Indsigt

Sygehuse i 2030 – Hvad mon, der er sket?

Fremtidens Sygehus
Michael Møller

Michael Møller

Udviklingschef - offentlig sektor

Et kig i min krystalkugle viser tydelige billeder af kunstig intelligens, tele- og personlig medicin. Danmark har sundhedsdata i verdensklasse og er et af de mest digitaliserede lande i Europa. Det skal vi udnytte.

8. december, 2020

Ser jeg ti år frem i tiden og skal give et bud på fremtidens sygehusvæsen, er det oplagt at analysere, hvilke opgaver hospitalerne skal løse. Måske burde jeg derfor også være begyndt et andet sted og spurgt: ”Hvem er fremtidens patient?” Men hvorvidt sundhedsvæsenet definerer, hvem der er patienter, eller om patienternes behov definerer et sundhedsvæsen, er en anden snak.

Inden for sundhedsvæsenet fokuserer min artikel på hospitaler, og vi kan være ret sikre på følgende udviklingstendenser i forhold til den danske befolkning og behovet for ydelser:

  • Flere ældre
  • Flere borgere med kroniske sygdomme – og flere med flere kroniske sygdomme
  • Stigning i psykiske lidelser
  • Flere med behov for hjælpeforanstaltninger fx velfærdsteknologi og hjælpemidler
  • Større fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme
  • Større fokus sygdom og sundhed via nem adgang til en masse data og informationer
  • Større betalingsvilje til at betale direkte af egen lomme for sundhedsydelser og forsikringer
  • og i disse COVID-19-tider selvfølgelig smitsomme sygdomme

Funktioner og opgaver

Grundlæggende tror jeg ikke, at sygehuse har ændret sig om ti år i forhold til organisering og patientforløb med akutmodtagelser, ambulatorier, sengeafdelinger, kliniske laboratoriespecialer/diagnostiske enheder og støttefunktioner som sterilcentral, køkken og lager.

Sygehusene vil i høj grad stadig være præget af de lægelige specialer, men, der er nemlig et men. De ”nye” akutmodtagelser vil flytte vores måde at tænke patientforløb på. Her vil man i højere grad arbejde på tværs af specialer og faggrupper og færdigbehandle et betydeligt antal patienter. Desuden vil pakkeforløb i forhold til udvalgte patientgrupper og sygdomme muligvis være kommet endnu mere i fokus.

Det bliver spændende, om ambulatoriefunktioner fortsætter i deres nuværende form. Jeg oplever, at der er mere fokus end tidligere på at se på nytteværdien af ambulatorier. Under alle omstændigheder er det nok mere styret af patienter og borgere, der selv vurderer behovet for kontroller, samtaler, undersøgelser m.v. måske i samarbejde med egen læge og kommunale sundhedstilbud.

Sygehusene fungerer mere som rådgivere i forhold til praktiserende læger og kommunale ordninger, hvor patienterne ikke fysisk er i kontakt med hospitalerne.

Teknologi og IT

Ny teknologi og IT-værktøjer vil spille en betydelig rolle. Med andre ord er der udviklet en del nye IT/teknologi-værktøjer og løsninger inden for samarbejdet mellem de forskellige sektorer og måske endda løsninger, der i endnu større omfang kobler patienter og borgere virtuelt direkte på hospitaler.

Spørgsmålet er, om der er områder, som virkelig har flyttet hospitalerne om ti år? Jeg vover pelsen og peger på tre områder, som hver især fylder meget, men som jeg kun kan skitsere kort:

  • Telemedicin
  • Kunstig intelligens
  • Personlig medicin
  • Selvmonitorering

Telemedicin

Med telemedicin og -sundhed er det muligt at udvikle sundhedsvæsenet og levere sundhedsydelser på nye og mere effektive måder. Telemedicin er ved at blive anset som en nyttig behandlingsform, der kan supplere eller afløse dele af den almindelige behandling af særligt kroniske patienter.

Vi har talt om telemedicin i mange år uden det store gennembrud. Nu ser vi, hvordan COVID-19 skubber til dette område, og at et betydeligt antal patienter og borgere kan være i kontakt med sundhedsvæsenet på nye digitale måder.

Spørgsmålet er så, hvordan disse nye muligheder og løsninger konkret påvirker et hospital fysisk, organisatorisk, samarbejde m.v.?

