Nyhed
”Du kan spare mange penge på varmeregningen med varmepumper. Økonomi og teknologi er til stede. Det er bare at se mulighederne og komme i gang,” siger ekspertisechef i NIRAS Peter Viking.
10. september, 2015
Driftsingeniør Nicolai Hanssing fra industrivirksomheden Topsil a/s i Frederikssund er en tilfreds mand.
I 2011 byggede virksomheden en ny fabrik, og ledelsen prioriterede en grøn profil med vand- og energibesparelse. De installerede derfor bl.a. varmepumper for at udnytte overskudsvarmen fra deres produktion med at smelte silicium.
Med varmepumperne producerede Topsil varme til fabrikken til under halv pris af fx olie- eller gasfyring. Samtidig køler varmepumperne procesvandet, så der også spares energi til kølesystemet. En god robust green tech-løsning.
Du kan genindvinde varme fra:
- Luft
- Havvand
- Undergrund
- Procesvarme mv.
”Vi er selvforsynende med varme. Og da varmepumper er klassificeret som vedvarende energi, gavner det vores grønne regnskab gevaldigt,” siger Nicolai Hanssing.
Serverrum er deres vægt værd i guld
Potentialet med at installere varmepumper med varmeindtag fra forskellige kilder er enormt.
Ekspertisechef i NIRAS Peter Viking synes, at det er ærgerligt, at man taber så store energimængder, og at flere store virksomheder ikke bruger overskudsvarme og peger som eksempel på banker, kommuner og offentlige institutioner med store serverrum.
”Et større serverrum afgiver typisk 2000-4000 kW varme. Et parcelhus bruger i vintermånederne fire-syv kW. Dvs. at man bortleder en varmemængde, der med en varmepumpe kunne opvarme op til 1000 parcelhuse. Servercentralen er tilmed en konstant energikilde, der kører 24-7,” siger han.
Lovgivningen er en lappeløsning
Peter Viking kan godt forstå, at mange virksomheder tøver med at kaste sig over den grønne og økonomiske varmepumpegevinst, for vejen derhen er belagt med sten.
”Der er tale om store investeringsomkostninger, tekniske udfordringer og en kompleks lovgivning om energiafgifter,” siger han.
Investeringen i varmepumper er ofte tjent hjem på bare fire til seks år. De tekniske udfordringer ligger i, at der sjældent er tale om standardløsninger, idet temperaturen varierer alt efter, hvor overskudsvarmen kommer fra, og hvad varmen skal bruges til.
Energiafgifterne er et kapitel for sig. Lovgivningen er en lappeløsning af mange års ændringer.
”Formålet her er ikke at få så meget vedvarende energi som muligt, men maksimal afgift,” siger Peter Viking.
Uanset hvor varmekilden eller overskudsvarmen kommer fra, er der nemlig varme- og elafgift på varmen fra varmepumper – hvorimod rene opvarmningsanlæg baseret på biobrændsel er fritaget for CO2-og energiafgift.
”Forenkl afgiftssystemet, og ligestil varmepumper og biobrændsler. Det vil øge lysten til at investere hos virksomheder, varmeforsyningsselskaber og bygningsejere, samt sætte fart på omstillingen til vedvarende energi,” siger Peter Viking.
Gode cases fra hele landet
På trods af afgiften kan man heldigvis stadig få god økonomi i en industriel varmepumpe, og der er mange gode erfaringer at trække på. Energistyrelsen har udgivet et inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet med cases fra hele landet, hvor der er opnået besparelser, og hvor teknikken virker.
LÆS MERE Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet
Varmepumpen er en vigtig brik i overgangen fra fossil varmeforsyning til vedvarende energivarmeforsyning, fordi den kobler fjernvarme- og elsystem sammen med forbrugerne – også kaldet cirkulær økonomi.
”Hvorfor smide varmen væk, når man kan genvinde og skaffe varme på anden måde end ved at trække på fossile brændsler. Glem de langsigtede energistrategier som EU 2020 klimamål og Energistrategi 2050-planen. Vi har teknologien nu,” siger Peter Viking.
