole:

  1. Er den grundlæggende byggekvalitet høj?
  2. Er der rummeligheder, der giver forøgede værdier ved at renovere og opdatere?
  3. Kan man indbygge fremtidens behov i forbindelse med, at man renoverer og tilføjer?

Svarer du ja til alle tre punkter, kan du ikke bestille en ny skole med disse kvaliteter inden for en moderne budgetramme ved et nybyggeri.  

Hvis den grundlæggende kvalitet af det eksisterende er høj, kan man ved at renovere få et alternativ til en nybygget skole, hvor kombinationen af robusthed, større rummelighed og et moderne indeklima er bedre, end hvad man kan skabe inden for den økonomiske ramme ved nybyggeri.

Et cirkulært tiltag koblet med stolthed

I forhold til bæredygtighed kan vi se den eksisterende bygningsmasse som en allerede bygget ressource og et cirkulært tiltag, hvis den kan genbruges. Derudover skal vi ikke kun se på vores eksisterende bygninger som en materialemæssig ressource, men også som en stolthed, fordi de er bygget i kvalitet og er en basis for fremtidigt byggeri.

Dyvekeskolen: De eksisterende fordelingsarealer er suppleret med ny funktionalitet og dagslys. Foto: KANT arkitekter