Klimaregnskaber og Carbon Footprint

Danmark arbejder frem imod et politisk vedtaget klimamål om, at vores udledning af drivhusgasser skal være reduceret med 70 pct. i 2030 (med udgangspunkt i CO2-udledningen fra 1990). Denne målsætning har afsæt i Parisaftalen, som er rygraden i den grønne omstilling, og succes er en forudsætning for, at livet på jorden kan opretholdes, som vi kender det.

Der er i den grad en brændende platform, og indsatserne kan dårligt være højere. Det er i høj grad virksomheder, kommuner og regioner, der skal være med til at levere på den grønne omstilling og bidrage til klimamålet. Offentlige indkøbere og store virksomheder stiller derfor i stadigt større omfang krav til deres leverandørers bæredygtighed og gennemsigtighed. Udviklingen går i retning af, at stadig flere virksomheder får udarbejdet et klimaregnskab – og med god grund. Et klimaregnskab er nemlig på vej til at blive en forudsætning – en parameter, som giver ’license to operate’.

Sådan laver vi klimaregnskaber

Et klimaregnskab er en opgørelse af en virksomheds udledning af drivhusgasser over en afgrænset tidsperiode. NIRAS har bistået flere end 100 virksomheder i deres arbejde med klimaregnskaber og CO2- beregninger. Vi leverer ekspertrådgivning om hele processen – og vores erfaring er, at mange virksomheder og offentlige aktører finder det kompliceret at komme i gang med klimaregnskabet. Derfor gør vi meget ud af at hjælpe vores kunder i gang med en god proces, og her er nogle af vores vigtigste råd til at komme i mål med et retvisende klimaregnskab:

Træf de rigtige beslutninger fra begyndelsen
Et grundigt dataarbejde er afgørende for et godt resultat
Brug klimaregnskabet på den rigtige måde
Vær påpasselig med, hvad klimaregnskabet giver mulighed for at kommunikere (undgå greenwashing!)

Udover, at vi arbejder med klimaregnskaber for den enkelte virksomhed eller offentlige aktør, så arbejder NIRAS også for at løfte de generelle metoder og værktøjer på området. Vi har udviklet adskillige beregnere og værktøjer – blandt andet for Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Vores eksperter arbejder med de allerstørste klimaregnskaber, der bliver lavet i Danmark. Nemlig de nationale og regionale opgørelser over CO2-udledning. Og senest har vi bidraget i udregningen af Danmarks nationale forbrugsbaserede klimaaftryk.

Hvad er et Carbon Footprint?

Nogle gange forveksles et Carbon Footprint med et klimaregnskab. Men det er ikke det samme! Et Carbon Footprint er drivhusgasudledningen, der er forbundet med et specifikt produkt. Det er en kompleks udregning, hvor man skal indregne alle emissioner fra produktets fulde livscyklus lige fra fremstilling til bortskaffelse (LCA – Life Cycle Assessment), og et Carbon Footprint for et givent produkt skal verificeres af en uafhængig tredjepart.

I NIRAS har vi solid erfaring med at udarbejde både Carbon Footprints men også Miljøfodaftryk (Environmental Footprint), hvor udregningerne også inkluderer andre miljø-indikatorer udover drivhusgas emissioner. På den måde hjælper vi med at gøre miljø- og ressourceeffektivitet målbart, og vi er især gode til at få metoder og beregninger – som i nogen grad er standardiserede – til at passe på virksomheders unikke situation og produkter.

Dit beslutningsgrundlag for handling

Med dit klimaregnskab, Carbon Footprint eller Miljøfodaftryk (Environmental Footprint) i hånden har du grundlaget for at kunne begynde at arbejde målrettet med bæredygtighed – fx ved at lave initiativer om CO2-reduktion, vandforbrug, energiforbrug, lokal luftforurening, indkøb, salg eller andre KPI’er.

Sådan hjælper vi kommuner, regioner, virksomheder eller hele brancher på vej med bedre overblik over potentialer for værdiskabende miljø- og klimatiltag, nye strategier og innovative, cirkulære forretningsmodeller.