Indsigt

BR25 udfordrer balancen mellem klima og andre krav

Peter Noy PNO NS 09965

Alle aktører i byggeprojekterne må bidrage, hvis kravene i BR25 skal opfyldes, skriver Peter Noyé.

Peter Noyé

Peter Noyé

Ekspertisedirektør Bæredygtighed, Energi og Indekl

1. juli træder BR25 i kraft, men hvad er den største udfordring i det nye bygningsreglement? NIRAS’ ekspertisedirektør Peter Noyé har et bud.

27. juni, 2025

Med revisionen af bygningsreglementet, der træder i kraft 1. juli 2025, tager vi det næste skridt i regulering af byggeriets klimabelastning. Siden 2005 har vi arbejdet intensivt med reduktion af energiforbruget og siden 2023 med reduktion af klimabelastningen forstået som klimabelastningen i hele byggeriets livscyklus inklusiv materialeforbruget.

Det er indenfor sidstnævnte vi med revisionen nu tager næste skridt. Kravet til byggeriets klimabelastning skærpes, og vi skal som branche vænne os til at regne flere ting med, og at kravene nu når et niveau, hvor det i mange tilfælde vil kræve en betydelig indsats fra de enkelte aktører.

Det får stor betydning for hele branchens måde at arbejde på, for det er ikke bare en justering. Kravene når nu et niveau, hvor det i praksis kræver, at alle bidrager – bygherre, arkitekt, de enkelte fag i ingeniørrådgivningen – særligt inden for konstruktioner – samt entreprenørerne. Vi skal alle vænne os til at bidrage for at realisere det byggeri, vi ønsker.

"Den største bekymring i relation til de nye klimakrav er således, om vi i branchen formår at bygge helhedsorienteret med de nye krav. At vi ikke kommer til at gå på kompromis med de andre grundlæggende kvaliteter i byggeriet – funktionalitet, robusthed og fleksibilitet."

Udfordrende  balance

Den største bekymring i relation til de nye klimakrav er således, om vi i branchen formår at bygge helhedsorienteret med de nye krav. At vi ikke kommer til at gå på kompromis med de andre grundlæggende kvaliteter i byggeriet – funktionalitet, robusthed og fleksibilitet.

Det er i virkeligheden den balance, som det bliver svært og udfordrende at ramme. For det er jo let nok at ændre noget for at få en lavere klimabelastning. Men hvis vi ikke har dialogen med hele projektholdet om helheden, ender vi med at bygge noget, som vi ikke ønskede os.

Løsningen skal findes i at inddrage overvejelser om byggeriets klimabelastning i designet: At benytte tidlige analyser af klimabelastningen sammen med funktionalitetsovervejelser samt analyser af indeklima og energi i en samlet integreret designproces. Dermed kan vi komme i mål med byggeri, som er langt mere klimarigtigt og lever op til kravene i BR25, og som stadig indfrier de forventninger, vi i øvrigt har til vores bygninger.

Vil du vide mere?

Peter Noyé

Peter Noyé

Ekspertisedirektør Bæredygtighed, Energi og Indekl

Allerød, Denmark

+45 2823 8244

Se også: