SRO system – PLC & SCADA
Opnå nye niveauer inden for automation med NIRAS' PLC/SCADA-løsninger og SRO-system. NIRAS har specialisterne, certificeringerne, kompetencerne og erfaringerne til at levere top præstationer med fokus på dataopsamling, visualisering og sikker drift.
NIRAS tilbyder både PLC- og SCADA-programmører, stærkstrømsingeniører til el-dokumentation og beregninger, netværksspecialister og projektledere. Vi leverer PLC- og SCADA-løsninger til forsyningsbranchen, procesindustrien og produktionsvirksomheder.
Hvad er PLC?
Programmable Logic Controllers (PLC) er computerenheder, der anvendes i industriel automation til at styre produktionsprocesser. De er designet til at modstå barske industrielle miljøer og kan programmeres til at udføre et bredt spektrum af automationsopgaver, som er essentielle for maskinoperationer, assembly linjer og andre automatiske processer.
Hvad er SCADA?
SCADA står for Supervisory Control and Data Acquisition og er et system anvendt til at overvåge og styre en plant eller udstyr i industrier som telekommunikation, vand og spildevand, energi, olie og gasraffinering, og transport. SCADA-systemer indsamler data i realtid fra fjerne lokationer for at give kontrol på en central placering med hjælp af netværkede datakommunikationer.
Alt under ét tag – en leverandør
NIRAS har alt under ét tag. Nemlig både rådgiver- og programmeringsydelser og altid med udgangspunkt i individuel afdækning af behov. Rådgivningsopgaverne spænder bredt fra udbudsmateriale, tilbudsvurdering, tilsyn til el-dokumentation, eltavler, designmanualer og meget mere. Programmeringsopgaverne er blandt andet styringsbeskrivelse, PLC- og SCADA-programmering, test og idriftsættelse til energioptimering, serverinstallering og opgradering og mange flere.
NIRAS tilbyder naturligvis den nødvendige hardware og softwareudvikling til alle typer PLC- og SCADA-løsninger.
Brugervenlige grænseflader
Vi følger ISA101-design, som giver operatøren en brugergrænseflade, der er funktionel, let forståelig samt informations- og datadreven. Overblik og hurtig indsigt er essentielt for den daglige drift og produktion. En stærk visualisering med fokus på det vigtigste.
Erfaring, Know How og Ekspertise
Med mere end 30 års erfaring rådgiver og anbefaler vi altid den bedste og individuelle løsning hos den enkelte kunde baseret på den nyeste teknologi, kundens størrelse og kompleksitet.