Der vil være forskelle mellem specialer og enheder. Banalt burde det betyde, at hospitalerne kan håndtere flere patienter uden fysisk fremmøde og et mindre behov for kvadratmeter. Kunne man i et fremtids-scenarie forestille sig nye organisatoriske enheder og/eller uddannelse/kompetencer, der kombinerer det sundhedsfaglige med IT og ny teknologi?

Borgere med for eksempel kroniske sygdomme kan man ved hjælp af måleapparater, der sender data via internetforbindelser, monitorerer på afstand. Det sparer tid for borgerne, som ikke behøver møde op hos egen læge eller på sygehuset, og sundhedspersonalet kan bruge tiden på andre patienter.

Telesundhed fokuserer også på borgernes helbred inden, de bliver patienter. Særligt kommunerne arbejder med telesundhed gennem teknologiske løsninger, der engagerer borgerne til at kunne mestre eget helbred og deltage aktivt i egen forebyggelse, behandling og genoptræning. De teknologiske løsninger kan være nem adgang til trænings- og undervisningsmaterialer på webportaler, trænings-app’s til smartphones osv.

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens rummer betydelige potentialer i sygehusvæsenet. Man udfører et hav af prøver og test, der egner sig til at blive tolket med hjælp af kunstig intelligens.

Brug af data, f.eks. gennem kunstig intelligens og personlig medicin, skal hjælpe med, at patienter kan få bedre behandlinger, idet diagnoser bliver mere præcise og hurtige, og man kan i endnu højere grad give behandlinger, der er mest effektiv for patienterne.

Samtidig bidrager kunstig intelligens til, at sundhedsvæsenet bliver mere effektivt. Øget brug af data og digitalisering skal konkret:

  • Forbedre forebyggelse, diagnostik og behandling og kvaliteten for den enkelte patient
  • Effektivisere sundhedsvæsenet ved at optimere arbejdsgange
  • Styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet

Kunstig intelligens betegner en type software (en algoritme), der kan afkode store mængder af data så som billeder, tekst, grafer, tal mv. på kort tid og i langt større mængder af data samt langt hurtigere, end vi mennesker har kapacitet til.

Ved hjælp af menneskelig modellering træner man algoritmen til at genkende mønstre, stille diagnoser og komme med behandlingsforslag.

Kunstig intelligens er således et værktøj, der kan gøre beslutningsvejene hurtigere ved at blive anvendt som beslutningsstøtte i at vurdere risici, behandlinger og diagnoser hos patienter.

Beslutningsstøtten kan spare tid for sundhedspersonale ved, at de kan tage stilling til at behandle patienter hurtigere og optimere arbejdsgange. Samtidig kan algoritmer gøre beslutninger mere sikre herunder endnu bedre patientsikkerhed.

Der er fortsat mange udfordringer forbundet med brug af data og kunstig intelligens, selvom viden på området udvikler sig eksplosivt i disse år. Det gælder en række etiske, datamæssige, juridiske, tekniske og kompetencemæssige udfordringer, som melder sig, når man skal udvikle og anvende kunstig intelligens.

Kunstig intelligens til at aflæse røntgenbilleder, hjertekardiogram og lignende er kommet langt, men vil fortsat udvikles og kan i fremtidens afhjælpe manglen på specialister f.eks. inden for det billeddiagnostiske område.

Fokus på øget brug af data skal også ses i lyset af, at sundhedsvæsenet er under pres. Vi bliver flere ældre, flere borgere med flere kroniske sygdomme, og uligheden i sundhed stiger. Det samme gør forventningerne til sundhedsvæsenet i takt med, at man udvikler ny viden, medicin og teknologi. Vi skal bidrage til, at alle også fremover kan leve et sundt liv med lige muligheder og god livskvalitet.

Det økonomiske råderum er ikke ubegrænset. Vi skal derfor udnytte de muligheder, der ligger i digitalisering og data, og som Danmark har en god forudsætning for at udnytte. Vi har sundhedsdata i verdensklasse og er et af de mest digitaliserede lande i Europa.

Personlig medicin

Personlig medicin er heller ikke et nyt fænomen eller mulighed, men er en behandling, hvor man ved hjælp af fx genetisk information kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Personlig medicin betyder mindre unødig og virkningsløs behandling og færre bivirkninger for patienten.

Mennesker er ikke ens, og derfor reagerer vi ofte forskelligt på den samme medicin.

En af de store gevinster ved personlig medicin er, at behandlingens kvalitet stiger. Det vil være muligt at give patienterne den behandling, som giver størst mulig effekt første gang samtidigt med, at risikoen for bivirkninger nedbringes. Dette vil forbedre patientens livskvalitet.

