Nyhed

FN’s 17 verdensmål kan give store sundhedsgevinster

3 X M Sdg Hospitalsseminar 2

Med budgetter på over 100 mia. kr. og over 100.000 ansatte er sundhedsvæsenet en vigtig aktør, der kan gøre en stor forskel for at nå verdensmålene.

18. september, 2018

Frem mod 2020 investerer Danmark mere end 50 mia. kroner i hospitalssektoren til at renovere og bygge nyt. Det er et historisk højt beløb i dansk sammenhæng, og det næste spørgsmål er: Kan det betale sig, og kan de store investeringer tjene sig hjem igen i form af bedre arbejdsmiljø, effektive og sammenhængende patientforløb, højere patientkvalitet, kortere indlæggelser og færre fejloperationer, energi, drift og logistik.

Som Danmarks største sygehusrådgiver står der ifølge NIRAS’ markedschef for hospitaler Michael Møller FN’s 17 verdensmål flere steder, hvis man gennemgår sygehusenes og regionernes budgetter og planer for de kommende år.

Stort potentiale

Verdensmålene skal ifølge Michael Møller tages alvorligt: ”Med budgetter på over 100 mia. kr. og over 100.000 ansatte udgør sundhedsvæsenet en væsentlig aktør, der kan gøre en stor forskel,” siger han.

Der vil være enorme samfundsgevinster at hente, hvis hospitalerne f.eks. i deres indkøbspolitik og affaldshåndtering i højere grand bliver bedre til at tænke bæredygtig. Og så handler det om at prioritere.

”Jeg kan godt forstå, at en travl sygehusdirektør, en klinisk leder eller de tekniske chefer ikke tænker verdensmål som det første, men det skal der gøres op med,” siger markedschefen fra NIRAS.

Derfor inviterede NIRAS interessenter i sundhedssektoren til et to dages seminar om, hvordan hospitaler kan bidrage med løsninger, der kan bringe os tættere på at nå verdensmålene.

Brug for hjælp til at omsætte verdensmålene til konkrete, målbare handlinger

Der var faglig bredde i oplæggene. Nogle oplægsholdere havde fokus på, hvordan de arbejder med verdensmålene nu og andre i fremtiden.

Deltagerne talte blandt andet de fem regioner, sygehuse, arkitekter, ingeniører og leverandører, hvilket gav mange bud på, hvordan sundhedssektoren kan arbejde med verdensmålene. Dog var flere af oplægsholdere og deltagere ikke bange for at indrømme, at verdensmålene kan være svære at arbejde med, og at mange stadig er på logo-stadiet.

Det betyder, at sundhedssektoren arbejder med verdensmålene på et overordnet plan, og at de har brug for hjælp til at omsætte visionen til konkrete, målbare handlinger.

Oplægsholdere på seminaret

  • Adm. direktør Carsten Toft Boesen, NIRAS
  • Chefkonsulent Susanne Balslev Nielsen, Region Hovedstaden, Center for Ejendomme og OsloMet
  • Arkitekt Naja Lynge Rasmussen, Rigshospitalet Designansvarlig for BørneRiget,
  • Kreativ leder Christian Schousboe Platz, Arkitema
  • Seniorkonsulent Signe Bank Korsnes, Arkitema
  • Civilingeniør og ph.d. Lone Hedegaard Mortensen, NIRAS
  • Chefkonsulent Lotte Finsen, NIRAS
  • Regionsdirektør Jane Kraglund, Region Syddanmark
  • Servicechef Mette Toftdahl, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland
  • Overlæge Jesper Poulsen, Herlev-Gentofte Hospital Direktør 
  • Chefredaktør Lisbeth Knudsen, Mandag Morgen
  • Markedsdirektør Michael Jensen, NIRAS
  • Sustainability strategist Vibeke Grupe Larsen, NCC Building Nordic Teknisk chef
  • Svend Østerskov Christiansen, Regionshospitalet Randers

Fremtidens bæredygtige løsninger

Tværfagligheden på seminaret gav deltagerne mulighed for at få et indblik i, hvordan man arbejder med bæredygtige løsninger og økonomiske gevinster inden for et bredt spektrum af fagligheder.

En oplægsholder mente, at de store gevinster ligger i at bekæmpe utilsigtede hændelser på hospitalerne. En anden slog på, at der er et kæmpe potentiale i at tage fat på, hvordan sygehusene kan reducere deres carbon footprint ved se på hele værdikæden, når man lægger budgetter.

I et tredje perspektiv blev der argumenteret for, at vi i fremtiden helt bør indtænke sygehusvæsenet på en ny måde, fordi borgerne får helt nye muligheder inden for data. Det blev nævnt at store tech-giganter som Apple, Google og Facebook kommer til at spille en endnu større central rolle i for forhold til borgernes og patienternes sundhed og sygdom.

Målbare verdensmål

For at verdensmålene kan gøres målbare og følges op af konkrete handlinger var en klar konklusion på seminaret, at der er brug for gode screeningsværktøjer. NIRAS er netop nu i gang med at gennemføre pilotprojekter med et værktøj, som man kan bruge på projekter og drift til at dokumentere, hvordan det lever op til verdensmålene, og skabe bedre løsninger.

Video

Hør, hvilke pointer chefkonsulent Ole Gerner Jacobsen for Grøn Omstilling Hospitaler hos Region Hovedstaden tog med hjem fra seminaret.

Vil du vide mere?

Michael Møller

Michael Møller

Udviklingschef

Allerød, Denmark

+45 2960 0618

Michael Jensen

Michael Jensen

Markedsdirektør

Allerød, Denmark

+45 2179 2034

Læs også