Data og IT kan tilfører værdi til by og infrastruktur til gavn for borgerne og byens effektivitet
Smart City

Fremtidens byer er Smart Cities. Men hvad er Smart City egentlig?

Der bliver talt meget om Smart City rundt i landets byer og kommuner. Her får du svar på hvad Smart city er, hvor mulighederne ligger og hvilke udfordringer der er? Derudover får du gode danske eksempler på Smart City initiativer og får inputs til hvordan du kommer i gang.

Hvad er Smart City?

Vi definerer Smart City som:
Anvendelsen af data og IT-løsninger, der tilfører værdi til by og infrastruktur til gavn for borgerne og byens effektivitet.

Byerne over hele kloden vokser og det stiller nye krav til at skabe et velfungerende bymiljø på trods af den øgede befolkningstæthed. Her kan de smarte løsninger være vejen frem.

I sammenhæng med smart cities bliver IoT (internet of things) ofte nævnt. Det betyder groft sagt at fysiske ”ting” er forbundet via internettet og kan være alt fra parkeringspladsen, der kan måle om den er optaget til kloaksystemet, der måler sin egen tilstand og skraldespande der melder tilbage, når de skal tømmes.

Herhjemme er alle bykommuner i gang og initiativerne breder sig efterhånden.

 Smart city - niras

Hvorfor Smart City?

En ting er, hvad der skal til for at tage hul på de smarte løsninger, men hvorfor overhovedet gøre en indsats på området? Helt overordnet er der to gode grunde til som kommune eller by at begynde at tænke i Smart City-løsninger:

1. Smarte løsninger kan spare ressourcer
Besparelsen gælder både økonomiske og materielle ressourcer. I udgangspunktet vil en smart løsning eller proces altid indebærer en grad af besparelse eller effektivisering. Med de rette tilgængelige data, kan man fx styre energiforbruget i offentlige bygninger så deres samlede energiforbrug nedbringes, man kan styre ressourcestrømmene i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, så overskudsjord genbruges i stedet for at deponeres, og man kan instrumentere nedgravede forsyningsledninger, så man kender deres tilstand og dermed kan drive og renovere dem økonomisk optimalt. 

2. Smarte løsninger øger engagement og liveablity
Udover besparelser har smarte løsninger også den fordel, at de opleves som smarte. De giver ganske enkelt god mening – både for dem som arbejder med dem, men også for dem som lever med dem. En kilde til stor frustration i hverdagen for både medarbejdere og borgere er, når de støder på udfordringer, som kunne være løst smartere, eller eksempler på at forskellige ”siloer” ikke taler sammen. Det kan være lige fra lyssignalet, der er for lang tid om at skifte til grønt, til forsyningsselskaberne der med få ugers mellemrum graver det samme stykke vej op for at lægge hver deres ledninger.

Ved at man som kommune går forrest i udviklingen af smarte-løsninger, gør man også en aktiv indsats for at skabe en mere liveable by for borgerne og mere meningsfyldte arbejdsopgaver for medarbejdere i både offentlige og private organisationer. Det bidrager for begge grupper til en øget oplevelse af sammenhæng og funktionalitet, og selvom der nogle steder kan være lang vej igen, signalerer handling på området, at det er noget, som bliver prioriteret politisk.

 

Danske eksempler på smart cities

København
Et helt konkret eksempel fra København på et Smart City initiativ er, at cyklister via skærme på cykelstierne kan se om de skal sætte farten op eller ned for at nå grøn bølge i de næste lyskryds.

Copenhagen Solutions Lab under Københavns Kommune ”udvikler og afprøver intelligente datadrevne løsninger, der møder byens behov og sikrer borgerne en fantastisk by.” 

De arbejder med at innovere København med et række teknologiske initiativer:

  • Prioritering af trafikken for fodgængere og cyklister
  • Nye og mere effektive metoder til at fange rotter over jordens overflade
  • Målrettet dataunderstøttelse af indsatser i klimaplanen

Copenhagen Solutions Lab har et særligt fokus på luftforurening. 66% af københavnerne mener at ren luft har en stor betydning for hvor attraktiv byen er. Og luftforurening i København koster samfundet 4 mia. kr. om året og påvirker sundheden negativt.
Derfor arbejdes der også på at samle data for at kunne skabe nye løsninger på dette område.

Aalborg
I Aalborg bruges data fx i forbindelse med affaldssortering og mængder. Nedgravede containere i Aalborg sender data om fyldningsgrader hvilket giver indsigt i borgeradfærd, som kan bruges i mange sammenhænge i forhold til mere effektiv affaldshåndtering.

Aarhus
I Aarhus svømmer den sejlende drone WasteShark rundt og samler affald i havnen. På sigt skal en luftdrone kunne assisterer WasteShark og fortælle hvor der er affald og evt. oliespild, som skal indsamles. Alt sammen automatisk.

 

Hvordan arbejder man smart med smart cities?

Den smarte by handler naturligvis om IT, højteknologi og frie data, men den forudsætter smarte mennesker, smarte organisationer og en smart fysisk vision.

Den smarte by handler nemlig også om, at fremtidens infrastruktursystemer, tekniske anlæg og bygninger skal være tænkt sammen i et samlet, bæredygtigt, ressourceeffektivt og smart system – både fysisk og organisatorisk.

Rapporten Growing Smart Cities in Denmark af Invest in Denmark slog i 2016 fast, at de danske smart-by-projekter lider af ‘pilotsyge’. Den peger på, at der eksisterer tværorganisatoriske og kompetencemæssige udfordringer i kommunerne, som skal overkommes for at indfri de Smart City-potentialer der ligger i de enkelte byer.

For at indløse potentialet er der altså brug for at skabe brugbare forretningsmodeller og gennemarbejdede løsninger for den smarte by. Ellers bliver det ved pilotprojekterne. Denne proces kræver udover struktur og dedikation, også en bred faglig indsigt i og forståelse af byens forskellige elementer.

Smarte løsninger i forsyningssektoren kan fx kræve indsigt i både overvågningssystemer, ressourceeffektivisering og forsyningsselskabernes organisering, imens smart infrastruktur kan kræve at belægning, færdselsmønstre og trafikadfærd sammentænkes.

 

Hvordan arbejder vi med Smart cities i NIRAS?

I NIRAS har vi igennem 60 år profileret os på en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til projekter, hvor alle elementer lige fra teknik og ressourcer, til fysisk planlægning og borgerbehov tænkes sammen.

I alle større danske byer ligger der et potentiale i at tænke i smarte løsninger. Rundt om i kommuner, forsyninger og virksomheder er der lagret store mængder af information og data, som kan aktiveres og udnyttes langt bedre i udviklingen af nye løsninger i byerne. Men hvor er potentialet størst? Hvordan aktiveres de smarte processer? Og hvilke aktører kan drive udviklingen lokalt?

Det er de spørgsmål, vi ofte støder på i vores kontakt med ildsjæle og kommuner rundt om i landet.

Smart city proces

 

Smart city projekter som NIRAS har været involveret i

Vi har været involveret i en lang række smart city-projekter – bl.a. inden for:
Byggelogistik, leakage management, jordhåndtering, byggeaffald, Digitale planer og 3D-visualiseringer, forsyningsplanlægning og klimatilpasning.

Helt aktuelt leverer vi dataplatform til et spændende projekt i Lyngby-Taarbæk Vidensby, hvor målet er at skabe en mere levende handelsby ved at øge anvendelsen af ny teknologi i detailbranchen og samtidig hjælpe danske iværksættere på vej.

 

Vi vil meget gerne sparre med jer om jeres tanker og projekter.

Kontakt Morten M. K. Sørensenmmks@niras.dk eller +45 4072 8868