"Som rådgiver oplever jeg, at mange kommuner efterspørger hjælp til at indarbejde Verdensmålene i planstrategier, kommuneplaner, lokalplaner og konkrete projekter," skriver Mette Lerche Sørensen, chefkonsulent i NIRAS.
indsigt

7 anbefalinger til arbejdet med FN’s Verdensmål i den lokale byplanlægning

Når Verdensmålene skal blive konkrete i kommunernes planer og projekter, skal vi først omsætte de globale målsætninger til den lokale kontekst for at kunne planlægge målrettede og effektive handlinger.

Siden FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget i 2015, har vi som byplanlæggere i NIRAS været nysgerrige på at forstå, hvordan vi gennem den fysiske planlægning også kan bidrage til bedre sundhed, mere biodiversitet, mindre ulighed, en demokratisk proces og naturligvis reduktioner i CO2. Byplanlægning handler nemlig om at skabe gode rammer for mennesker samt miljø – og mål 11 Bæredygtige Byer og Lokalsamfund favner derfor også vidt.

Ud fra vores erfaringer med projekter i danske og grønlandske kommuner har jeg samlet 7 konkrete anbefalinger til at løfte den bæredygtige byplanlægning i en lokal og kommunal kontekst.

FN’S 17 VERDENSMÅL

FN har vedtaget 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. De 17 mål indeholder i alt 169 delmål. Alle delmål er beskrevet med én eller flere indikatorer, som skal måle den globale fremgang. FN har opfordret alle lande til at udarbejde supplerende, nationale indikatorer.

For nylig offentliggjorde Danmarks Statistik 197 nye målepunkter som supplement til FN’s indikatorer for Verdensmålene. De 197 nye målepunkter er blevet til på baggrund af en omfattende, national borgerinddragelsesproces og er et udtryk for, hvordan befolkningen ser bæredygtighed i en dansk kontekst.

1

Sæt globale mål i lokal kontekst

Som rådgiver oplever jeg, at mange kommuner efterspørger hjælp til at indarbejde Verdensmålene i planstrategier, kommuneplaner, lokalplaner og konkrete projekter. Udfordringen er ofte at omsætte de globale målsætninger til den helt nære og lokale kontekst. På det niveau bliver det nemlig muligt at have en meningsfuld, faglig og politisk dialog om hvilke mål, der er vigtige at arbejde med.

Gennem det seneste år har vi bistået Avannaata Kommunia i Grønland med netop denne proces, da kommunen ønskede at bruge Verdensmålene som ramme for planstrategien. Gennem inddragelsesprocesser, statistik, undersøgelser og generelt fagligt kendskab har vi udarbejdet en statusrapport, som beskriver de 17 Verdensmål i den lokale kontekst og sammenfatter kommunens ståsted i forhold til samtlige 169 delmål. Derudover vurderes målenes relevans for kommunen, og vi har indikeret hvilken instans, der har ansvaret for det pågældende område – med andre ord – hvilke målsætninger kommunen selv har mulighed for at påvirke, og hvilke kommunen kan påvirke indirekte gennem forhandlinger og dialog med andre myndigheder og sektorer.

De 17 Verdensmål er tæt forbundne og ved at undersøge sammenhængene mellem dem, kan vi pege på nogle strategiske greb, der favner flere problemstillinger på én gang.

Mette Lerche Sørensen, NIRAS

2

Involvér en bred kreds af interessenter

Når vi vil undersøge, hvad bæredygtighed er i en lokal kontekst – som fx et boligområde, et skolebyggeri eller en kommunes planstrategi – kræver det inddragelse af interessenter på flere niveauer; borgere, politikere, embedsværk, eksperter, virksomheder osv. Her skal vi ikke blot være dygtige rådgivere, vi skal også være dygtige formidlere og kunne facilitere en dialog mellem borgere, offentlige organisationer og erhvervslivet om, hvad bæredygtighed er set ud fra både en social, miljømæssig og økonomisk vinkel.

I Viborg Kommune har vi eksempelvis faciliteret en proces, hvor vi har arbejdet med FN’s Verdensmål i udviklingen af et nyt boligområde, Taphede. Her samlede vi deltagere i tre workshops fra flere forvaltningsområder, politiske udvalg, forsyningsselskaber, developere, naboer og mulige beboere i det nye boligkvarter. De mange forskelligartede input bidrog til at bringe alle 17 Verdensmål i spil og se mulighederne fra forskellige vinkler.

3

Undersøg relationer mellem målene

De 17 Verdensmål er tæt forbundne og ved at undersøge sammenhængene mellem dem, kan vi pege på nogle strategiske greb, der favner flere problemstillinger på én gang. Når vi involverer en bred vifte af interessenter, får vi ofte nogle vigtige snakke og udvekslinger, som fører til nye idéer og løsningsforslag, der favner flere dagsordener.

I processen omkring Taphede i Viborg Kommune viste det sig, at fællesskaber var en højt prioriteret værdi blandt både borgere, små erhverv, politikere og daginstitutioner i området, og det gav mulighed for at udvikle forslag til deleløsninger inden for husholdning, fritid, transport og endda kontorfaciliteter. Her blev der blandt andet stillet forslag om, at boligområdet kunne have fælles redskabsfaciliteter, værksteder og gæstehuse, hvilket ville gøre det muligt at bygge mindre huse og samtidig reducere det private forbrug og indkøb af udstyr, som kun bruges få gange om året. Der blev også talt om nabo-kontorfællesskaber, hvor man kan arbejde hjemme i et nabo-kollegahus og dermed mindske pendlingen til blandt andet Aarhus.

4

Undersøg mulige effekter – positive såvel som negative

Det er sjældent et problem at generere en masse gode idéer til bæredygtige tiltag, men ofte er der begrænsede ressourcer til implementering, og en prioritering er derfor nødvendig.
Indsatsernes effekt kan beskrives kvalitativt eller i nogle tilfælde beregnes kvantitativt. Her er det også en god idé at genbesøge det indledende arbejde med at afdække målenes relevans, så de vigtigste udfordringer får højest prioritet.

I Avannaata Kommunia var et af de prioriterede mål at arbejde med bæredygtig turismeudvikling. Ilulissat Isfjord er en turistmagnet, og med en ny atlantlufthavn under opførelse forventer kommunen en øget tilstrømning til byen.

Det betyder naturligvis en større økonomi fra turismen, men samtidig skaber det nye udfordringer. Bæredygtig turisme handler ikke kun om at håndtere affald og miljø korrekt men også om at begrænse antallet af turister på sårbare steder som Ilulissat Isfjord og sikre en større del af den økonomiske gevinst lokalt. Fremover vil kommunens politikere derfor se på, hvordan turisterne under deres ophold kan fordeles ud til flere mindre destinationer, så den oplevede mængde af turister samlet på ét sted mindskes – og samtidig giver det et nyt og tiltrængt økonomisk grundlag for nogle mindre bosteder og en fornyet interesse for deres lokale kultur- og naturarv.

Ilulissat Isfjord .

5

Skab det rette plangrundlag for indsatserne

Den fysiske planlægning foregår på mange niveauer og platforme. Det kan være gennem kommunernes planstrategier og kommuneplaner eller mere konkret i form af sektorplaner, helhedsplaner, lokalplaner eller andre projekter og strategier.

Der er ingen tvivl om, at alle kommuner er meget optagede af FN’s Verdensmål og gerne vil vise, at de arbejder med målene. Indimellem ser vi dog også, at når beslutningerne skal træffes, så spiller økonomi og trygheden i at vælge de kendte løsninger en stor rolle. Som rådgivere har vi derfor fokus på at styrke implementeringen af målene.

I Avannaata Kommunias planstrategi har vi eksempelvis suppleret hvert indsatsområde med en faktaboks, som viser præcis hvilke tiltag, der skal indarbejdes i kommuneplanen, og hvilke fokusområder, der skal arbejdes videre med i sektorplaner.

6

Skab synlighed om målene i kommunens planer

Formidling af planer og resultater er helt afgørende for, at kommunerne lykkes med de bæredygtige målsætninger. Det handler både om, at medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere kender og tager ejerskab til Verdensmålene på den lokale bane.

Sammen med Odense Kommune har vi taget det første skridt til at kunne formidle kommuneplanens svar på de 17 Verdensmål digitalt i NIRAS' planværktøj DKplan. Som borger kan man nu klikke sig ind på kommunens planportal og se, hvilke rammer og initiativer, Odense Kommune har iværksat for at understøtte hvert enkelt Verdensmål. Det skaber gennemsigtighed og troværdighed over for borgere og samarbejdspartnere.

7

Følg op på implementeringen og evaluér effekterne

Som i enhver anden strategi er implementering og evaluering helt essentiel – også når vi arbejder med Verdensmål. Som rådgiver oplever jeg ofte, at opgaven er afgrænset til proces, strategi og handleplan, mens opfølgning og evaluering af effekterne foregår mere ad hoc. Det er ærgerligt, for vi går glip af værdifuld viden, som kommunerne ville kunne bruge i mange andre sammenhænge, og som kan kvalificere fremtidige indsatser.

I NIRAS arbejder vi derfor kontinuerligt på at udvikle vores digitale systemer til at understøtte planprocesserne med eksempelvis geodesign, dashboards og evalueringsfunktioner i DKplan. De digitale værktøjer kan skabe sammenhæng gennem hele forløbet – lige fra de første procesforslag til beslutning, implementering og opfølgning. På den måde kan vi understøtte et bedre flow fra de overordnede strategier og til de konkrete handlinger, der skal skabe bæredygtige forandringer helt lokalt.