Disse beslutninger udføres typisk før de politiske beslutninger og som opfølgning på dem. De rette input i disse strategi- og planlægningsfaser kan altså have en markant indflydelse på vejsektoren. Og da der de senere år har været et øget fokus på miljø og bæredygtighed, er der en politisk forventning om, at vi indretter vores infrastruktur på en måde, der er bæredygtig og i samspil med SDGerne.
Strategisk udvikling af vejsektoren
Transport over én kam står for ca. en tredjedel af den samlede CO2-udledning i Danmark. På den baggrund er der gennem de seneste 10-20 år oparbejdet en øget bevidsthed om de klimamæssige påvirkninger, som vejinfrastrukturen resulterer i.
Udbygningen af infrastrukturen i kan høj grad påvirke, hvor befolkningen vælger at bo, og hvor virksomhederne lokaliserer arbejdspladserne. Dette har både en direkte konsekvens for vores transportbehov og ikke mindst, hvordan vi transporterer os.
Byudviklingsplanen for Ørestaden og Nye ved Elev i Aarhus er eksempler på en strategisk samtænkning af dette samspil. Her har man med dygtig integration af trafik- og byplanlægning sammentænkt trafikløsninger med henblik på at tilgodese det brede bæredygtighedsperspektiv og muliggøre en mere bæredygtig mobilitet.
Ny teknologi skal bruges med omtanke
Nye teknologier vil i stigende grad også sætte sit præg på vejsektoren. Nye teknologier, digitalisering og forretningsmodeller kan således påvirke både kapaciteten af vejinfrastrukturen og måden, vi transporterer os på. Trafikantinformation vil give bedre datagrundlag og dermed mulighed for at tilpasse vejinfrastrukturen efter det aktuelle trafikale behov.
Dertil kan selvkørende biler potentielt medføre tættere kørsel, som betyder at infrastrukturen udnyttes bedre. Men selvkørende biler risikerer også at øge biltrafikken yderligere. Derfor er nye teknologi ikke ensbetydende med løste problemer.
Især i vores byer er der behov for at skabe en mobilitet, der i højere grad fremmer folkesundhed, mindsker trængslen og reducere klimaaftrykket.
De teknologiske landvindinger fordrer, at vi er bevidste om, hvordan teknologien bedst understøtter de samfundsmæssige mål. Vejsektoren skal ændre sig fra at være en forvalter af infrastruktur til værende en ‘mobilitetssektor’ med stigende fokus på behovet hos brugerne, men i balance med den nye klimadagsorden.
Teknologien kan isoleret set ikke redde os. Den skal tænkes ind i og understøtte større strategier omkring befolknings- og trafiktæthed, klima og miljø, sundhed og livskvalitet
Imidlertid er faktum dog, at infrastrukturen i Danmark omfatter en enorm værdi, som ikke lige ombygges fra den ene dag til den anden.
Verdensmål udfordrer vejsektoren
For vejsektoren er Verdensmålene en oplagt mulighed for at gribe mulighederne for indflydelse – og bidrage til resultater for at opnå klimamålene.
Vejsektorens indflydelse på det omkringliggende samfund, vaner og muligheder, er kæmpestor, og dette både forpligter og udfordrer. I relation til verdensmålene står vejsektoren på et fundament, som både skaber muligheder og udfordringer for dens aktører.
FN’s 17 verdensmål kan grupperes efter de tre søjler af bæredygtighed, og sammenhængen mellem disse:
Set fra vejsektorens perspektiv er det naturligvis ikke alle mål, der har direkte relevans. Prioritering af ét mål kan medføre en negativ påvirkning af et andet mål.
I arbejdet med verdensmålene er det derfor essentielt, at man – udover at besidde en dyb faglig indsigt – også har øje for mulige konsekvenser på andre parametre.
I NIRAS har vi arbejdet intenst med at forstå mål og delmål og identificere deres sammenhæng og relevans for vores vej- og trafikfaglighed. Det har skærpet vores fokus på, at effekten i mange tilfælde styrkes ved at indtænke andre fagligheder i vores løsninger, f.eks. byplan, miljø, arkitektur, landskab, antropologi mv.
Vejsektoren skal bidrage til at opfylde Verdensmålene
Verdensmålene bringes aktivt i spil i mange sammenhænge, hvis man anskuer den i et livscyklus perspektiv – lige fra politiske beslutninger, planlægning og projektering, til anlæg og drift.
I de indledende faser af vejprojekter skal der tilvejebringes et beslutningsgrundlag til politisk behandling og finansiering. Allerede i denne fase skal vejsektorens aktører skabe grobund for projekter med markante og positive påvirkninger af verdensmålene.
Flere af FN’s verdensmål kan relateres til vejsektorens arbejde, men helt centralt i vejsektorens planlægningsfaser er særligt målene 3, 9 og 11.
SDG mål 3 - Sundhed og trivsel
Vejsektoren har en direkte forbindelse til SDG mål 3 Sundhed og Trivsel. Cyklisme og aktiv transport er par excellence synonymet på bæredygtig mobilitet. Flere danskere på cykel kan – udover at løfte folkesundheden – også mindske trængslen i forhold til bilisme og gavne miljøet. De samfundsmæssige gevinster ved cyklisme frem for bilisme er betydelige.
Mellem 3-6 kr. pr km cyklen erstatter bilen, afhængig af hvordan effekten opgøres. Endvidere viser en ny undersøgelse fra Vejdirektoratet, at elcykler i betydelig grad kan medvirke til at ændre på folks transportvaner fra bil til cykel uden at mindske deres mobilitet.
I planlægningsfaserne er det derfor vigtigt at indtænke mulighederne for aktiv transport, og på den måde planlægge for en mere robust infrastruktur og byudvikling.
SDG mål 9 - Industriel innovation og infrastruktur
Mål 9 vedrørende udvikling af bæredygtig og robust infrastruktur som generator for fortsat vækst i samfundet. I relation til vejsektoren kan et initiativ være sammentænkning af anlægs- og driftspuljer, således at der kan formuleres økonomisk bæredygtige vedligeholdelsesstrategier for vejinfrastrukturen.
Dette vil sandsynligvis medføre øgede anlægsomkostninger at vælge materialer med længere levetid, men til gengæld kan der spares på den løbende drift og vedligehold; herunder også færre trafikantgener i forbindelse med genopretningsprojekter.
SDG mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund
Bæredygtige byer er SDG mål 11. Her handler målet i relation til vejsektoren om at tilvejebringe transportsystemer, som er tilgængelige for alle og skaber trafiksikre og bæredygtige forbindelser i og mellem byerne. Danmark er et af de mindst urbaniserede lande i Europa, hvor ca. ¼ af den voksne del af befolkningen bor i ‘storby-områder’.
Til gengæld er Danmark et af de europæiske lande, hvor flytning fra land til by i øjeblikket foregår hurtigst. Alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte, med deraf følgende stigende pres på infrastruktur og transportmuligheder i og mellem byer.
Dette øger kravene til vejsektoren, idet sektoren har et ansvar for at sørge for, at kapacitetsudvidelsen af eksisterende infrastruktur – eller anlæg af ny infrastruktur – sker under hensyntagen til tilgængelighed og bæredygtige transportformer, jf. mål 3 ovenfor.
Verdensmålene kan påvirke vejsektorens anlægs- og driftsfaser
I anlægs- og driftsfaserne af vejprojekter – det være sig både nyanlæg og genopretning af eksisterende anlæg – kan vejsektoren bringe verdensmålene aktivt i spil.
Vejsektoren har en direkte forbindelse til delmål 3.6 vedr. trafiksikkerhed. Som et konkret og meget aktuelt initiativ til forbedring af trafiksikkerheden i den danske vejsektor kan nævnes muligheden for praktisk anvendelse af skadestuedata som grundlag for en forbedret trafiksikkerhedsplanlægning og -indsats i byerne.
Inddragelse af disse data vil give et langt mere nuanceret billede af, hvor og hvorfor ulykker sker. Dermed kan disse data skabe grundlaget for en mere effektiv indsats til forbedring af trafiksikkerheden. Initiativet har stået på Færdselssikkerhedskommissionens ønskeliste i mange år, teknologien er klar, men finansiering og organiseringen af det halter stadig.
Bæredygtigt forbrug
I relation til vejsektoren spiller SDG mål 12 om bæredygtigt forbrug og bæredygtig brug af naturressourcer direkte ind i krav til øget anvendelse af genbrugsmaterialer, og valg af (ofte dyrere) materialer med lang levetid fremfor (ofte) billigere materialer med kortere levetid.
Heri ligger også en forbindelse til ovennævnte vedligeholdelsesstrategi, hvor bæredygtig håndtering af ressourcerne også indbefatter tilstrækkelig og tidsoptimal genopretning.
I Norge arbejder Nye Veier (som sammen med Statens Vegvesen er bygherre for de større vejprojekter i Norge) aktivt for, at deres projekter bidrager til at reducere CO2-påvirkningen. Dette gøres ved at inkludere CO2-reducerende krav i deres tildelingskriterier ifm. udbud.
Lignende tiltag arbejdes der pt. på i Danmark i regi af Vejdirektorat. Vejdirektoratet har igangsat en indledende markedsdialog med henblik på at formulere tildelingskriterier, som ikke giver for uhensigtsmæssige økonomiske benspænd for branchen.
Ny form for kapital i vejsektoren
Med verdensmålene er der indført en ny form for kapital i vejsektoren. Der sker i disse år et markant skifte i den politiske dagsorden både nationalt og internationalt henimod en klimadagsorden, der giver vejsektoren fantastiske muligheder for at vise vejen.
Det er dog samtidig næppe tvivl om, at det samtidig stiller vejsektoren overfor et behov for nye kompetencer, hvor nytænkning og kompleksitetsduelighed bliver en del af hverdagen.
Der er således både behov for en dyb faglighed f.eks. i forhold til vurdering af nye teknologiske muligheder for at sikre bæredygtig mobilitet og evner i forhold til hele tiden at reflektere over, hvorvidt vores arbejde bidrager positivt til ‘nye virkelighed’ uden at have afledte – potentielt negative – konsekvenser på andre mål.
