En online ledningsnetmodel kan være guld værd for forsyningsselskaber

Hvad mon der foregår nede i de kilometervis af vandledninger, som distribuerer drikkevand fra vandværk til forbruger? Oftere end man måske skulle tro, sker det, at der i danske forsyningsselskaber opstår tvivl om vandets flowretning, sammensætningen af forskellige vandkilder eller ventiler, som antages at være åbne, hvor det viser sig, at de faktisk er lukkede.

Lad os tage et eksempel

Et godt eksempel er den forureningssag, som ramte drikkevandsforsyningen på Frederiksberg i begyndelsen af 2021. Forureningen blev opdaget lørdag den 27. februar. I forbindelse med et ledningsarbejde undrede forsyningsselskabet – Frederiksberg Forsyning – sig over, at de ikke kunne skylle de nylagte vandledninger rene. Det viste sig, at det skyllevand, som blev benyttet fra ledningsnettet, indeholdte coliforme bakterier (jordbakterier) allerede inden, det blev anvendt til skylningen. Derfor iværksatte forsyningsselskabet omgående en kogeanbefaling efter koordinering med myndighederne, og kildesporingen gik i gang.

Derfor er det en god idé med en ledningsnetmodel

Som man kan se af eksemplet fra Frederiksberg, så er der mange fordele ved at have det databaserede indblik, som en online-model tilbyder. Den kan:

• Vise aktuelt flow og forsyningstryk i nettet
• Vise hvor vandet kommer fra. For forsyningsselskaber, der leverer drikkevand, som er en blanding af mange forskellige vandkilder/indpumpninger/vandværker, kan det været fuldstændig umuligt at gennemskue, hvor vandet kommer fra et givent sted i distributionsnetværket til forbrugerne, hvis man ikke har en online ledningsnetmodel.
• Give dokumentation til drift og vedligehold såvel som udvikling
• Være et godt værktøj ved sektionering
• Være et effektivt værktøj ved forureningssager i kraft af sporingsberegninger
• Hjælpe med sporing af lukkede ventiler, der burde være åbne.

Hvad kræver en onlinemodel?

Der ligger selvfølgelig en del arbejde i at etablere, verificere og ikke mindst vedligeholde en online ledningsnetmodel. Der skal indhentes data fra målepunkter i ledningsnettet, som tilsammen udgør datagrundlaget i en online-ledningsnetmodel. Det kan være data fra vandværker, indpumpninger, trykloggere, ventiler og sektionsbrønde. Dette er noget, som sættes op én gang for alle, hvor der laves en dataforbindelse til målinger fra SRO. Dermed gøres alle relevante målinger tilgængelige til brug i modellen, så beregnede værdier løbende kan kontrolleres op imod de målte.

Alle disse data samles i modellen, som herefter kalibreres for, at den regner rigtigt og modellens output verificeres. En løbende brug af modellen og vedligeholdelse er nødvendig i forhold til at spotte, når noget ændrer sig i nettet. Netop her ligger en af styrkerne i at have en online model. Når modellen først er sat op til automatisk at hente målinger af tryk, flow og f.eks. temperatur fra SRO, så laver den en ny beregning hvert 15. minut. På den måde har forsyningsselskabet mulighed for løbende at spotte ”unormale forhold” i nettet, hvor et tryk eller flow pludseligt har ændret sig i forhold til det forventede. Jo flere målinger fra ledningsnettet, man har i modellen, jo bedre er muligheden for at kontrollere, at målte og beregnede værdier stemmer overens.

Se videoen herunder, som viser, hvordan problemområdet på Frederiksberg blev indkredset dag for dag, og kogepåbuddet derfor gradvist kunne hæves (Grafik: Frederiksberg Forsyning).

Et skrækscenarie for ethvert forsyningsselskab må være at stå i en forureningssag, hvor man er i tvivl om de faktiske forhold i ledningsnettet. Hvilken vej løber vandet? Hvilke kunder modtager eller har modtaget forurenet vand? Hvilke vandkilder er blandet i et givent problemområde? Er denne ventil åben eller lukket?

Det undrer mig, at så få forsyninger i Danmark udnytter de muligheder, der er for hele tiden at have opdateret overblik over vandforsyningen fra vandværk til forbruger. Det er selvfølgelig ikke gratis at opbygge og vedligeholde en online model – det kræver både tid, penge og kompetencer – men at forbrugerne i hele eller dele af et forsyningsområde skal koge deres vand, før det kan drikkes, er absolut heller ikke uden omkostninger hverken for forsyningen eller for forbrugeren. Jeg vil gætte på, at vi ved forureningshændelsen på Frederiksberg sparede ca. én uge i kildesporingsarbejdet, fordi vi havde online-modellen.

Både i den slags situationer – men også i den daglige drift og dialogen med borgerne – er det rigtig godt at have et datadrevet indblik i ledningsnetværket.