Projekt

Sugeceller undersøger forurening i grundvand

Gry 2 Edit

Ny teknik med NIRAS’ egen Geoprobe installerer sugeceller i jorden til udtagning af porevand i stedet for med borerig og undgår dermed jordhåndtering. Metoden er hurtigere, lettere og dermed billigere. Erfaringer fra prøverne kan være med til at sikre Danmarks drikkevand.

2. juli, 2021
  • Sektor: Miljø
  • Lande: Danmark

På en mark i Frederikssund står NIRAS’ Geoprobe og brummer hyggeligt, mens den presser en sonde med sugeceller ned i jorden for på den måde let at kunne tage vandprøver af lerjord.

Region Hovedstaden står for forureningsundersøgelsen på lokaliteten i Frederikssund, hvor NIRAS undersøger udvaskning af et stof kaldet DMS (N,N-dimethylsulfamid). DMS er et nedbrydningsprodukt af et pesticid, tolylfluanid, man brugte fra omkring 1973 til 2007 til blandt andet at behandle jordbærplanter.

NIRAS’ opgave er at finde ud af, hvordan stoffet DMS transporteres ned igennem jorden til grundvandet. Det gør rådgiverne blandt andet ved at udtage vand fra lerjorden – såkaldt porevand.

”Porevandet giver et indtryk af, hvor høje koncentrationer, der er tilbage i jorden, og som fortsat kan udvaskes til det underliggende grundvand,” forklarer seniorkonsulent Gry Sander Janniche fra NIRAS.

Metoden har tre fordele

Porevandet udtages ved hjælp af en sugecelle, der med vakuum suger porevandet ud af jorden.

NIRAS bruger en ny metode til at installere sugecellerne i dybder ned til 5 m under terræn. Hidtil har man brugt en borerig til det, men NIRAS benytter en af firmaets egne Geoprober, der kan presse en sonde ned i jorden og gennem den skyde en sugecelle ud i den ønskede dybde.

Hvad er en Geoprobe®

Geoprobe® er et lille køretøj på larvefødder, som ved direct push (fortrængning) nedrammer prober, der fx online kan måle forureningsniveau i jord og grundvand samt geologiske forhold. Geoproben kan også udtage prøver af jord, vand og poreluft, som man efterfølgende kan analysere i et laboratorie. Som noget nyt kan man også benytte Geoproben til at installere sugeceller, så man kan udtage porevandsprøver fra lerjord.

Dansk Miljørådgivning

DMS er et af de stoffer, der i øjeblikket truer drikkevandskvaliteten i Danmark. I marts 2019 opgjorde GEUS, at der var fundet DMS i hver tredje drikkevandsboring i Danmark. DMS er svært nedbrydeligt og meget mobilt, og der findes pt. ikke endnu nogle optimale vandrensemetoder.

Regionerne er ifølge Jordforureningsloven ansvarlige for at kortlægge forureninger, der truer drikkevandet – og for at rydde op, hvis der er tale om punktkilder. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvor DMS-forureningen kommer fra. Skyldes grundvandsforureningen den lovlige brug af pesticiderne, der giver anledning til en fladkilde-forurening, eller skyldes det spild, der giver en punktkilde-forurening?

Metoden med Geoprobe har tre fordele i forhold til den traditionelle metode med en borerig:

  1. For det første kan man installere sugeceller meget hurtigere med Geoproben end med en borerig
  2. For det andet skal man ikke håndtere jord. Det er især en fordel, når man arbejder på forurenede grunde
  3. For det tredje er det en billigere metode.

Flere datapunkter for den samme pris

I og med at installationsmetoden med en Geoprobe er mere effektiv og økonomisk end med en borerig, kan man få flere datapunkter for den samme pris – det vil sige billigere undersøgelser.

NIRAS har udviklet installationsmetoden i samarbejde med Dansk Miljørådgivning, DMR, som er specialister i at benytte sugeceller i forureningsundersøgelser. De to samarbejdspartnere vil optimere metoden til også at kunne bruges til større dybder, hvor pumpernes løftehøjde pt. er den begrænsende faktor.

Det er også vigtigt at undersøge, hvordan forureningen spreder sig i undergrunden. Derfor vil NIRAS gerne måle og beregne, om DMS-forureningen i grundvandet har toppet, eller om der er større mængder på vej mod grundvandet.

”De erfaringer, vi får fra Frederikssund, kan vi også bruge andre steder, så vi kan sikre fremtidens drikkevand,” siger Gry Sander Janniche.

Se video med Geoproben og sugecellen i aktion

Vil du vide mere?

Se også