Indsigt

En online ledningsnetmodel kan være guld værd for forsyningsselskaber

HOFOR Aquis Kristiane
Jesper Holm Jørgensen

Jesper Holm Jørgensen

Projektleder

Relativt få forsyningsselskaber i Danmark har prioriteret at investere i en online ledningsnetmodel, som viser, hvad der sker i distributionsnetværket til drikkevand i realtid. Men sådan en model kan være et afgørende vigtigt redskab at have ved hånden – både i den daglige drift og især i tilfælde af en forureningssag.

20. juli, 2022

Hvad mon der foregår nede i de kilometervis af vandledninger, som distribuerer drikkevand fra vandværk til forbruger? Oftere end man måske skulle tro, sker det, at der i danske forsyningsselskaber opstår tvivl om vandets flowretning, sammensætningen af forskellige vandkilder eller ventiler, som antages at være åbne, hvor det viser sig, at de faktisk er lukkede.

Her kan det være nyttigt at have et værktøj, som man stoler på, og som kan vise de ting, man ikke kan se med det blotte øje – hverken fra kontrolrummet, i målerbrønden eller på vandværket. En online ledningsnetmodel kan være et ideelt værktøj, som på baggrund af data fra hele distributionsnetværket viser de faktiske forhold og afslører ting, der afviger fra normalen.

Rent teknologisk har det været muligt i mange år at opsætte online ledningsnetmodeller, som kan tilbyde et overblik i realtid over, hvad der sker i vandledningerne under byens gader. Men kun relativt få forsyningsselskaber har i Danmark prioriteret at investere i dette. Måske fordi det kan synes som en unødig omstændelig proces – eller måske endda en unødvendighed, så længe den daglige drift kører fint. Men pludselig en dag kan denne investering vise sig at være alle pengene værd.

"Et skrækscenarie for ethvert forsyningsselskab må være at stå i en forureningssag, hvor man er i tvivl om de faktiske forhold i ledningsnettet. "

Jesper Holm Jørgensen, projektleder i NIRAS

Lad os tage et eksempel

Et godt eksempel er den forureningssag, som ramte drikkevandsforsyningen på Frederiksberg i begyndelsen af 2021. Forureningen blev opdaget lørdag den 27. februar. I forbindelse med et ledningsarbejde undrede forsyningsselskabet – Frederiksberg Forsyning – sig over, at de ikke kunne skylle de nylagte vandledninger rene. Det viste sig, at det skyllevand, som blev benyttet fra ledningsnettet, indeholdte coliforme bakterier (jordbakterier) allerede inden, det blev anvendt til skylningen. Derfor iværksatte forsyningsselskabet omgående en kogeanbefaling efter koordinering med myndighederne, og kildesporingen gik i gang.

"Det undrer mig, at så få forsyninger i Danmark udnytter de muligheder, der er for hele tiden at have opdateret overblik over vandforsyningen fra vandværk til forbruger."

Jesper Holm Jørgensen, projektleder i NIRAS

Allerede på det første aktionsmøde, der blev afholdt samme dag, som forureningen blev opdaget, kunne Frederiksberg Forsyning gå i gang med at indkredse problemområdet. Det kunne man, fordi forsyningen i 2018 besluttede at opgradere deres gamle, statiske ledningsnet-model til en dynamisk online-model (Aquis). Samtidigt lavede man et samarbejde mellem NIRAS og forsyningsselskabet om at drifte og vedligeholde online-modellen. Ved forureningshændelsen i 2021 var modellen derfor opdateret og fuldt operationel.

Den store styrke ved at have sådan en online-model var, at vi uden videre kunne åbne modellen og se på, hvordan vandet bevægede sig rundt i nettet. Og vi kunne løbende bruge modellen til at udpege nye prøvetagningssteder. Jeg vil gætte på, at vi sparede ca. én uge i kildesporingsarbejdet, fordi vi havde online-modellen klar til brug med resultater vi kunne stole på.

(artiklen fortsætter nedenfor)

Derfor er det en god idé med en ledningsnetmodel

Som man kan se af eksemplet fra Frederiksberg, så er der mange fordele ved at have det databaserede indblik, som en online-model tilbyder. Den kan:

  • Vise aktuelt flow og forsyningstryk i nettet
  • Vise hvor vandet kommer fra. For forsyningsselskaber, der leverer drikkevand, som er en blanding af mange forskellige vandkilder/indpumpninger/vandværker, kan det været fuldstændig umuligt at gennemskue, hvor vandet kommer fra et givent sted i distributionsnetværket til forbrugerne, hvis man ikke har en online ledningsnetmodel.
  • Give dokumentation til drift og vedligehold såvel som udvikling
  • Være et godt værktøj ved sektionering
  • Være et effektivt værktøj ved forureningssager i kraft af sporingsberegninger
  • Hjælpe med sporing af lukkede ventiler, der burde være åbne.

Hvad kræver en onlinemodel?

Der ligger selvfølgelig en del arbejde i at etablere, verificere og ikke mindst vedligeholde en online ledningsnetmodel. Der skal indhentes data fra målepunkter i ledningsnettet, som tilsammen udgør datagrundlaget i en online-ledningsnetmodel. Det kan være data fra vandværker, indpumpninger, trykloggere, ventiler og sektionsbrønde. Dette er noget, som sættes op én gang for alle, hvor der laves en dataforbindelse til målinger fra SRO. Dermed gøres alle relevante målinger tilgængelige til brug i modellen, så beregnede værdier løbende kan kontrolleres op imod de målte.

Alle disse data samles i modellen, som herefter kalibreres for, at den regner rigtigt og modellens output verificeres. En løbende brug af modellen og vedligeholdelse er nødvendig i forhold til at spotte, når noget ændrer sig i nettet. Netop her ligger en af styrkerne i at have en online model. Når modellen først er sat op til automatisk at hente målinger af tryk, flow og f.eks. temperatur fra SRO, så laver den en ny beregning hvert 15. minut. På den måde har forsyningsselskabet mulighed for løbende at spotte ”unormale forhold” i nettet, hvor et tryk eller flow pludseligt har ændret sig i forhold til det forventede. Jo flere målinger fra ledningsnettet, man har i modellen, jo bedre er muligheden for at kontrollere, at målte og beregnede værdier stemmer overens.

Se videoen herunder, som viser, hvordan problemområdet på Frederiksberg blev indkredset dag for dag, og kogepåbuddet derfor gradvist kunne hæves (Grafik: Frederiksberg Forsyning).

Et skrækscenarie for ethvert forsyningsselskab må være at stå i en forureningssag, hvor man er i tvivl om de faktiske forhold i ledningsnettet. Hvilken vej løber vandet? Hvilke kunder modtager eller har modtaget forurenet vand? Hvilke vandkilder er blandet i et givent problemområde? Er denne ventil åben eller lukket?

Det undrer mig, at så få forsyninger i Danmark udnytter de muligheder, der er for hele tiden at have opdateret overblik over vandforsyningen fra vandværk til forbruger. Det er selvfølgelig ikke gratis at opbygge og vedligeholde en online model – det kræver både tid, penge og kompetencer – men at forbrugerne i hele eller dele af et forsyningsområde skal koge deres vand, før det kan drikkes, er absolut heller ikke uden omkostninger hverken for forsyningen eller for forbrugeren. Jeg vil gætte på, at vi ved forureningshændelsen på Frederiksberg sparede ca. én uge i kildesporingsarbejdet, fordi vi havde online-modellen.

Både i den slags situationer – men også i den daglige drift og dialogen med borgerne – er det rigtig godt at have et datadrevet indblik i ledningsnetværket.

Vil du vide mere?

Jesper Holm Jørgensen

Jesper Holm Jørgensen

Projektleder

Allerød, Denmark

Jesper Holm Jørgensen er uddannet diplomingeniør fra Københavns teknikum (IKT 1999). Han har siden 2008 været ansat som projektleder i NIRAS, hvor han rådgiver vandforsyninger om hydrauliske modeller, GIS, lækageovervågning og strategi. Siden 2018 har Jesper været udlånt 1-2 dage om ugen hos Frederiksberg Forsyning som ressourceperson. Her er hans opgaver blandt andet at vedligeholde og verificere en hydraulisk online-model i systemet Aquis.

Kontakt

Se også: