Nyhed
Livtag med Høfde 42: Ny teknologi kan rense Danmarks mest berygtede giftgrund
Forurenet jord gemmer på værdifulde ressourcer som metaller og salte. Et nyt projekt med NIRAS som rådgiver vil forsøge at oprense jorden fra en af Danmarks mest forurenede grunde, Høfde 42. Potentialet er stort.
29. december, 2017
Har man nået en vis alder, vil navnet Høfde 42 sikkert have fæstet sig i erindringen sammen med historier om giftigt industriaffald, døde fisk og syge måger. For bag det anonyme navn gemmer sig én af Danmarks mest forurenede giftgrunde, som i 1950’erne og 1960’erne var losseplads for rester fra produktionen af pesticider.
Høfden på Harboøre Tange i Vestjylland ligger stadig øde hen skærmet af hegn og advarselsskilte på dansk og tysk og udgør en konstant trussel for miljøet. Men nu skal et nyt pilotprojekt teste en lovende teknologi, der forsøger at rense jorden, fortæller seniorprojektleder i NIRAS, Rasmus Aaen.
“Høfden gemmer på en både forfærdelig og spændende historie. Forfærdelig på grund af forureningen og spændende på grund af den miljøpolitiske historie og ikke mindst den store ingeniørmæssige udfordring, der ligger i at oprense grunden”, siger Rasmus Aaen.
NIRAS fungerer som rådgiver for Fortum Waste Solutions, der er en nordisk miljøvirksomhed med fokus på cirkulær økonomi. Fortum har udviklet den nye teknologi i Sverige, som nu skal tage livtag med Høfde 42. Blandt NIRAS’ opgaver for virksomheden har været at udarbejde en ansøgning om MUDP-støtte, der netop er blevet godkendt af Miljøstyrelsen. Projektet støttes med 3,8 mio. kroner ud af en samlet projektsum på godt 10 mio. kroner.
“Støtten er en blåstempling af projektet og det grundlæggende design,” lyder det fra Rasmus Aaen.
Teknologi, der virker
Høfde 42-projektet involverer design, konstruktion og test af et pilotskalaanlæg, der skal afprøve MOPS-teknologien under ultimative forhold. MOPS står for ‘multi-purpose on-site phase seperator’ og er en nyudviklet metode til at udvinde råstoffer fra forurenet jord og andet affald samtidig med, at man renser jorden med minimal risiko for miljøet.
“Teknologien har været testet i laboratorier. Nu skal vi demonstrere, at metoden også virker uden for laboratoriet,” lyder det fra seniorprojektlederen.
Mere om projektet
- Projektet ledes af Fortum Waste Solutions A/S i Nyborg.
- NIRAS er rådgiver og sidder med i koordineringsgruppen.
- Pilotprojektet løber fra 1. oktober 2017 til 1. december 2019.
- Den primære forureningskilde fra Høfde 42 vil være kviksølv. Der vurderes ikke at være værdifulde komponenter i jorden.
- Årsagerne til forureningen var Cheminovas udledning af spildevand samt deponering af fast affald i klitterne tæt på havet af både Cheminova og den danske stat.
- Deponering og udledningen skete med myndighedernes tilladelse.
- Den samlede forureningsmasse vurderes til ca. 110 tons.
- I 2006 blev den forurenede grund indkapslet med spunsvægge for at stoppe yderligere udsivning af kemikalier.
Kilder: NIRAS, Fortum Waste Solutions og Region Midt
“Teknologien har været testet i laboratorier. Nu skal vi demonstrere, at metoden også virker uden for laboratoriet,” lyder det fra seniorprojektlederen.
MOPS fungerer ved, at man fører forurenet materiale ind i en reaktor. Her bliver materialet under højt tryk skrubbet med væske, der kan tilføres diverse tilsætningsstoffer. Processen neddeler trinvis materialet i de forskellige fraktioner, som det består af. Slutresultatet er opdelte stoffer og materialer, som kan separeres i en efterbehandling. I princippet kunne jorden fra Høfde 42 lægges tilbage efter oprensning, lyder det fra Rasmus Aaen:
“Det vil være en lokal beslutning, hvordan høfden skal reetableres. Rent teknisk vil materialet været rent, hvis man vælger at genplacere det,” fortæller Rasmus Aaen, der sidder i projektets koordineringsgruppe.
Pilotanlægget optager et gulvareal svarende til cirka 200 kvadratmeter, mens reaktoren er ca. seks meter høj. Stort, men ikke voldsomt af et teknisk anlæg at være, pointerer han. På sigt er det målet at udvikle et mindre og mobilt anlæg, der vil fylde to-tre containere og derfor kan flyttes fra sted til sted.
Det er desuden planen, at pilotanlægget skal opstilles i en industribygning på FMC’s grundareal. Anlægget placeres med andre ord i umiddelbar nærhed til Høfde 42, så det forurenede materiale får en meget kort transport til oprensningen.
Store besparelser
Selv om pilotanlægget nu bliver testet på Høfde 42, er det langt fra kun i forbindelse med forurenet jord, at man kan anvende MOPS-teknologien, og potentialet rækker langt ud over den vestjyske tange. Ud over at fjerne forurening kan man trække værdifulde komponenter som metaller og salte ud af materiale som aske og slam, fortæller Rasmus Aaen.
“Eksempelvis vil du potentielt kunne trække fosfor ud af slam fra spildevandsanlæg. Fosfor er en knap ressource, som vi jo nok begynder at mangle om bare få år,” siger Rasmus Aaen.
Lykkes parterne med at demonstrere og udvikle teknologien, er der desuden store besparelser at hente for især affaldsforbrændingsanlæg. I Skandinavien alene findes der 25 anlæg, som årligt producerer ca. 200.000 tons flyveaske, og især i Danmark udgør aske et problem, fordi forbrænding af affald indgår i varmeforsyningen.
Asken indeholder eksempelvis store mængder klorid, der gør håndteringen vanskelig. Ofte sendes asken derfor til deponering i sikrede, underjordiske depoter i Norge eller Sverige, hvilket let koster behandlingsanlæggene 600-1.000 kr. per ton.
“Tanken er, at man kan reducere denne omkostning og samtidig oprense asken til et niveau som aske fra kulfyrede anlæg. Så kan du bruge asken til eksempelvis vejanlæg. Igen handler det om at tage et stof, der før skulle direkte til deponi og øge anvendelsesgraden af restproduktet. Det er det, man kalder cirkulær økonomi,” lyder det fra Rasmus Aaen.
Fra forsøgsteknologi til fyrtårnsanlæg?
Pilotprojektet løber frem til december 2019. Forventningerne er store, men der er naturligvis ingen garantier for at forsøgsteknologien virker som tilsigtet, understreger Aaen. Lykkes det vil næste skridt formentlig være at bygge et egentligt fyrtårnsanlæg i stor skala. Det ligger nogle år ude i fremtiden:
“Der er ingen tvivl om, at man vil kunne oprense forskellige komponenter. Spørgsmålet er, hvilke renhedsgrader man kan opnå. Det vil betyde meget for teknologiens videre succes. Fortum har store forventninger, det samme har vi.”
Vil du vide mere?
