Greenland Ruby udvinder rubiner og safirer fra minen i Grønland. NIRAS er med til at sikre, at miljøet ikke tager skade af råstofudvindingen.

RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND

Røde rubiner under grønne hensyn

Mineselskabet Greenland Ruby udvinder rubiner og safirer i det sydvestlige Grønland under nøje miljøovervågning. NIRAS faciliterer et lovbestemt miljøovervågningsprogram, der sammen med andre initiativer sikrer bæredygtighed, socialt ansvar og Grønlands unikke natur.

Cirka 180 km syd for Nuuk, nær bygden Fiskenæsset, finder du rubinminen Aappaluttoq. Navnet betyder røde sten på grønlandsk, og det er ikke uden grund. Det var nemlig her grønlandske fangere på rensdyrjagt, for flere hundrede år siden, opdagede de røde rubinkrystaller i den rå klippevæg. Men først mange år og to ejere senere skulle de første grønlandske rubiner ligge klar til salg på verdensmarkedet.

Anders Stig-Jørgensen er seniorprojektleder ved NIRAS og arbejder tæt sammen med det norskejede mineselskab Greenland Ruby, der driver minen. Ifølge NIRAS-rådgiveren drives minen med stor forståelse og omtanke for Grønland og det unikke grønlandske miljø. Anders Stig-Jørgensen er en del af det rådgiverteam, der har udarbejdet og står for det moniteringsprogram, der overvåger minedriftens effekter på nærmiljøet.

Selv om mange måske synes, at man stiller hårde krav til råstofudvinding i Grønland, er det ifølge Anders Stig-Jørgensen vigtigt, at man forstår, hvad der er på spil:

Fiskeri, turisme og udvinding af råstoffer anses politisk som Grønlands væsentligste fremtidige indkomstkilder. Det er derfor vigtigt, at råstofudvinding foregår kontrolleret og uden at indvirke negativt på de to øvrige

Anders Stig-Jørgensen, seniorprojektleder ved NIRAS

Rubiner uden kemikalier

Det er en dyr affære at udvinde råstoffer i Grønland. Inden arbejdet i minen begyndte, udarbejdede man grundige miljøundersøgelser og indhentede tilladelser. Infrastrukturen i det afsidesliggende område blev bygget op fra bunden sammen med en lille mineby til de grønlændere, der dagligt arbejder i minen. Minen opererer tilmed under meget vanskelige klimaforhold og kan kun nås med skib fra Nuuk eller med helikopter om vinteren.

Minedriften foregår ved, at man gradvist springer små områder og transporterer klippestykkerne til procesanlægget i de velkendte gule dumpere, som associeres med minedrift verden over. Malmen knuses og gennemgår en fysisk og optisk sortering i procesanlægget, hvor korund (rubinholdig klippe) adskilles fra øvrigt klippemateriale.

Sorteringen kræver vand, og procesanlægget anvender vand fra en nærliggende sø. Efter sorteringen udledes tailings, et restprodukt af knust sten med vand, over i et tailingsdepot på bunden af søen. Temperaturforskellen i søen gør, at der i sommerperioden dannes et fysisk låg (et springlag), der reducerer opblandingen i søen og mindsker udledningen af partikler fra depotet.

Miljøovervågning

Udvindingstilladelsen udstedt af Grønlands Råstofstyrelse kræver, at Greenland Ruby løbende monitorerer miljøet omkring minen. På den måde sikrer man, at mindriften ikke skader miljøet. NIRAS måler på vandføringen fra påvirkede søer, og en række autosamplere udtager automatisk vandprøver i områdets elve. Prøverne indsamles, oparbejdes og analyseres månedligt for bl.a. tungmetaller. Som en del af moniteringsprogrammet indsamler NIRAS også årligt biologiske prøver fra det omkringliggende miljø, i fjorde og på land.  

Responsible mining

Minen i Aappaluttoq er underlagt en aftale, der skal sikre et socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt mineprojekt i Grønland. Man har fx forpligtet sig til at give noget tilbage til den nærmeste bygd Fiskenæsset. Både i form at økonomisk tilskud, men også ved at man afholder kurser og deler knowhow.

Greenland Ruby har også selv ”Responsible mining” højt på dagsordenen. Der bruges fx kun svanemærkede produkter i den lille mineby, hvor selskabets 20-30 ansatte er indkvarteret. To gange om året indsamler beboerne affald og rydder op i den omkringliggende natur. Minens ansatte er overvejende grønlændere og suppleres af enkelte danske og norske specialister.

For Anders Stig-Jørgensen, der tidligere har boet en årrække i Grønland, er projektet mere end bare et arbejde:

Når man har Grønland med i hjertet, så kommer man med en vis form for ydmyghed over for kultur og natur. ”Man ønsker ikke kun det bedste for kunden, men også for Grønland som helhed

Anders Stig-Jørgensen, seniorprojektleder ved NIRAS