Den succesfulde bygningsrenovering begynder med, at man kender sin hospitalsbygning inde- og udefra, samt hvad der foregår aktuelt rundt om bygningen.
Indsigt

Kend din hospitalsbygning, før du gå i gang med at renovere

Den succesfulde renovering, der holder budget og tidsplan, kræver, at du kender din bygning inde- og udefra, samt hvad der foregår rundt om. Få her en huskeliste, før du går i gang.

Ligesom det professionelle fodboldhold varmer op før en kamp, for at alle yder deres bedste på banen, handler det også om at være godt forberedt, før man går i gang med et renoveringsprojekt på et hospital. Jo bedre du kender din bygning og dens brugere, desto lettere er det at overholde budget og tidsramme for renoveringsprojektet.

Med en tidlig forberedelse kan man identificere udfordringer, som man ellers først vil støde på senere i projektforløbet, og lettere medtage ydelser eller indregne risici ind i projektet. Dermed kan man med større sandsynlighed være i stand til overholde den samlede budget- og tidsramme.

Og hvordan varmer hospitalets projektleder så op til den succesfulde bygningsrenovering?

Det gør hospitalets projektleder ved at kende sin bygning inde- og udefra, samt hvad der foregår aktuelt rundt om bygningen.

Bygningen indefra

Man skal kende adfærden og behovet hos bygningens brugere. Oftest er hospitalsbygninger i drift under renoverings- og vedligeholdelsesarbejder. Det kræver bl.a. en vurdering af patientgrupper, -typer og -sikkerhed, personalebehov, sparring med driftspersonale og i det hele taget, at man indfører en klar og rettidig information til bygningens brugere/slutbrugere om projektets intension.

Det er ligeledes vigtigt at risikovurdere renoveringsprojektet sammen med brugerne. Hvad vil kunne gå galt, og hvad er konsekvensen ved, at noget går galt? Støv, støj, driftsstop af tekniske installationer, miljøfarlige stoffer, renrum, smittefare, hindring af forsknings- og analysearbejder osv. Listen er lang for, hvad der kan gå galt, men italesætter man risici, kan det minimere senere ubehageligheder.

Afhængig af projektets omfang og påvirkning af bygningens brugere skal informations-flowet være aftalt, så, at alle kender kommandovejen for, hvorledes der skal kommunikeres. Dette fremgår også senere af projektets Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS).

Det er vigtigt at have fokus på slutbrugerne af bygningen, da det er dem, der efterfølgende skal bruge og leve i bygningen. Med en rettidig brugerinddragelse og forventningsafstemning kender alle interessenter succeskriteriet for et godt og vellykket projekt.

Selve bygningen

Man skal også at have kendskab til den eller de bygninger, som renoveringsprojektet omhandler. Opførelsesår, bevaringsværdi, tidligere ombygninger, lokalplan, byggetilladelser, gældende brandstrategi, brandtekniske redegørelser, statiske beregninger, bygningstegninger, installationstegninger og diagrammer, forsyningsselskaber, rammeaftaler, mm.

Har hospitalets projektleder ”hands on” på den eksisterende bygning, vil rådgiverne kunne komme hurtigere i gang med projekteringen.

Rådgiverne bruger de oplysninger, der ligger på bygningen som projektforudsætninger. Hvis ikke rådgiverne får de korrekte oplysninger, vil de selv skulle forsøge at skaffe disse. Er det ikke muligt, vil manglende projektoplysninger være et forbehold for eventuelle senere fejl og mangler i projektet, som i sidste ende vil kunne have indflydelse på økonomi og tid.

Området rundt om bygningen

Man har ofte en tendens til at stirre sig blind på sit eget gode projekt og helt eller delvis glemme, at der også er mange forskelligartede aktører omkring bygningen. Det er derfor også vigtigt at kende til evt. andre projekter i området, der foregår i samme periode. Det kan være koordinering af ensrettede køreveje, kranarbejde, skurby-placeringer, stilladser på offentlig og privat vej, brandveje osv.

Det gælder om at skabe et godt overblik over øvrige aktiviteter i samme periode som ens eget projekt. Hvor og hvornår foregår andre byggeaktiviteter i området. Tag de andre interessenter med på råd og udform gerne et geografisk overblik over aktiviteterne med, hvad der sker på samme tid.

Formålet er, at det ikke kommer som en overraskelse, når stilladsentreprenøren står mandag morgen og skal i gang med at opsætte stillads som egentlig er i vejen for en 3. part eller andre.

Det er således befriende for alle parter at vide, hvad der sker, og hvornår og eventuelle småjusteringer bliver lettere af håndtere og koordinere. Nogle gange kan forskellige projekter ligefrem drage nytte af hinanden.

God planlægning halverer arbejdet

Der er selvfølgelig altid forskelle fra det ene renoveringsprojekt til den andet, men ved at gennemgå sin bygning i forhold til de tre hovedgrupper ovenfor, er man allerede godt på vej til at have startet et projekt, som alle kan og vil få glæde af. Dels er ovenstående kendskab og viden med til at validere byggebudgettet, dels er det vigtige brikker til den kommende planlægning og dermed også renoveringsprojektets hovedtidsplan, som alle parter er interesseret i at kunne overholde.

Er hospitalets projektleder, brugere og den rådgivende ingeniør enige om, hvordan verden så og sige ser ud nu, og hvordan den fremover skal se ud, inden renoveringen går i gang, kan man få et fantastisk samarbejde, der går op i en højere treenighed. Jeg har erfaringer med, at det nærmest kan halvere arbejdet for alle parter.

Huskeliste. Det, skal du være obs på!

Nedenfor er oplistet en række fokuspunkter, som man ofte støder på og derfor bør vurdere sit projekt op imod. Listen er ikke udtømmende, da projekter ofte afviger fra hinanden i én eller anden udstrækning.