Indsigt
Danmark er godt i gang med at realisere de 17 verdensmål, men har samtidig selv et astronomisk klimaaftryk målt per indbygger. Det kan vi lave om på ved at investere massivt i transportsektoren.
På verdensranglisten rangerer Danmark som nummer 1 i forhold til at realisere de 17 verdensmål. Men nok så væsentligt er, at Danmark har et gigantisk forbrug og dermed klimaaftryk målt per indbygger. Populært sagt forbruger 1 dansker det samme som ca. 25 afrikanere. Dette er tydeligvis ikke en bæredygtig udvikling.
En af de sektorer, hvor Danmark har et enormt uforløst potentiale til at dirigere udviklingen i en mere bæredygtig retning, er transportsektoren.
På det nationale plan tegner transportsektoren sig nemlig for ca. 30 % af det samlede energiforbrug, hvoraf ca. 95 % er baseret på fossil energi. Hertil kommer de negative følgevirkninger af den afledte luftforurening.
Fire verdensmål giver os en bæredygtig transportsektor
En bæredygtig transportsektor bygger på tre søjler for bæredygtighed:
- En social bæredygtighed, som lægger vægt på de menneskelige faktorer, og på, at der derved skabes et trygt og trafiksikkert transportsystem med adgang for alle. Her spiller trafiksikkerhed og tilgængelighed ind.
- En miljømæssig bæredygtighed, som handler om respekt for natur og ressourcer. Det inkluderer både at omstille til fornybare brændsler og øge effektiviteten af transportsystemet.
- En økonomisk bæredygtighed, hvor man for eksempel sammentænker anlægs- og driftspuljer, så der skabes en bedre økonomi i det langsigtede perspektiv.
Men hvor skal man så starte, hvis man ønsker at inddrage verdensmålene i sin dagligdag i transportsektoren? Det kan virke uoverskueligt med 17 verdensmål og 169 delmål, og nogle kan synes irrelevante i en dansk kontekst.
I NIRAS har vi arbejdet med at identificere de verdensmål og konkrete delmål, der er meningsfulde i vores og vores kunders hverdag. Vi kommer i de efterfølgende afsnit med vores bud på de fire mål og delmål, som har det største potentiale for at hjælpe os med at nå en mere bæredygtig transportsektor.
Trafiksikkerhed for alle – Mål 3: Sundhed og trivsel
Delmål 3.6, ”Høj trafiksikkerhed og reduktion af dræbte og sårede i trafikken,” spiller sig ind i den sociale bæredygtighed og indirekte i den økonomiske bæredygtighed, da 1 rapporteret uheld med personskade i trafikken koster samfundet 7,5 millioner kroner.
I Danmark dør årligt ca. 175 mennesker i trafikken, og godt 3.000 mennesker kommer til skade. Hertil er der et ukendt mørketal, som ikke fremgår af statistikkerne. For at opfylde målet kræver det, vi har større fokus på trafiksikkerhed trafikantadfærd, når vi udvikler infrastruktur.
"Populært sagt forbruger 1 dansker det samme som ca. 25 afrikanere."
Indsatsen på området er i dag allerede markant med adfærdskampagner og konsekvent brug af trafiksikkerhedsrevisorer på projekter. Men nye uheldstyper forårsaget af for eksempel el-løbehjul hiver statistikkerne i vejret. Blandingen af autonome køretøjer og mikromobilitet i fremtiden gør, at vi bliver nødt til at planlægge fremtidens transport ud fra trafiksikkerhed som et afgørende parameter.
Flere el-biler og kollektiv transport – Mål 7: Bæredygtig udvikling
Her har to delmål en klar påvirkning af transportsektoren inden for den miljømæssige bæredygtighed:
- Delmål 7.2: ”Andelen af vedvarende energi skal øges væsentligt” og
- Delmål 7.3: ”Forbedring af energieffektiviteten”
I Danmark er personbilen den mest dominerende transportform skåret over én kam: Næsten 60 % af alle ture foretages i bil. En tredjedel af bilture er under 5 km, og over halvdelen af turene er under 10 km.
Mål 7 bliver direkte påvirket af det nye regeringspapir, som vil reducere CO2-udledningen med 70 % i 2030. Dette kræver intet mindre end et paradigmeskift inden for transportsektoren, og i planlægning af fremtidens transport bliver den bæredygtige energi et rammevilkår.
"På det nationale plan tegner transportsektoren sig for ca. 30 % af det samlede energiforbrug, hvoraf ca. 95 % er baseret på fossil energi."
Skal vi nå delmålene, betyder det, at vi udfaser brugen af fossile brændstoffer i transportsektoren, at privatpersonen i højere grad bruger kollektiv trafik, og at infrastruktur og transportsystemet generelt udvikles mere effektivt. Bæredygtig energi skal indtænkes i hele livscyklussen – fra råstoffer, design, anlæg, drift og nedbrydning.
Det offentlige skal skubbe bilflåden hen imod el-biler, og alle former for ikke-motoriseret transport skal prioriteres højere i forhold til omfang og kvalitet. Dertil skal det være tydeligt for forbrugeren, hvor meget de forskellige transportmidler udleder i CO2.
Med en belægningsgrad på 1,3 personer per bil og lav belægning på den offentlige transport i ydertimerne kan man for eksempel oprette kørespor til personbiler med flere passagerer og skabe bedre muligheder for op-/nedskalering af den kollektive flåde i myldretid og ydertimer.
Vi kan blive first movers – Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur
To delmål spiller sig ind i den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed:
- Delmål 9.1: ”Byg bæredygtig infrastruktur” og
- Delmål 9.4: ”Opgrader alle industrier og infrastrukturer for bæredygtighed”
Investerer vi i infrastruktur med bæredygtige løsninger, kan det føles som, at forholdene for de mindre bæredygtige løsninger bliver forringet, uden dette egentlig er tilfældet.
Det er ikke utænkeligt, at fremtidens transport vil være anderledes end i dag. Finder vi de rette løsninger, er der potentiale for, at vi kan være first movers og fremadrettet eksportere vores viden til andre dele af verden.
Vejarealet kan indrettes, så det giver mulighed for en dynamisk og mere effektiv brug afhængig af trafikkens tidsmæssige variation. Eksempler på dette er en dynamisk vejprofil, som tilpasser sig trafikkens retningsfordeling i myldretiden og dynamiske stoppestedsarealer, som kun aktiveres, når der er aktiveret et stopsignal fra bussen.
"Vi kan forvente, at borgerne benytter sig af on demand-løsninger i højere grad, hvor man bestiller individuel transport efter behov."
Vejarealet kan indrettes, så det giver mulighed for en dynamisk og mere effektiv brug afhængig af trafikkens tidsmæssige variation. Eksempler på dette er en dynamisk vejprofil, som tilpasser sig trafikkens retningsfordeling i myldretiden og dynamiske stoppestedsarealer, som kun aktiveres, når der er aktiveret et stopsignal fra bussen.
On demand-løsninger – Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Hele seks ud af syv delmål er relevante for fremtidens transport i forhold til tilgængelighed og inkluderende byrum. Delmålene spiller sig primært ind i den sociale bæredygtighed.
Selvom Danmark er et af de mindst urbaniserede lande i Europa, foregår flytningen fra land til by i øjeblikket hurtigst. Det giver et stigende pres på infrastruktur og transportmuligheder i og mellem byer.
Derfor skal der ske et skift i måden at transportere sig på, hvis den stigende urbanisering ikke skal resultere i overfyldte vejarealer. Udover de fornævnte løsninger som samkørsel og udbygget kollektiv transport kan vi også forvente, at borgerne benytter sig af on demand-løsninger i højere grad. Her bestiller man individuel transport efter behov. Derfor er er det vigtigt at sikre en overordnet koordinering af disse løsninger, så det ikke ender med en forlængelse af privatbilismen.
Det begynder med dialogen
Løsningerne er der med andre ord. Opgaven består nu i at skabe dialog og opmærksomhed om, hvordan vi når i mål. I NIRAS arbejder vi hele tiden med at konkretisere verdensmålene i vores projekter. Gør vi alle det, er vejen ligetil.
Vil du vide mere?
Anne Gedved Christoffersen
Afdelingschef
Allerød, Denmark
Anne Gedved Christoffersen er en af dem, der står i spidsen for NIRAS’ afdeling for Trafik & Veje. Hun er uddannet civilingeniør med trafikplanlægning som speciale i 2003.
Anne har stor og bred erfaring inden for et bredt spektrum af trafikplanlægningens facetter, herunder strategiske konsekvensvurderinger af infrastrukturprojekter, skitsering og vurdering af trafikale løsninger i forbindelse med byudvikling samt udarbejdelse af transport- og parkeringsstrategier med videre. Dette har givet hende en indgående indsigt i ”trafikkens anatomi”.
Anne har særlig erfaring inden for bæredygtig transport, trafikplanlægning i relation til stationer/terminaler og samspillet mellem transportformer.
Kontakt