Hans Peter Jensen (HPJ). Standing outside in residential area
Projektleder Hans Peter Jensen har stået i spidsen for klimatilpasningen af det 14 hektar store område Gedvad i Bagsværd.
Klimatilpasning

Klog klimatilpasning i boligområdet Gedvad

I et helt almindeligt boligkvarter i Bagsværd ligger et avanceret og skræddersyet klimasikringssystem gemt under jorden. Under vejbede, parkeringspladser og en lille boldbane er der installeret en stribe nedsivningsanlæg, som sørger for, at regnvand ikke skaber problemer for områdets kloak.

26. nov 2019

Det kræver et trænet øje at se, at der er installeret state of the art klimasikring i det fredelige beboelseskvarter Gedvad i Bagsværd. Man kan ane, at vejene i boligkvarteret måske ikke er helt almindelige, når man kigger på de strategiske placeringer af staudebedene, de brostensbelagte parkeringspladser, vejbede uden kantsten, og vekslen mellem de slyngede og lige veje. De har alle til formål at hjælpe vandet med at nedsive til grundvandet.

Men det er under jorden, at de mest effektive greb i vandhåndteringen findes. Her er der installeret et stort antal nedvisningsanlæg, kaldet faskiner, der er sindrigt forbundet og sørger for, at regnvandet forsinkes og for det meste siver ned til grundvandet i stedet for at løbe i kloakken. Det skåner kloakken og reducerer risikoen for oversvømmelse med spildevand.

”Kunden lancerede projektet som Danmarks klogeste klimasikringsprojekt, hvilket er store ord, men jeg synes, vi kan være stolte af slutresultatet,” siger Hans Peter Jensen fra NIRAS, som er projektleder for klimasikringen i det 14 hektar store boligområde. Han har været dybt involveret i alle de løsninger, der er valgt til området: ”Vi har hele tiden forholdt os pragmatisk og skræddersyet løsningerne til området, så klimasikringen fungerer optimalt,” fortæller han.

Ned ad bakken

En vigtig del af at skabe et klogt klimasikringssystem er at tilpasse det til de fysiske omgivelser. Gedvad består nemlig både af højt- og lavtliggende terræn. Nogle steder lader undergrunden let regnvand nedsive, mens andre steder har dårlige betingelser for nedsivning. For at finde frem til de rigtige placeringer og størrelser på faskinerne, udførte NIRAS detaljerede hydrauliske modelleringer og forundersøgelser, der skulle vise, hvor egnet jorden var til nedsivning.

”Vi skulle have fuldstændig styr på terrænet for at kunne styre vandstrømmene. Vandet har det med at løbe ned ad bakke, og derfor er det nødvendigt, at de lavtliggende arealer kan håndtere store mængder vand,” uddyber Hans Peter Jensen.

I den laveste del af området, hvor der i et grønt område ligger en boldbane og et bassin med vadesten, er der derfor installeret en kæmpe-faskine på 800 kubikmeter under jorden. Herudover har bassinet med vadestenene en volumen på 1.000 kubikmeter, hvor regnvand kan opstuve i tilfælde af kraftig regn. De i alt 1.800 kubikmeter skal under skybrud håndtere både det vand, der lander på det grønne område, og det som strømmer til fra resten af området. Vandet kan stå i bassinet, indtil jorden har optaget det i sit eget tempo.

Klog klimasikring

En anden komponent i den kloge klimasikring består af et særligt hensyn til miljøet.

”Det meste regnvand, som ender i faskinerne, er vejvand. Vejvandet er ikke rent. Det kan forurene jorden og grundvandet, og det vil vi selvfølgelig ikke have,” forklarer Hans Peter Jensen.
Derfor renses vejvandet gennem filtermulden i vejbedene, inden det nedsiver. Desuden er der et netværk af faskiner forbundet til brønde med vandbremser og overfaldskanter, som kan indstilles, så mere eller mindre vand enten nedsiver eller løber over i kloakken. Udvalgte steder er der placeret moniteringsbrønde, hvorfra der udtages vandprøver for at kontrollere, om vandkvaliteten i grundvandet ændrer sig. Der udtages også jordprøver fra vejbedene for at holde øje med, hvornår filtermuld har opsamlet så meget forurening, at det skal udskiftes.

”Hvis vandet mod forventning er forurenet, kan vi sluse mere over i kloaksystemet, så det ikke ender i grundvandet. I stedet for bliver det renset på renseanlæg.”

Dermed har parterne fået den optimale løsning implementeret i det 14 hektar store område, hvor beboere nu kan se frem til tørre fødder på grund af den kloge klimasikring.

Se også videoen om den kloge klimatilpasning her: