Laserscanner på hjul skal måle fritrum langs danske skinner

Ny opmålingsmetode med laserscanner kan give Banedanmark svaret hurtigere, billigere og bedre end tidligere manuelle metoder.

21. maj 2015

Hvor tæt står signaler, skilte, broer og tunnelvægge på de danske togskinner?

Det er nødvendig viden for, at Banedanmark kan simulere, om en given transport af fx en vindmøllevinge kan køres fra A til B uden at ramme noget på sin vej, inden man giver tilladelse til kørslen.

Traditionelt har svaret ligget i hænderne på en landmåler, der opmåler det såkaldte fritrumsprofil på jernbanenettet.

Banedanmark undersøger i et udviklingsprojekt med NIRAS som rådgiver mulighederne for, hvordan rullende laserscannere kan bruges til opmåling. Laserscanneren måler med flere tusinde målepunkter pr. kvadratmeter og kan levere et præcist 3D-billede af, hvor meget plads der er rundt om skinnerne.

Lande som Frankrig og Tyskland bruger allerede metoden, hvor en eller flere laserscannere sammen med kameraer monteres på en togvogn.

Metoden har mange fordele

”Business casen viser, at vi kan spare manuelle arbejdsgange i sporet. Derudover er der flere fordele rent arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssigt, da laserscanning giver en 3D-model af infrastrukturen, som vi kan benytte til mange andre ting end fritrumsprofilet,” siger projektleder Peter Juel Jensen fra Banedanmark, Teknisk Drift Spor.

Afledte gevinster

Laserscannerne kan registrere op mod en halv million punkter i sekundet. Resultatet er en punktsky i 3D, hvor hvert enkelt punkt er registreret med en nøjagtighed på fem millimeter.

Produktudvikler Jacob Møller Sørensen fra NIRAS’ Informatikafdeling uddyber, at Banedanmark også undersøger, om 3D-opmålingen kan bruges til mere end blot at opdatere et fritrumsprofil.

”Det er oplagt at kigge på, om man kan måle på, hvor hurtigt vegetationen vokser mod sporet, men målingen kan måske også fortælle, om skærverne i sporet ligger rigtigt, afvandingsforholdene ved banen og om en række andre ting er som ønsket,” siger Jacob Møller Sørensen.

”I det hele taget er vi kun lige begyndt at kradse i overfladen af de potentialer, der kan være i at have 3D-modeller af jernbanen. Med dette laserscanningsprojekt får vi måske et bud på, hvordan sådanne modeller kan holdes opdaterede med banens faktiske opbygning – og altså ikke bare, som det var projekteret,” tilføjer Peter Juel Jensen.

Af samme årsag har NIRAS ved projektleder Per Colding netop deltaget i et møde med flere afdelinger i Banedanmark for sammen at tænke højt om mulighederne.