Projekt
Varmeplan for Lolland Kommune inddrager varmeværker og belyser fremtiden
En bred inddragelse af varmeværkerne i Lolland Kommune har dannet grundlag for den varmeplan, som beskriver energisituationen frem mod 2020. Olielandsbyer, som ikke er dækket af den kollektive forsyning, er en af de største udfordringer på øen.
28. juni, 2017
- SDG: #7
- Sektor: Energi
- Lande: Danmark
- Klient: Lolland Kommune
NIRAS har udarbejdet en varmeplan for Lolland Kommune, som fastlægger rammerne for, hvordan energiforbruget ser ud for kommunen frem mod 2020. Varmeplanen afspejler både den virkelighed, som kommunen og dens varmeværker står over for i dag, men også i fremtiden.
I forbindelse med varmeplanen har NIRAS sikret en bred inddragelse af varmeværkerne, som alle fik indflydelse på varmeplanens udformning. Planen tager afsæt i de landspolitiske målsætninger, som findes på klimaområdet, ligesom den tager afsæt i kommunens egen klimastrategi.
Ikke alle er dækket af den kollektive forsyning
Varmeplanen ser overordnet på Lolland Kommune, men fokuserer også på de individuelle varmeværker og forsyningsområder. Planen har særligt fokus på de såkaldte ”olielandsbyer”, som beskriver de områder og hustande, der ikke er dækket af den kollektive forsyning. Varmeforbrugerne i de områder vil ofte have et oliefyr, og det ønsker kommunen at ændre på, da oliefyr tæller negativt i det grønne regnskab.
Lolland Kommune er allerede relativt CO2-neutral, da størstedelen af deres energiforbrug er baseret på halm, men olielandsbyerne udgør alligevel en tung post i deres grønne regnskab. Rapporten beskriver i den forbindelse nogle af de effektiviseringspotentialer, som findes i kommunen. Det fremhæves eksempelvis, at der er mulighed for, at varmeværkerne fremover kan slå sig sammen, så der bliver færre, men større varmeværker.
NIRAS besøgte alle varmeværkerne, så de fik mulighed for at give deres bud på fremtidens varmeforsyning.
Bettina Skjoldborg
Varmeplanen har opgjort antallet af varmeforbrugere i kommunen og det areal, som varmeværkerne skal dække. Det er samtidig blevet kortlagt, hvor stort varmebehovet er og hvilken CO2-udledning, kommunen kan forvente frem mod 2020. De beregninger, som indgår i varmeplanen, er baseret på data fra kortlægnings-dataprojektet STEPS, som Roskilde Universitet har udarbejdet.
Inddragelse af varmeværkerne
NIRAS etablerede et tæt samarbejde med repræsentanter for Lolland Kommune og alle varmeværkerne, da de skulle udarbejde varmeplanen. Det var en inkluderende proces, hvor kommunen og NIRAS besøgte alle varmeværkerne, så de fik mulighed for at give deres bud på, hvordan fremtidens varmeforsyning ser ud på øen. På den måde fik varmeværkerne indflydelse på varmeplanen, inden den blev sendt til politisk godkendelse hos byrådet.
