Indsigt

Hospitalers behov for indendørs-data vokser

Istock 1054552124

På hospitaler kan man bruge indendørs-data i analyser af flows, anvendelse af arealer og rum, belastning af elevatorer og andre systemer med henblik på et mere effektivt sundhedsvæsen.

Michael Møller

Michael Møller

Udviklingschef - offentlig sektor

Automatisk lokalisering og identifikation af objekter på hospitaler kan føre til højere produktivitet, øget sikkerhed, lavere omkostninger, kortere behandlingstid og øget tilfredshed hos patienter og sundhedspersonale.

15. februar, 2022

Sundhedsvæsenet har ca. 1 mio. varenumre er i spil. Samtidig benytter personalet sig af apparatur og udstyr, og der er en masse arbejdsprocesser, som involverer medarbejdere, borgere, patienter på kryds og tværs af specialer, enheder og sektorer.

Hospitalslogistikken spænder vidt og er kompliceret med flere og ikke nødvendigvis koordinerede forsyningskæder med forskellige leverandører og styret ved brug af forskellige IT-systemer.

Mere konkret transporterer man imellem forskellige lokationer, både hvad angår

  • Forbrugsartikler, måske fra et centrallager til afdelinger
  • Mad fra et centralkøkken
  • Affald til en miljøgård
  • Sterilvarer fra en sterilcentral og til OP og tilbage igen
  • Linned, uniformer fra en ekstern leverandør til automater og tilbage igen til vask
  • Medicin fra et centralapotek og til medicinrum
  • Udstyr fra et centraldepot og til afdelingerne og tilbage igen for rengøring
  • Senge fra et centraldepot til afdelingerne og tilbage igen via vask.

blot for at nævne nogle af de mange kæder.

Udfordringerne for hospitalslogistikken

Nogle af udfordringerne, vi står med for hospitalslogistikken på toppen af denne praktik, er bl.a.:

  • Mere hyppige leverancer, da arealer til lokale lagre mindskes samtidig med, at behovene vokser
  • Leverancer, der derfor skal komme mere rettidigt – just in time
  • Øget fokus på hygiejne og at kunne dokumentere hændelser omkring dette
  • Flere forskellige varer grundet mere specialiserede produkter
  • Mangel på arbejdskraft og varme hænder
  • Krav om effektivitet og rationelle patientforløb.

Der skal være styr på logistikken for at have og kunne få et endnu bedre og mere effektivt sundhedsvæsen og håndtere ovenstående udfordringer. En del af et effektivt sundhedsvæsen er forbedrede logistikløsninger herunder sporbarhed, affaldshåndtering, sterile varer og medicin.

Vi har med de nye sygehusbyggerier set en god udvikling med fokus på effektive logistikkoncepter og standarder, der dækker flere sygehusmatrikler og regioner. Denne udvikling stopper ikke. Vi vil fremover møde en masse nye logistikløsninger, som i høj grad bliver båret frem af ny teknologi.

På trods af at standarder for indendørs-geodata endnu ikke er på plads, er behovet for sporbarhed og lokationsbestemmelse til stede også i hospitals- og sundhedslogistikken, og kravene vokser.

Hvordan løser vi de logistiske udfordringer?

Nogle af svarene på ovenstående udfordringer ligger i øget automatisering og en bedre brug af IT til at supportere logistikkæden fra bestilling til scanning ved sengen. Fremtiden kræver fuld sporbarhed på stort set alle vareflows.

Man vil introducere robotter, og automatisering vil ske på mange niveauer og måder - lige fra forholdsvise simple til mere avancerede områder. Områderne vil både være kliniske med direkte patientkontakter, laboratoriespecialer uden direkte patientkontakt og servicefunktioner som køkken, rengøring, hjælpemidler m.v., hvor effektive logistikløsninger er afgørende.

Vi indfører f.eks. lager- og sengeautomater, mobile robotter, automatiske medicinskabe og automater for udlevering af tøj og eventuelt andre områder. Kravene til affaldshåndtering og sortering øges – blot for at nævne nogle af eksemplerne.

Der vil blive krav om sporbarhed af objekter og aktiviteter i forsyningskæden relateret til patienten. Dette omfatter, hvilke personer, instrumenter, udstyr og medicin, som blev anvendt på en bestemt lokation og tidspunkt f.eks. med bedside scanning.

Gevinster ved automatisk lokalisering og identifikation af objekter

Nogle af de mere åbenbare eksempler på, hvad man kan opnå ved en introduktion af automatisk lokalisering og identificering af objekter, er f.eks.:

  • Forbedret kvalitet og patientsikkerhed gennem hurtigere responstid ved f.eks. at vide, hvor personalet aktuelt befinder sig
  • Forbedret sikkerhed for patienter ved brug af automatisk alarmering I risiko situationer og gennem validering af beslutninger
  • En bedre oplevelse for patienter og pårørende som en konsekvens af effektive processer og hjælp til at finde personer og steder
  • En reduktion I tidsforbrug til at søge efter udstyr og personer
  • Reduceret tidsforbrug gennem koordinerede arbejdsprocesser
  • Løbende optimering af arbejdsprocesser gennem dataanalyse
  • Hurtig identifikation af personer og objekter
  • Reduceret behov for lagre som følge af forbedret overblik over aktuelle lagre
  • Reduceret behov for indkøb af udstyr grundet mere effektiv udnyttelse af det eksisterende ved at man altid ved, hvor det findes.

De intelligente sygehuse har brug for geodata

Begrebet lokation, position, sted mv. bruges i flere forskellige kontekster, men på trods af at standarder for indendørs geodata endnu ikke er på plads, er behovet for sporbarhed og lokationsbestemmelse til stede også i hospitals- og sundhedslogistikken, og kravene vokser.

Geodata er en generel betegnelse for information af geografisk karakter, undertiden også kaldet rumlig information. I dag benyttes begrebet primært om geografisk information der er elektronisk tilgængeligt.

Siden 2017 er der gennemført flere analyser i regi af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) med henblik på at etablere datainfrastrukturen for en national indendørs steddatabase opbygget af standardiserede elementer fra grunddataprogrammet og BIM-data. Målet er at skabe en standardiseret struktur, hvor der kan opretholdes og vedligeholdes unikke nøgler og entydig identifikation af rum i bygninger.

Transparens og data kan anvendes i analyser af flow, anvendelse af arealer og rum, belastning af elevatorer og andre systemer med henblik på et mere effektivt sundhedsvæsen.

Det intelligente hospital

Fremtidens kloge sygehus, hvor der er udviklet en hel del nye IT/teknologi- værktøjer inden for patientbehandling, undersøgelse og genoptræning er et kapitel for sig selv, men hænger også sammen med logistik i bredeste forstand.

Kunstig intelligens rummer betydelige potentialer på sundhedsområdet. Man udfører et hav af prøver og test, der egner sig til at blive tolket med hjælp af kunstig intelligens.

De intelligente sygehuse med bl.a. sensorer, sporbarhed og rum, der selv tilpasser sig, nye hygiejneløsninger, fokus på smitte og nye logistikløsninger kommer der mere af, og som ofte kan kobles til sporbarhed og geodata.

Apropos COVID-19

Som et apropos til COVID-19 kan logistiksystemer og sporbarhedsløsninger også bidrage med rigtig meget. Hvem har man været tæt på, hvem har været i rummet, hvordan sikres hygiejne i forhold til patient-, varer- og affaldsstrømme?

COVID-19 har også med al tydelighed vist, hvordan logistik og forsyningssikkerhed er afgørende for sundhedsvæsenet. Det at have overblik over, hvad der ligger hvor på hvilke lagre, at IT-systemer kan kommunikere sammen.

Fremtidige muligheder

At der så er en lang række forudsætninger og systemer, der skal på plads, er en helt anden sag. Der kræves standardisering af ID-kodning/nummerering, mærkning til identificering og automatiseret indhentning af data, som kan være baseret på QR, stregkoder, data matrix eller RFID, databaser for registrering og opbevaring af ID for objekter, personer, lokationer m.v. samt for opsamling af data ved hændelser.

Perspektiverne for automatisk lokalisering og identifikation af objekter er store og vil føre til højere produktivitet, øget sikkerhed, lavere omkostninger, kortere behandlingstid og øget tilfredshed hos patienter og sundhedspersonale.

Vil du vide mere?

Michael Møller

Michael Møller

Udviklingschef - offentlig sektor

Allerød, Denmark

Michael Møller er udviklingschef – offentlig sektor og markedschef for hospitaler i NIRAS, hvor han har været ansat siden 2008 og arbejder med sundhedsbyggeri i bredeste forstand, patientforløb, teknologi og logistik. Tidligere har han arbejdet med sundhedsvæsenet på mange områder bl.a. i Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen og på flere hospitaler. Michael er aktiv i bestyrelsen i Forum for Sygehusteknik og Arkitektur, Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet og Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering. an er uddannet cand.scient.adm. i 1992 med speciale i sundhedsøkonomi, sundhedsplanlægning og sundhedspolitik.

Kontakt

Se også: