Group of people discussing SDG's in Greenland
Engagerede medarbejdere dykkede ned i FN's verdensmål for at diskutere, hvor og hvordan verdensmålene er relevante i en grønlandsk kontekst.
FN's verdensmål i Grønland

Verdensmål bidrager til at udvikle grønlandsk kommune

NIRAS bistår Avannaata Kommunia med at indtænke FN’s verdensmål i deres planstrategi 2020. En spændende udfordring i et land, hvor man kan mærke og iagttage klimaændringer overalt.

13. nov 2019

”Det er spændende at bidrage til en ny og bæredygtig planstrategi for Avannaata Kommunia, som med sine godt 500.000 km2 er en af verdens største kommuner, men med en befolkning på godt 10.000 indbyggere,” siger Mette Lerche, som arbejder som konsulent i NIRAS.

Hun er en del af det NIRAS-team, som bistår den grønlandske kommune i at tolke FN’s verdensmål, så de bliver relevante for kommunens arbejde.

”Det giver god mening at arbejde med målene i Avannaata, da de 17 verdensmål rigtig fint indrammer kommunens arbejde og udfordringer inden for alt fra sundhed og uddannelse til infrastruktur, klima, fiskeri og turisme”, fortæller Mette Lerche og fortsætter:

”Udfordringen er at omsætte de globale målsætninger til den lokale kontekst.”

I første omgang har NIRAS afholdt en workshop for 25 engagerede forvaltningsmedarbejdere fra kommunen. Workshoppen bød på øvelser, hvor medarbejderne dykkede ned i FN’s hoved- og delmål for at diskutere, hvor og hvordan målene kan være relevante for deres planstrategi.

FN’s verdensmål udfordret

Som forventeligt kunne rådgiverne fra NIRAS hurtigt konstatere, at den gængse fortolkning af FN’s verdensmål ikke altid gør sig gældende i Grønland:

”Ét af verdensmålene fokuserer f.eks. på ligestilling. Traditionelt set er det kvinderne, som skal ligestilles med mændene, men det modsætte er måske også tilfældet i Grønland. Her spørger de: ’Hvad med mændene?’ Det er nemlig kvinderne, som bliver uddannet og flytter væk. Det efterlader mange unge mænd i bygderne,” siger Mette Lerche.

Et andet eksempel omhandlede målsætningen om, at flere skal bo maksimalt to kilometer fra en helårsvej.

”Det griner grønlænderne lidt af. For det første gør isen, at der slet ikke findes en helårsvej, og for det andet foregår meget af trafikken med snescooter, slæde eller fly og slet ikke i bil, som FNs indikator egentlig refererer til,” fortæller Mette Lerche.

Bæredygtig vækst

Ilulissat, som er kommunens største by, vokser og har fået godt fat i turisterne, der især kommer for at opleve Isfjorden, der er på UNESCOs liste over Verdens Natur- og Kulturarv. En ny international lufthavn er under opførelse, og det får stor betydning for kommunen.

”Med den nye lufthavn bliver Ilulissat snart tilgængelig for store dele af verden. Det stiller krav til, at kommunen forholder sig til, hvordan turismen bliver bæredygtig for både naturen og lokalsamfundet,” siger Mette Lerche.

Byplanlægning på smeltende is

Men de største udfordringer kommer fra klimaforandringerne. De højere temperaturer betyder ikke kun, at isen smelter; også permafrosten begynder at optø. Det har som konsekvens, at veje og bygninger synker med store sætningsskader som følge. Det gør det svært at vurdere, hvor og hvordan man kan bygge i fremtiden.

Verdensmål i øjenhøjde

Alle disse indsigter fra workshoppen gør, at NIRAS-rådgiverne nu har en spændende opgave foran sig, hvor de blandt andet ved hjælp af værktøjet SDG Capture skal formulere emner og tilsvarende verdensmål, som kommunen kan tage højde for i deres videre arbejde.

”Vi oplever Avannaata Kommunia som en meget ambitiøs kommune, hvor medarbejderne har vist stor interesse for at få verdensmålene ind under huden og hjælpe os med at omsætte dem til deres lokale kontekst,” siger Mette Lerche.

Hos borgmester Palle Jerimiassen er der også store forventninger til det fortsatte arbejde:

”Materialet skal bruges i dialogen med borgerne, institutionerne, foreningerne, virksomhederne osv. frem mod at skabe Avannaata Kommunias bæredygtighedsstrategi for de næste fem til ti år.”