Projekt

Sætter præg på Carlsberg Byens spændende byudvikling

Vingehus Og Grønlunds Tårn SJO7816

Fra den spæde start har NIRAS deltaget i det spændende byudviklingsprojekt af Carlsberg Byen, hvor der på grænsen mellem Valby og Vesterbro i København er gjort plads til både grønne områder, høje tårne, fredede bygninger og moderne arkitektur, boliger og erhverv.

29. juni, 2022
  • Sektor: Byggeri
  • Lande: Danmark
  • Klient: Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S har siden 2012 arbejdet med at omdanne Carlsberg Byen fra en gammel bryggerigrund til Københavns nye bykvarter med boliger, byrum, butikker, institutioner, byliv, kultur og erhvervslokaler. Alt det, der skal til for at skabe et levende kvarter.

Tegnestuen Entasis vandt i 2007 en international arkitektkonkurrence om at udvikle området til det nye bykvarter ”Carlsberg Byen”, og i 2009 vedtog Københavns Kommune rammelokalplanen. Målet var at skabe et levende og attraktivt københavnerkvarter for de mange beboere, butiksdrivende, gæster, studerende og alle andre, der har deres daglige gang i kvarteret.

NIRAS har siden starten deltaget i at udvikle projekterne i området – både med Carlsberg Bryggerierne og udviklingsselskabet Carlsberg Byen som bygherre.

Mens nogle af projekterne er moderne nybyggerier, er andre transformationer af fredede og bevaringsværdige industribygninger, der er med til at fortælle historien om Carlsberg Byens fortid. Og mens nye byggerier skyder op, må andre bygninger vige pladsen, og NIRAS har haft en rådgiver-finger med i meget af det.

Fristrup Hus og Tuxens Tårn. Ca. 21.000 m2 boliger og erhverv og samt 11.000 m2 parkeringskælder i et nyt byggeri med karré og tårn. Byggeriet indeholder et 50 m højt tårn med 14 etager, et karrebyggeri på op til 6 etager, kælder i 2 etager, gårdrum samt haveanlæg. NIRAS er rådgiver på alle ingeniørdiscipliner.

Lidt historie

Projektet har rødder tilbage til 1847, hvor Jacobsens bryggeri flyttede fra indre København til Valby Bakke for at få mere plads og ikke mindst rent brygvand. Carls ”bjerg” blev til Carlsberg.

Ved udgangen af 2008 flyttede Carlsberg Bryggerierne hele deres ølproduktionen til Fredericia, og  efter 160 år som lukket industrigrund åbnede man arealet for offentligheden.

Med til at sikre integrerede byggeforløb

”Det har været utrolig spændende at være med til at bidrage til et stort byudviklingsprojekt, og som både ingeniør- og bygherrerådgiver er det spændende og motiverende at medvirke i et  integreret byggeforløb, hvor alle trækker i samme retning for at sikre en god proces, hvor kvalitet og  pris holder,” siger forretningschef Michael Rasmussen fra NIRAS.

NIRAS har været med i mange af Carlsberg Byens byggeprojekter, og det har været en fordel, at kunden ’Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S’ på forhånd havde valgt alle samarbejdspartnerne.

”Det sikrede et optimalt forløb med alle parter, hvor vi sammen kunne tilrettelægge byggerierne efter den enkelte entreprenørs måde at gøre tingene på. Dette medvirkede til et meget mere smidigt byggeforløb, hvor de valgte løsninger ikke skal omgøres. På den vis sikrer man et mere bygbart projekt til glæde for kvaliteten og fremdriften på det enkelte byggerier,” siger Kim B. Nielsen, chefrådgiver i NIRAS.

Scherfig Hus. 11.700 m2 boligbyggeri og 4.400 m2 kælder samt P-kælder. NIRAS er rådgiver på alle ingeniørdiscipliner.

Hvem ejer Carlsberg Byen?
Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S er et selvstændigt selskab, der ejes af Carlsberg (25%), PFA (30%), Topdanmark (22,5%) og PenSam (22,5%).

Se video, og besøg det interaktive over Carlsberg Byen. Ved at klikke rundt på kortet, kan du læse om hver enkelt ejendom, erhvervslokale og byrum i det nye bykvarter - både dem, der er allerede står færdige, og dem, der er på vej. Vælg mellem boliger, erhverv og institutioner eller byrum og haver i menuen under kortet.

Vil du vide mere?

Michael Rasmussen

Michael Rasmussen

Forretningschef

Allerød, Denmark

+45 2171 2316

Kim Bjørn Nielsen

Kim Bjørn Nielsen

Chefrådgiver

Allerød, Denmark

+45 2925 5399

Se også: