Projekt
Nykredit og AP Pensions nye kontorfællesskab ved Svanemølleholm i Københavns Nordhavn
Flot morgenblik med spejling i havnen. Hovedsædet ligger på Holm 8 nord for Trælastholmen i Københavns Nordhavn.
Projekt
Flot morgenblik med spejling i havnen. Hovedsædet ligger på Holm 8 nord for Trælastholmen i Københavns Nordhavn.
Den 2. december 2024 blev Nykredit og AP Pensions nye hovedsæder i Københavns Nordhavn officielt indviet. NIRAS har stået for alle ingeniørydelserne, og de grønne ambitioner for byggeriet har hele vejen igennem været høje. Derfor kan byggeriet nu glæde sig over både at være DGNB Guld og Diamant certificeret.
Intet mindre end 57.000 kvadratmeter erhvervsbyggeri pryder nu Svanemølleholm i Københavns Nordhavn. De mange kvadratmeter, der også har en 17.000 kvadratmeter p-kælder, fordeler sig på to ejendomme og fungerer som hovedsæde for henholdsvis Nykredit og AP Pension.
Bygherren er AP Pension, som nu ejer både sit eget og Nykredits domicil på grunden. PLH arkitekter har sammen med NIRAS projekteret det store kontorkompleks, og MT Højgaard har været totalentreprenør efter udbud på baggrund af projektforslag.
”Det er betydningsfuldt for os, at vi har udviklet det store område og stået for kontorbyggeriet på Svanemølleholm, der ligger midt i hjertet af København,” siger koncerndirektør for Byggeri i NIRAS Mads Søndergaard.
Der er tale om skræddersyede og fremtidssikrede hovedsæder til Nykredit og AP Pension, der lever op til ønskerne om et fleksibelt, aktivitetsbaseret arbejdspladskoncept. Bygningerne har mange udadvendte funktioner og åbner sig op mod byen og inviterer til nye fællesskaber.
”Vi lægger op til et spændende naboskab mellem Nykredit og AP Pension, som vil resultere i socialt bæredygtige synergieffekter. Svanemølleholm er en ny måde at tænke arbejdspladser på, hvor tilhørsforholdet til samfundet er båret af en stærk social ansvarlighed, som bliver et vigtigt parameter i alle fremtidens kontorbyggerier,” siger Lars Toksvig, partner i PLH Arkitekter.
Derfor har AP Pension ambitioner om at bygge bæredygtige domiciler, hvilket i dette tilfælde har resulteret i certificering inden for både arkitektur og byggeri i form af en DGNB-Diamant og DGNB-Guld-certificering koblet med Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, der f.eks. stiller krav til entreprenøren i forhold til at håndtere byggeaffald.
Ekspertisechef i NIRAS, Peter Noyé fremhæver projektet, fordi bygherren AP Pension hurtigt bestemte sig for at ville have certificeringer. Arkitekt og rådgiver kunne derfor tage højde for kravene allerede i de tidlige projekteringsfaser.
”Vi har samarbejdet hele vejen rundt om projektet. I forhold til f.eks. særlige indeklimaudfordringer omkring storrumskontorer og mødefaciliteter regner vi som rådgiver på, hvad det kræver af installationerne for at sikre de skrappe indeklimakrav, uden at det går ud over arkitektens visioner for byggeriet,” siger Peter Noyé og fortsætter:
”Jeg kan godt lide, at det er endt med en muret facade fremfor et lettere materiale. Jeg forventer, at byggeriet står der om 100 år, også selvom det er placeret tæt på vandet, fordi man har valgt robuste løsninger,” siger han.
For at opnå en DGNB-certificering skal et byggeri eller byområde evalueres ud fra en række kriterier inden for de fem hovedområder i DGNB; miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. På baggrund af denne evaluering tildeles projektet en sølv-, guld- eller platincertificering.
DGNB Diamant-certificering for arkitektur og funktionalitet kræver, at der også indtænkes bymiljø og interaktion med det lokale område.
Bolig- og Planstyrelsen lancerede i 2020 en ny frivillig bæredygtighedsklasse, der skal hjælpe byggebranchen med at opbygge erfaringer med bæredygtigt byggeri – for at sikre en grøn omstilling af byggeriet.
Den 15. maj 2021 begyndte MT Højgaard Danmark byggeriet af to kontordomiciler på 57.000 kvadratmeter på Svanemølleholm og den 2. december 2024 blev det så officielt indviet.
Nykredits domicil er 25.000 m2 i alt og rummer nu hele 1650 arbejdspladser, mens kontorfællesskabet er 16.000 m2 og AP Pensions hovedsæde er 9.000 m2.
I Nykredits nye hovedsæde vil du opleve: