Ventilation og udluftning er nødvendigt, når det handler om at minimere radon i indeklimaet.

Projektbeskrivelse

Intelligent ventilation som radonsikring

Radon i vores boliger er desværre en alt for overset fare. En arbejdsgruppe med NIRAS i spidsen har gennem de sidste tre år forsket i, hvordan man skaber en udluftningsmetode, der fungerer for helt almindelige radonramte husejere.

Radon er en radioaktiv gas, der hverken kan ses, smages, lugtes eller føles. Den trænger ind i boligen fra undergrunden via revner og sprækker i bygningen. Radon er skyld i mere end 300 dødsfald om året bare i Danmark. Ifølge Mette Neerup Jeppesen, der er afdelingsleder i NIRAS, er radon derfor et alt for overset område i Danmark.

Om vinteren er radon-niveauerne højest indendørs, da vi lufter mindre ud og har det varmere inde end ude. Varm luft stiger op og danner undertryk i huset. Undertrykket er med til at ”suge” radon-gassen ind.

Netop undertrykket har været omdrejningspunkt for et nyt forskningsprojekt, der har kørt gennem de sidste tre år. Ifølge Mette Neerup Jeppesen ville man gerne komme frem til en løsning, der kan minimere radonproblemer for helt almindelige husejere.

Overtryk giver mindre radon

Projektets overordnede formål var at undersøge muligheden for at udvikle

et intelligent styret ventilationsanlæg, som simpelt kan reducere radonindholdet i boliger. Tanken var, at man ved at vende tryk-gradienten over gulvet kunne etablere et lille overtryk i indeklimaet og af den vej kunne holde radon ude af bygningen. 

Man ønskede samtidig at vurdere, om de ændrede trykforhold ville skabe risiko for kritisk fugtdannelse i bygningskonstruktionerne. Et andet væsentligt opmærksomhedspunkt i projektet var, om den intelligente ventilation ville have negative konsekvenser på varme-regnskabet i forhold til en traditionel ventilationsløsning.

Ifølge Mette Neerup Jeppesen viste forskningen, at der er gode muligheder i at benytte et intelligent styret ventilationsanlæg til at sænke radonindholdet. Men undervejs i projektet har der også rejst sig nye og interessante problemstillinger, som projektgruppen gerne vil arbejde videre med, hvis det bliver muligt.

Varmetab og fugtdannelse

Undersøgelserne har vist, at det rent faktisk er muligt at ændre trykgradienten over gulvet fra opadrettet til nedadrettet, også selvom en bolig er i normal brugssituation.

I den eksisterende ældre boligmasse vil det i en del boliger, sandsynligvis kræve en relativ stor mængde luft for at sikre en nedadrettet trykgradient. Dette vil igen medføre et stort varmetab. I sådanne bygninger kan det være vanskeligt at reducere radonholdet ved at vende trykgradienten. Her vil et øget luftskifte ved traditionel mekanisk ventilation ofte være at foretrække. I tættere boliger, kan overtrykket lettere etableres.

I de tilfælde hvor man vælger overtryksventilation, etableres det typisk vha. et almindeligt balanceret mekanisk ventilationsanlæg. Derved fjernes en stor del af den fugt, der genereres i boligen. Risikoen for, at der sker betydende fugtspredning, når et mekanisk ventilationsanlæg benyttes til overtryksventilation, falder dermed kraftigt, men er dog ikke 100 % elimineret. Risikoen begrænses desuden ved, at det nødvendige overtryk er meget begrænset og næsten på størrelse med den usikkerhed, der i forvejen er knyttet til indregulering af mekanisk balanceret ventilation.

Rapporten konkluderer dog, at brugen af overtryksventilation mod radon kun bør ske efter grundig overvejelse pga. risikoen for fugt og skimmeldannelse. Løsningen med overtryksventilation vurderes derfor primært at være relevant, hvis radonindholdet i inde-luften er højt og i bygninger uden organiske materialer.

Almindelig mekanisk ventilation

Derud over viser undersøgelsen, at et almindeligt mekanisk balanceret ventilationsanlæg, i de undersøgte boliger, er tilstrækkelig til at reducere radonindholdet. Det gælder formodentlig i en stor del af de danske boliger med radonniveau over den anbefalede værdi på 100 Bq/m3. I de undersøgte boliger ses en reduktion af radon på omkring 80 % (75-90 %). Hvor ofte denne effekt kan forventes i de danske boliger er ikke afdækket, men forventes afdækket i en opfølgende undersøgelsesfase.

Ifølge Mette Neerup Jeppesen bruger vi alt for få ressourcer på radon i Danmark. Især set i lyset af hvor mange der hvert år bliver syge eller dør af radon påvirkning. Derfor har projektet stor betydning for eksperterne i projektet, der håber på at kunne komme frem til en løsning, til alle de almindelige husejere, der har et problem med radon.