Hvordan kan dit projekt understøtte FN’s 17 verdensmål? Det spørgsmål hjælper dialogværktøjet SDG Capture dig med at svare på ved at gøre verdensmålene operationelle og konkrete i ethvert projekt.
Det kan være en udfordring at omsætte ønsket om at arbejde med FN’s verdensmål til konkret handling. Derfor har NIRAS lanceret værktøjet SDG Capture, som hjælper dig med at omsætte verdensmålene til konkrete og bæredygtige initiativer i et hvilket som helst projekt.
Det gratis dialog- og screeningsværktøj tilbyder en systematisk tilgang til, hvordan du kan arbejde med verdensmålene ved at opstille konkrete mål og overvåge indsatserne. SDG Capture gør det nemt at skabe overblik over de kontaktflader, der er imellem FN’s verdensmål og stort set alle tænkelige projekter inden for kommuner, regioner, industrien, sundhedssektoren, forsyning, transport- og byggebranchen etc.
SDG Capture sikrer konkrete initiativer og målbarhed mellem dit projekt og verdensmålene. Som dialogværktøj øger det samarbejde og tværfaglighed samt medvirker til at nedbryde silotænkning. På den måde bliver FN’s verdensmål mere end blot ’et mærkat’, du kan hæfte på et projekt. Verdensmålene bliver til tydelige muligheder, valg og fravalg i din egen kontekst samt løbende igennem hele dit projekt. Det giver et mere bæredygtigt resultat i sidste ende.
SDG Capture værktøj
Arbejd med FN’s verdensmål nemt og operationelt. Brug værktøjet i en tværfaglig dialog for at spotte muligheder for innovation og bæredygtighed.