Projekt
Grundvandsmodel kortlægger det terrænnære grundvand i byområde i Aarhus
I samarbejde med Aarhus Vand og Aarhus Kommune har NIRAS udarbejdet en helt ny type grundvandsmodel, som kan simulere grundvandsspejlet i byområder og bruges til at forudsige effekten af fremtidige klimaændringer.
21. maj, 2025
- SDG: #11, #13, #17
- Sektor: Vand
- Lande: Danmark
- Klient: Aarhus Vand
- Tid: 2024-2026
I regi af partneringsamarbejdet Vandpartner – og i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Aarhus Vand og NIRAS – har vi arbejdet på at blive klogere på, hvordan vi bedst anvender data, når vi skal kortlægge det terrænnære grundvand.
Med udgangspunkt i data fra 6 års kontinuerlig monitering af den terrænnære grundvandsstand på 30 lokaliteter er vi således blevet klogere på sammenhængen mellem afløbssystemet og det terrænnære grundvand.
Undersøgelserne viser, hvordan netop højopløselig monitering i både tid og sted, i kombination med hydrologisk modellering, kan skabe værdi for de danske forsyningsselskaber. NIRAS har i projektet udført hydrologisk modellering, der simulerer det terrænnære grundvand i scenarier for fremtidige klimaændringer, som indebærer havniveaustigninger og øget nedbør.
”Vi har sat hydraulikere, grundvandsmodellører og planlæggere sammen og på den måde skabt en grundvandsmodel, der kan kortlægge, hvordan påvirkning mellem vandkilder bliver på det terrænnære grundvand for nutid og fremtid.”
Bo Kempel, fagchef i Aarhus Vand.
Hvad betyder lovforslaget om terrænært grundvand?
- Spildevandsselskaberne forpligtes til at håndtere terrænnært grundvand i de områder, som udpeges i spildevandsplanen, forudsat en positiv businesscase. Dette gælder for både separat- og fælleskloakerede områder.
- Det er kommunen fastlægger områder med risiko for oversvømmelse fra terrænnært grundvand baseret på kortlægninger via nationale- eller lokale data, og spildevandsselskaberne kan finansiere løsningerne via spildevandstakster, hvis skadesøkonomien er positiv.
- Det terrænnære grundvand skal renses på lige fod med tag- og overfladevand, inden det kan ledes til recipienten.
Bo Kempel, fagchef for modellering af hele vandets kredsløb hos Aarhus Vand, fortæller:
”Vi har sat hydraulikere, grundvandsmodellører og planlæggere sammen og på den måde skabt en grundvandsmodel, der kan kortlægge, hvordan påvirkning mellem vandkilder bliver på det terrænnære grundvand for nutid og fremtid.”
Og det er det tværfaglige samarbejde, som har gjort den store forskel, fordi det er muligt at inkludere alle vandkilder i modellen - herunder de stigende nedbørsmængder og det stigende havniveau.
”Vi har inkluderet både de ydre og de indre randbetingelser,” forklarer Jan Jeppesen, der er fagchef for digitale værktøjer til klimatilpasning i NIRAS.
”Udefra har vi særligt forholdt os til de forventede havniveaustigninger, og indadtil har vi inkluderet data på såvel nedbørsmængder som vandløb og eksisterende drænløsninger.”
En mere komplet model
Resultatet er en holistisk grundvandsmodel, som gør det muligt at identificere, hvor og i hvilket omfang det terrænnære grundvand kommer til at give udfordringer i fremtiden, og det er samtidig et nødvendigt input for at kunne lave en screening af skadesøkonomien, sådan som der f.eks. stilles krav om i den nye lovgivning.
I lovudkastet, som forventes at træde i kraft i sommeren 2025, står der, at forsyningsselskaberne, for at kunne takstfinansiere tiltag mod højtstående grundvand, skal kunne dokumentere en positiv skadesøkonomi, og det er de beregninger, den nyudviklede grundvandsmodel giver input til.
”Det er vigtigt, at vi får nogen værktøjer, som kan regne på konsekvenserne af højtstående grundvand i byområder. Det er det, den her nye modeltype skal bruges til.”
Jan Jeppesen, fagchef i NIRAS.
Vil du vide mere?
Se også:
Hvad betyder lovforslaget om terrænært grundvand?
- Forsyningspligt for spildevandsselskaber: Spildevandsselskaberne forpligtes til at håndtere terrænnært grundvand i de områder, som udpeges i spildevandsplanen, forudsat en positiv businesscase. Dette gælder for både separat- og fælleskloakerede områder.
- Udpegning af områder: Det er kommunen, der fastlægger områder med risiko for oversvømmelse fra terrænnært grundvand baseret på kortlægninger via nationale- eller lokale data.
- Finansiering: Spildevandsselskaberne kan finansiere løsningerne via spildevandstakster, men omkostningerne skal vurderes gennem samfundsøkonomiske analyser, og foranstaltninger kan kun finansieres i tilfælde af en positiv skadesøkonomi.
- Samfundsøkonomiske analyser: Analyserne skal dokumentere, at løsningen er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, og omfatter vurdering af omkostninger og gevinster ved at håndtere terrænnært grundvand, herunder miljø- og driftsmæssige effekter.
- Rensning af terrænnært grundvand: Det terrænnære grundvand skal renses på lige fod med tag- og overfladevand, inden det kan ledes til recipienten.