Projekt
Ny klimatilpasningsplan for Aarhus Kommune
Oversvømmelse på Ringgaden i Aarhus. Foto: Aarhus Kommune.
Aarhus Kommune har netop haft en ny klimatilpasningsplan for Aarhus i høring, som tænker alle vandkilder ind fra start. Planen er udarbejdet i samarbejde med Lytt Architecture og med NIRAS som underleverandør.
2. januar, 2025
- SDG: #11, #13, #17
- Sektor: Vand
- Lande: Danmark
- Klient: Lytt Architecture A/S
- Tid: 2023-2024
Under overskriften ”Sammen om et robust blåt og grønt Aarhus" har Aarhus Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan, som går fra strategi til handling på en overskuelig og anvendelig måde. Planen tager afsæt i en screening af vandkilderne i Aarhus samt en kortlægning af, hvilke problematikker kommunen ser ind i fremover.
Strategien er målepunkt – ikke varm luft
Det er vigtigt for Aarhus Kommune, at man med klimatilpasningsplanen får et værktøj, som sikrer fremdrift i klimatilpasningen. Visionen om at stå sammen om et robust blåt og grønt Aarhus er derfor nedbrudt i 4 strategiske principper, som udfoldes i delmål og indsatser, og som ligeledes anvendes som måleværktøj i vurderingen af de enkelte indsatsers potentiale.
Birgit Sønderskov Weber, programleder for klimatilpasning i Aarhus forklarer:
”For hver af de indsatser, vi har identificeret, går vi ind og vurderer deres potentiale i forhold til de 4 strategiske principper. Det betyder fx, at vi i forhold til samfundsøkonomi og synergier kigger på, om der i forvejen er planlagte projekter i området, som vi for en mindre meromkostning kan udvide eller omdanne, så de bidrager til klimatilpasningen. Det kan f.eks. være muligheden for synergi til et klimalavbundsprojekt eller til et byrumsprojekt, som omdannelsen af Vesterbro Torv og tilhørende veje."
Det ligger grundige analyser bag
Aarhus er en kommune, hvor alle vandkilder er i spil, og hvor byens placering i en lavning ved havet gør, at behovet for at gøre plads til vandet er stort. Dette, suppleret med stigende grundvand og mere regn, betyder, at det har været nødvendigt at analysere udfordringerne i sammenhæng, så klimatilpasninsplanen har fokus på indsatser, der tager højde for de kombinerede hændelser.
Den nye klimatilpasningsplan er resultatet af et stort forarbejde, hvor NIRAS har indsamlet data og stået for at udarbejde alle de relevante oversvømmelseskort samt sikret sammenhæng i analyserne af strømningsveje, blue-spot-analyser, havvandsstigning og stormfloder, stigning i det terrænnære grundvand, risikoen for oversvømmelse fra vandløb mm.
”Et af de steder, vi har tænkt i synergier, er Vesterbro Torv, hvor vi nu får omdannet et helt centralt byrum med fredeliggørelse og klimatilpasning i samarbejde med Aarhus Vand efter reglerne om fastsættelse af serviceniveau. Med projektet styrkes de blå-grønne forbindelser i Aarhus og byen gøres mere robust.”
Birgit Sønderskov Weber, programleder for klimatilpasning i Aarhus.
Hvad er forskellen på en klimaplan og en klimatilpasningsplan?
En klimaplan er en samlet plan med strategier og indsatser for, hvordan vi kan forbedre klimaet og imødegå de udfordringer vi står med. Klimaplanen i regi af Klimaalliancen indeholder således både krav til CO2-reduktion, klimatilpasning etc.
En klimatilpasningsplan er en delmængde af den samlede klimaplan, som udelukkende fokuserer på de indsatser, som skal sættes i værk for at vi som samfund kan håndtere de ændrede vejrforhold, som fx stingende vandmængder, flere tørkeperioder og højere temperaturer.
En certificeret plan
Aarhus Kommune har, som størstedelen af de danske kommuner, forpligtet sig til at udarbejde klimaplaner i regi af DK2020 (Nu Klimaalliancen), og en målbar klimatilpasningsplan er en del af den samlede klimaplan.
Klimaalliancens krav i deres CCTF, som står for ’Cities Climate Transition Framework’, stiller skarpt på klimatilpasning og -robusthed samt rimelig og retfærdig fordeling, styring, beslutningskraft samt implementering og overvågning i forbindelse med realiseringen af planerne.
For de danske kommuner betyder det, at der er øgede krav til klimatilpasningsplanerne, når disse skal certificeres, og behov for en grundig gennemgang af eksisterende planer og opdaterede data.
Det har derfor også været en vigtig opgave i udarbejdelsen af den nye klimatilpasningsplan at få styr på data og sikre, at den lever op til kravene i CCTF.
Det har gennem hele projektet været vigtigt for Aarhus Kommune, at klimatilpasningsplanen ikke bliver et statisk dokument, og tilgangen til identificering af indsatser er derfor baseret på en adaptiv tankegang.
Meget kan vi spå om fremtiden, men vi ved ikke alt, og derfor er alle indsatser delt op i hhv. kort-, mellem-, og langsigtede løsninger med plads til adaption af ny viden, efterhånden som vi bliver klogere.
NIRAS’ projektleder Sara Bugge Ploug fortæller:
”Aarhus Kommune har udpeget de områder, hvor der skal sættes ind, og så har vi bidraget med, hvordan opfølgning på indsatserne og de opstillede delmål kan fungere som afrapportering og grundlag for opstilling af nye mål og på den måde understøtte, at der arbejdes dynamisk med klimatilpasningen.”
Vil du vide mere?
