DGNB: Markant kursskifte fra proces til transformation

DGNB’s seneste opdatering i 2025 er et markant kursskifte væk fra bygningens funktion og oplevelse hen mod bygningens anvendelse i porteføljen. Nu er der væsentlig større fokus på Life Cycle, cirkularitet, genbrugsmaterialer og biodiversitet, hvor transformation og renovering favoriseres frem for nybyggeri. Bygningens tekniske kvaliteter spiller stadigvæk en rolle, men i mindre grad.

Fra branding-redskab til adgangsbillet

Årsagen hertil findes i EU's taksonomi – et klassificeringssystem, der definerer, hvilke aktiviteter der anses for miljømæssigt bæredygtige og dermed skaber et fælles sprog for bæredygtige investeringer. Taksonomiens krav er nu blevet dybt integreret i DGNB-systemet, hvilket gør debatten endnu mere aktuel: Certificering er ikke længere kun et spørgsmål om branding, men et potentielt adgangskrav til billigere finansiering, risikoreduktion og en eksponering i markedet, der afspejler de værdier, som investorer gerne vil vise til omverdenen.

Da jeg sad i Green Building Councils marketingudvalg for år tilbage, brugte vi meget tid på at drøfte fordelene, som DGNB-certificering medfører: En struktureret proces, der giver  lavere driftsomkostninger, færre fejl og et bedre indeklima. Fokus var på bygningens funktion og brugerens oplevelse. Tankegangen var, at glade lejere betyder mindre tomgang og en villighed at betale en lidt højere husleje – mod driftsbesparelser – hvilket vil forøge ejendomsværdien.

Investorerne savnede dog konkret bevis for denne påstand og havde svært ved at retfærdigære DGNB’s price tag. Og så er vi tilbage til omdrejningspunktet: Hvor er den kommercielle upside? Får DGNB 2025 reel kommerciel betydning?

En bevægelse hen mod politisk influerede og etiske tendenser og væk fra slutbrugerens oplevelse?

Der er ingen tvivl om, at DGNB 2025 i højere grad fokuserer på planetære hensyn, hvilket er godt. Men mærker slutbrugerne disse forbedringer? Hvor er bygningens tekniske performance og den forbedrede oplevelse blevet af? Er de villige til at betale ekstra for disse usynlige goder? Faktum er, at mens de fleste af slutbrugere gerne vil promovere bæredygtigt byggeri, er der færre, der vil betale ekstra for det.

DGNB’s fremtidige værdi ligger mere i dens funktion som et regulerings- og risikostyringsværktøj, der hjælper ejendomme med at opnå regulatorisk kompatibilitet og lavere langsigtet risikoprofil. Alignment med EU’s taksonomi kan give adgang til billigere byggelån: Den kommercielle upside mærkes af investoren/ejeren direkte i form af besparelser på byggeomkostninger, frem for indirekte igennem glade lejere. Det betyder en ændring i retorikken omkring og markedsføringen af DGNB-certificerede bygninger.

Jeg er ikke i tvivl om, at bæredygtighedscertificeringssystemer som DGNB har en meget vigtig rolle at spille i byggeriets fremtid. DGNB er kommet for at blive, og det er positivt, at disse ordninger er dynamiske.

DGNB-certificering kan dokumentere klimamæssige og ressourcebaserede resultater, der kan måles, verificeres og finansieres. Dermed kan DGNB 2025 blive et centralt, om end politisk influeret, instrument til fremtidssikring af ejendomme i en reguleringsstyret fremtid. Det seneste kursskifte i retning af renovering og transformation vil i endnu højere grad blive værdiskabende for alle aktører i byggebranchen.