Det er med personlig medicin muligt at opnå mere sundhed for pengene, da patienterne får den korrekte medicinering første gang. Der skal derfor ikke bruges unødige penge på kostbar medicin, som ikke er virksom eller måske endda skadelig for patienten.

Fremtidens medicin er personlig medicin, som passer præcis til den enkelte patient. Ved hjælp af en blodprøve og en test af gener vil man i fremtiden kunne finde ud af, hvilken medicin, der virker uden at give bivirkninger. Dette er vigtigt, fordi det kan forhindre fejlmedicinering og gøre behandlingen hurtigere og mere effektiv.

Point of care

Der har været en rivende udvikling i apparatur til at måle blodprøver ved patientens side og i ambulancer samt andre steder uden for sygehusvæsnet. Det vil give lægerne i praksissektoren langt bedre muligheder for at behandle uden indlæggelse til gavn for patienterne og økonomien.

Robotter og logistik

Vi har adgang til et hav af data. Om ti år producerer man endnu flere data på mange niveauer, professionelle data, data til borgere og patienter, systemdata, bygningsmæssige data, data til forskning og udvikling samt digitalisering og meget mere.

Et sygehus eller sundhedsvæsen skal formentlig mere opfattes som et sundhedsnetværk - hvor data generes flere steder og kædes sammen af patienter og systemer.

Robotter og automatisering vil ske på mange niveauer og måder. Lige fra forholdsvise simple områder til avancerede områder. Områderne vil både være kliniske med direkte patientkontakter, laboratoriespecialer uden direkte patientkontakt og servicefunktioner som køkken, rengøring, information, hjælpemidler m.v.

En del af et effektivt sygehus er logistikløsninger herunder fx sporbarhed, affaldshåndtering, sterile varer og medicin. Vi har med de nye sygehusbyggerier set en god udvikling med fokus på effektive logistikkoncepter og standarder, der dækker flere sygehusmatrikler og regioner. Denne udvikling vil ikke stoppe, og vi vil frem mod 2030 se og møde en masse nye logistikløsninger, som i høj grad bliver båret frem af ny teknologi.

Bygninger

Bygningsmassen er nok, som vi ser den nu med færdiggørelse af kvalitetsfondsprojekterne. Imidlertid håber jeg, at der er fundet ressourcer til at modernisere og renoverer den eksisterende bygningsmasse, som trods alt udgør ca. 80 procent af vores sygehuse. Derfor vil vi nok møde primært en-sengs-stuer i 2030.

De intelligente sygehuse med bl.a. sensorer, sporbarhed, rum, der selv tilpasser sig, nye hygiejneløsninger, fokus på smitte og nye logistikløsninger er der kommet mere af. COVID-19 vil skubbe i en retning af mere fokus på beredskabsplaner, håndtering af epidemier og smitsomme sygdomme.

Et andet element af fremtidens sygehuse er sikkerhed i bredeste forstand. Jeg tænker datasikkerhed, terror, forsyninger fx vand og el m.v. Vi lever nok i en verden, hvor der vil komme mere fokus på sikkerhedsløsninger.

Afslutningsvis er jeg sikker på, at hospitalerne ikke alene i Danmark har endnu mere fokus på bæredygtighed. Der vil være fundet nye løsninger inden for energi, indkøb, patientforløb, transport, affald, spild, genbrug og arbejdsmiljø.

Men ikke kun teknikken vil blive ændret. Der vil blive et stort behov for at ændre arbejdsgange, fordeling af arbejdsopgaver mellem forskellige faggrupper samt ændret måde at arbejde på tværs af sektorgrænser. Kort sagt en stor kulturændring i sundhedsvæsnet, der også vil være nødvendig for at høste fordele af de nye teknologier.

Vil du vide mere?

Michael Møller

Michael Møller

Udviklingschef - offentlig sektor

Allerød, Denmark

Michael Møller er markedschef for hospitaler i NIRAS. Han er uddannet cand.scient.adm. i 1992 med speciale i sundhedsøkonomi, sundhedsplanlægning og sundhedspolitik og har arbejdet med sundhedsvæsenet på mange områder bl.a. i Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen og på flere hospitaler.

I de seneste 12 år har Michael arbejdet i NIRAS med sundhedsbyggeri i bredeste forstand, patientforløb, teknologi og logistik og er bl.a. medlem af bestyrelsen i Forum for Sygehusteknik og Arkitektur, Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet og Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering.

Kontakt

Læs også: