Nyhed
Stop for brug af pesticider omkring drikkevandsboringer: 3.000 boringer skal risikovurderes og beskyttes
Inden udgangen af 2022 skal det være slut med at bruge pesticider på op mod 9.500 hektar landbrugsareal nær drikkevandsboringer. Det er en kæmpe opgave, som kommuner og vandforsyninger står foran.
24. februar, 2020
BNBO i Danmark
- Der findes ca. 3000 BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) i Danmark.
- 9.500 ha markarealer ligger indenfor BNBO.
- Markarealerne inden for BNBO er ejet af ca. 6.200 lodsejere (gns. 65 pr. kommune).
- 83 pct. af lodsejerne ejer mindre end 2 ha inden for BNBO.
9.500 hektar landbrugsareal ligger inden for de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Inden udgangen af 2022 skal disse arealer samt øvrige arealer med erhvervsmæssig anvendelse af pesticider risikovurderes af kommunerne i kampen for at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet.
Sideløbende hermed skal kommuner og vandforsyninger indgå aftale med de op mod ca. 6.000 lodsejere, som ejer landbrugsjord i BNBO. Det bliver en enorm opgave for kommuner og vandforsyninger, fortæller ekspertisechef i NIRAS, Christian Thirup.
“Vi taler jo om store landområder, som skal risikovurderes. Dertil kommer et meget stort antal dyrkningsaftaler mod betaling af erstatning, som skal indgås med lodsejere, så det er et markant projekt,” siger Christian Thirup.
Aftalerne kan have mange karakterer. Det kan være fortsat markdrift uden brug af pesticider. Det kan også være etablering af vildtremisser og skov. En mulighed kan også være, at vandforsyningen køber arealet.
Vandforbrugerne betaler
Det er vandforsyningerne og dermed vandforbrugerne, der skal betale for beskyttelsen af drikkevandet. Lodsejerne skal have fuld kompensation for det tab, de får, som følge af, at de ikke længere må anvende pesticider nær vandboringerne, forklarer Christian Thirup.
Arealerne skal eksempelvis tilpasses de faktiske brugsgrænser, så afgrænsningen er hensigtsmæssig i forhold til driften på arealet. Desuden vil der være tilfælde, hvor vandforsyningerne frivilligt ønsker at beskytte yderligere arealer af hensyn til strategiske indvindingsplaner.
“Vandforsyningerne kan i nogle tilfælde af egen interesse betale for yderligere beskyttelse af grundvandet. Det er vandselskaberne ofte interesseret i som et led i deres fremtidssikring,” fortæller Christian Thirup.
Landsdækkende kort baseret på machine learning
Den 4. marts afholdes en workshop om BNBO på ATV Jord og Grundvands Vintermøde 2020 på Vingsted Centret ved Vejle. Her vil Christian Thirup fortælle mere om et landsdækkende kort over erstatningsniveau på enkeltmarker, som NIRAS har udviklet.
Fakta
- I forbindelsen med Pesticidstrategi 2017-2021 vedtog aftaleparterne en tillægsaftale, der pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO inden udgangen af 2022.
- Dette sker for at vurdere behovet for yderligere indsats for at kunne reducere risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse i BNBO.
- Så vidt muligt forsøger man at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, der kompenseres ifølge gældende regler. I 2022 tages der stilling til, om der skal være et generelt forbud mod pesticider i BNBO.
Kilde: MST
Kortet er baseret på machine learning og tilbyder overblik ved indgåelse af dyrkningsaftaler. Gennem årene har NIRAS i tidligere projekter været med til at indgå ca. 350 frivillige aftaler mellem vandforsyninger og lodsejere landet over. Denne viden indgår i ansættelse af erstatning på arealerne.
”Kortet vil være med til kvalificere de kommende aftaler mellem vandforsyninger og lodsejere. Det har vi store forventninger til,” siger Christian Thirup.
Vil du vide mere?
