Risk2resiliency

Risk2Resiliency (R2R) rådgivning

Alle virksomheder og organisationer har deres egen forretnings puls og når denne puls udsættes for utilsigtede eller ondsindede hændelser, skal der hurtigt kunne indsættes og genoprettes på den livsvigtige forretningspuls, på vitale til kritiske services og funktioner.

Vi tilbyder derfor en R2R (Risk2Resiliency) ydelse i NIRAS, som er et internationalt og sektortværgående rådgivningskoncept, der samler og benytter en bred vifte af risici samt sikkerheds- og modstandsdygtighedsekspertiser. Det betyder, at vi med dette ydelseskoncept, kan rådgive og hjælpe kunder med lokationer i flere lande, hvor gældende love og standarder definerer virksomhedens vej frem, fra at være i risikofyldte områder til at være resiliente.

Vi hjælper med at navigere i nyeste sikkerhedslovgivning

Den nuværende lovgivning på sikkerhed kan være kompleks at navigere i. Derfor er det afgørende at få rådgivning af eksperter indenfor feltet, for at komme i mål med opdaterede og ønskede sikkerhedsløsninger. I NIRAS har vi en stor viden og erfaring, der er grundstenene i vores sikkerhedsrådgivning. R2R rådgivning tilføjer her et væsentligt udgangspunkt i vores normale sikkerhedsrådgivning.

Vi udarbejder de nødvendige administrative dokumenter og rådgiver i alle de tværfaglige sikkerhedsprocesser, der skal sikre jeres nødvendige udviklings- og modenhedsforløb. Denne proces starter som regel med nye krav og opdateringer i gældende lovgivning eller med identificerede trusler. Behovet kan også opstå med behovet for at mulige risici mitigeres med en effektiv beredskabsplan.

EKG-lignende kurve: rød sektion demonstrerer risikofase, grøn sektion viser resiliensfase

Flyt din virksomhed fra sårbarhed til robusthed

Med kvalificeret R2R rådgivning vil I opleve at flytte jer fra en risikofyldt og sårbar situation til en forberedt og robust situation, fordi vi rådgiver både vertikalt i det nødvendige sikkerhedsdokuments hierarki og horisontalt på alle varianter af arbejdsprocesser, der berører risici, sikkerhed, resiliens og træning.

Vores rådgivere i R2R hjælper jer desuden med både at evaluere, politisere, designe, planlægge, implementere og etablere et fælles regelsæt. På den måde sikrer I nemlig alle GRC (Governance og Risk & Compliance) fra ét centralt punkt og understøtter samtidigt de nødvendige lokale tilpasninger i de enkelte lande. Det betyder, at vores kunder også tilbydes en lokalforankret rådgiver, der forstår de lokale risici og sikkerhedsudfordringer – med en global sikring og sikkerhedsviden i rygsækken.

Vores R2R rådgiving kan i grove træk opdeles i følgende programmer, der kan vælges separat og skræddersys efter netop jeres behov og sikkerhedssituation:

Evaluering

Med denne rådgivningsform foretager vores eksperter en komplet gennemgang af jeres sikkerhedsrelaterede dokumenter – fra politikker ned til operationelle procedurer. Dermed tilbyder vi en tryghedsgivende rådgivning, som skaber overblik og belyser jeres sporbare, røde tråde og kortlægger ansvar. Ved denne evalueringsproces udarbejder vores eksperter en rapport samt konkrete forslag til forbedringer i samarbejde med jer.

Praktisk revision

Med denne rådgivning foretager vi en praktisk gennemgang og revision af indhold, der er skrevet i politikker og procedurer med det formål at se, hvorledes det skrevne ord stemmer overens med jeres egentlige praksis. Rådgivningen konkretiseres i rapportform med forslag til eventuelle løft af enten dokumenter eller praktiske arbejdsmetoder og mulige værktøjer.

Analyser og vurderinger

Med denne ydelse tager vi udgangspunkt i enten GAP-analyser og risikovurderinger på flere niveauer eller i specifikke tekniske analyser. Disse tager udgangspunkt i sikring og sikkerhedsrelaterende lovgivning, som virksomheden skal efterleve. Vi kan ligeledes tage udgangspunkt i interne politikker og standarder. I NIRAS udarbejder vi analyser og vurderinger i samarbejde med jer og jeres virksomhed, så der altid er gensidig fuld forståelse og efterfølgende ejerskab.

Forretningskontinuitet

Med denne rådgivning foretager vi en målrettet rådgivning baseret på at sikre jeres virksomheds robusthed. Det sker igennem nødvendige cykliske opgaver, som altid er den del af sikkerhedsarbejdet og omhandler opgaver, der skal sikre kontinuitet og samlet resiliens.

En samlet ydelsespakke og årshjul

Ydelsessættet af rådgivningen har til mål at etablere et praktisk og realiserbart årshjul for Business Continuity Management (BCM), med jeres dokumenter og kendte standarder som rammeværk. Vi er med i alle processerne, og arbejdsmetoderne udarbejdes på en måde, hvor I som virksomhed selv bliver i stand ti at tage ejerskab og selvstændigt drive næste cyklus af kontinuitetsarbejderne.

Et BCM årshjul indeholder årligt anvendelsesparate opgaver, der med fordel kan udføres af professionelle rådgivere i NIRAS. Dertil sikres en uvildig rådgivningsvinkel for ledelsen, hvori enkelte ejerinteresser og ressourcebelastninger friholdes fra den daglige sikkerhedsledelse.

Vi kan ligeledes udarbejde styringsdokumenter samt eventuelle politikker og procedurer, så jeres virksomhed er klar til selv at drive et årshjul og blive klar til en eventuel audit.

Vil du vide mere?

Jens Kristian Krüger

Jens Kristian Krüger

Afdelingschef

Allerød, Denmark

+45 2423 4526

Poul Frank Isager

Poul Frank Isager

Seniorrådgiver

Allerød, Denmark

.

Se også: