Projekt
Miljørapport for Helhedsplan Tangkrogen i mundrette bidder
En helhedsplan for Tangkrogen ved Aarhus skal løse udfordringer med at rense spildevand, udvide Marselisborg Lystbådehavn og opdatere trafik- og parkeringsforhold. NIRAS har delt miljøkonsekvensrapporten op i flere dele, så projektets mange interessenter lettere kan finde den del, der er relevant for dem.
28. november, 2019
- SDG: #6, #13, #14
- Sektor: Miljø
- Lande: Danmark
I Aarhus er Tangkrogen et kendt og skattet folkeligt område, hvor aarhusianerne slikker sol, går til koncerter, i cirkus og løber motionsløb. Lystbådehavnen er et yndet udflugtsmål både for is-lystne byboere og for sejlere fra ind- og udland. Der har derfor længe været et ønske om at forbedre trafik- og parkeringsforhold samt en større lystbådehavn.
Marselisborg Rensningsanlæg er nabo til Tangkrogen. Sammen med anlæg i Åby og Viby renser de spildevandet fra den sydlige del af Aarhus og omegn. Undersøgelser har dog vist, at den økonomisk bedste og mest miljøeffektive løsning på den fremtidige spildevandsrensning er, at samle rensningen på anlægget i Egå og et helt nyt anlæg.
Det planlagte avancerede renseanlæg Aarhus ReWater bliver Danmarks næststørste og ambitionen er, at det bliver verdens mest ressourceeffektive renseanlæg. Med Helhedsplan Tangkrogen ønsker Aarhus Kommune at skabe bedre trafik- og parkeringsforhold, lave flere bådpladser og et nyt fremtidssikret, højteknologisk rensningsanlæg.
Bygherre: Aarhus Vand og Aarhus Kommune sport og fritid
Underrådgivere til NIRAS: ViaTrafik og DHI
Samlet anlægssum: 1,5-2,0 mia. dkk.
Opdelt rapport gør det lettere for borgerne
Den offentlige høring af projektet medførte, at NIRAS gennemfører en miljøvurdering af to ligeværdige væsentligt forskellige alternativer til rensningsanlæg og lystbådehavn. De to alternativer adskiller sig fra hinanden i placeringen af rensningsanlægget, og størrelsen af udvidelsen af lystbådehavnen. Derudover udarbejder NIRAS også miljøvurderinger af et nyt bugtrør, spildevandsledninger til det nye renseanlæg og nedbrydning af de eksisterende renseanlæg.
Miljøvurderingen bliver derfor tilsvarende kompleks med mange elementer, som potentielt kan påvirke mange beboere i Aarhus på forskellig vis. Seniorprojektleder i NIRAS Ole Riger-Kusk fik derfor den idé, at man ved at dele VVM-rapporten op i mindre dele kan gøre det lettere for interesserede borgere at finde frem til netop de punkter, der påvirker deres liv og interesser.
”Når vi deler projektet op i mindre dele, kan vi inden for hvert delområde, udarbejde en relevant tilpasset miljøvurdering af projekts påvirkninger, som har præcis den relevante information for den enkelte interessentgruppe”, forklarer Ole Riger-Kusk.
En helhedsplan med mange spændende delopgaver
Ole Riger-Kusk fremhæver især kompleksiteten ved de mange forskellige delområder og deres indbyrdes påvirkning som særligt spændende ved denne store opgave. Men hver enkelt mindre del af helhedsplanen byder også på spændende faglige udfordringer, som skal løses i fremtiden.
De tre gamle rensningsanlæg skal fjernes, og vandet skal føres fra Viby og Åbyhøj ned gennem byen til det nye anlæg. I forbindelse med det nye rensningsanlæg skal der etableres et nyt bugtrør, hvor det rensede spildevand skal ledes ud til mindst mulig gene for miljø og brugere af bugten. Udvidelsen af lystbådehavnen skal også ske under hensyntagen til fx dyrelivet i bugten, og endeligt skal trafik og infrastruktur tænkes ind som en del af den store helhedsplan.
NIRAS og andre rådgivere udarbejder projektbeskrivelserne i tæt samarbejde med bygherrene, deres tilknyttede rådgivere samt plan- og miljømyndighederne. Derefter udarbejder NIRAS miljøkonsekvensrapporten. Efterfølgende vurderer myndighederne (Aarhus Kommune og Kystdirektoratet), rapporterne, og der gennemføres en politisk behandling. Afslutningsvis sendes projektet til offentlig høring blandt byens borgere, som får mulighed for at forholde sig til og kommentere rapporterne, der gerne skulle være lette at finde rundt i og ikke mindst være til at forstå.
Vil du vide mere?
