Projekt
Skybrud i København. Foto: Matin Schødt, NIRAS.
HOFOR er, som Danmarks største forsyningsselskab, langt fremme med at sikre deres borgere mod oversvømmelser fra skybrud. En lang række skybrudsprojekter er allerede gennemført, og endnu flere projekter er planlagte. Men med de gældende regler, for hvor og hvor meget man som spildevandsselskab må takstfinansiere, har HOFOR haft behov for at udføre samfundsøkonomiske screeninger i forhold til de projekter, som ikke igangsættes inden udgangen af 2027.
Til projektet har HOFOR anvendt BEST Klimatilpasning til at screene for det samfundsøkonomisk set mest hensigtsmæssige serviceniveau i kommunen, og de har således været i stand til hurtigt at gennemføre analysen. En afgørende fordel ved BEST er, at det fungerer i et dynamisk GIS-miljø, hvor brugeren hele tiden har et visuelt overblik over analysen på et interaktivt kort.
Det giver blandt andet mulighed for at opkvalificere og genberegne den samfundsøkonomiske analyse efter behov, efterhånden som nye data tilvejebringes eller opkvalificeres. Det interaktive kort giver både et helikopterperspektiv på det samlede opland, og samtidig kan man zoome ind på en bestemt bygning eller gade, og se om der er oversvømmelser og skader helt ned på matrikelniveau.
”For HOFOR har det givet stor værdi at kunne gennemføre en screening af serviceniveau i København. Screeningen har givet HOFOR et godt og visuelt overblik over, hvor der kan være potentiale for et forhøjet serviceniveau, hvilket er værdifuldt i den fremadrettet planlægning.”
Kristine Olsen, HOFOR.
For at få et retvisende resultat, gennemføres indledningsvist en række delanalyser i BEST Klimatilpasning, som tilsammen giver et samlet overblik over den samfundsøkonomiske analyse. Én af disse delanalyser er prissætningen af skadesomkostninger, som både indeholder den direkte omkostning fra skaderne forårsaget af oversvømmelsen og de indirekte skader, som fx produktionstab for de ramte virksomheder. Samtidig skelnes der mellem offentlige og private oversvømmelser samt afledte skadesomkostninger, som fx produktionstab.
Også risikoen for indtrængende vand er registreret på bygningsniveau for en lang række bygninger. Analyser af data for bygningerne har resulteret i differentierede tærskelværdier for vandindtrængen, hvilket adskiller sig fra den standardværdi på 10 centimeter, som man ellers ofte ser anvendt, men som ikke nødvendigvis er retvisende.
”Min oplevelse er, at det særligt har været det visuelle og interaktive overblik, der har givet værdi i København. Det, at man både kan se det hele samlet og så samtidig gå virkelig langt ned i detaljen”.
Lars-Christian Sørensen, miljøøkonom hos NIRAS.
Som en del af projektet har NIRAS afholdt to kurser for medarbejdere fra HOFOR og Københavns Kommune. På kurserne har medarbejderne selv afprøvet værktøjet og testet forskellige scenarier, som er relevante i forhold til den overordnede skybrudsplanlægning i Københavns Kommune. På den måde kan HOFOR og Københavns Kommune selv arbejde videre med at opkvalificere de samfundsøkonomiske analyser og identificere de mest egnede tiltag til sikring mod oversvømmelser ved skybrud.
Processen med opsætning og implementering af BEST i HOFOR har haft fokus på at kvalificere og opdatere data, og samtidig er en række scenarier beregnet på baggrund af erfaringspriser fra HOFOR. Det kontinuerlige arbejde med data og datakvalitet samt opstillingen af relevante og opdaterede scenarier har givet mulighed at lave en valid samfundsøkonomisk screening uden først at skulle finde frem til konkrete løsningsforslag for hvert enkelt område. Denne mulighed er realiseret gennem de indhentede erfaringspriser, og de muligheder BEST giver for at anvende dem i beregningerne.
BEST Klimatilpasning er et screeningsværktøj, der giver en hurtig vurdering af, om et klimatilpasningsprojekt kan betale sig samfundsøkonomisk set. Det er især nyttigt i de tidlige planlægningsfaser, og det kan medvirke til, at man sparer tid og undgår blindgyder i projekterne.
